Naboforholdet er på vej stasi-overvågning, skriver Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker
- Colourbox.
Jørgen Carlsen |
20. december 2010
Vi er med syvmileskridt på vej ud af den tillidskultur, der har været et charmerende varemærke for Danmark, skriver Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker
ET AF DE CHARMERENDE TRÆK ved Danmark er, at man ude på landet passerer små boder med årstidens frugter og grøntsager. Man betjener sig selv og lægger pligtskyldigst pengene i en lille blikdåse.
Mange turister ser det som et udtryk for naiv godtroenhed – indtil de opdager, at tingene fungerer udmærket på denne måde. Faktisk passer pengene for det meste. Det hører til undtagelserne, at nogen misbruger den viste tillid.
Det kan godt være, at ikke alle pengene i blikdåsen kommer til skatteminister Troels Lund Poulsens (V) kundskab.
Men inden han bliver alt for smækfornærmet og oprørt, skulle han måske lige kaste et blik på sit fornemme Rolexur for at se, hvad klokken er. Mon ikke han så trækker på skuldrene og viser lidt overbærenhed. Dette her hører trods alt til småtingsafdelingen. Der er langt fra dette og så til Stein Bagger.
Jeg er sådan set ikke ude på at udstille Troels – eller "Trolex" Lund Poulsen, som han meget vittigt er blevet kaldt. Han har formentlig ikke foretaget sig noget lovstridigt, selvom nogle mener, det er lige på kanten. Faktisk under jeg ham gerne det flotte ur.
OG MÅSKE ER DET GODT, at vi danskere tænker sådan. Sagen er vel i al sin korthed, at de fleste af os i dette land har et eller andet i klemme – høj som lav. Ja, selv de, der følger lovgivningen til punkt og prikke, har noget i klemme.
Jeg ville for eksempel føle mig temmelig skamfuld, hvis jeg som bankdirektør eller det, der er værre, indkasserede en gage på et tocifret millionbeløb – et skyhøjt beløb, der får os andre dødelige til at ligne idioter, hvad enten vi er skolelærere, sygeplejersker, buschauffører, præster eller politibetjente.
Ikke fordi jeg personligt er misundelig på direktørerne, men fordi vi er vidne til et socialt illusionsnummer, der – hokus pokus – markerer en fuldstændig absurd afstand mellem borgerne i dette land.
Jeg vil vove den påstand, at ingen – absolut ingen – er så mange penge værd! Det hører blot med til det sociale skuespil, at nogle måske bilder sig ind, at de er det.
Summa summarum: Vi har alle vores at trækkes med og skal passe på ikke at blive for moralsk nøjeregnende.
Men noget kunne tyde på, at der nu skal andre boller på suppen. For fremtiden går de offentlige myndigheder mere systematisk til værks for at skelne mellem anstændige og uanstændige borgere.
Den danske befolkning skal simpelthen gennemlyses for at finde frem til eventuelle sociale syndere. På de forskellige kommunale hjemmesider opfordres folk til at angive hinanden.
Har man mistanke om lovbrud hos naboen eller genboen eller kollegaen, kan man nu vise sit "samfundssind" ved at henlede myndighedernes opmærksomhed på sagen. Og for at sætte trumf på: Angivelserne må gerne være anonyme.
Vi er med syvmileskridt på vej ud af den tillidskultur, der har været et charmerende varemærke for Danmark. Fra naboskab til Stasi-overvågning. Udtrykket "Pas på din nabo" har fået en helt ny betydning.
Gad vide, hvordan det i fremtiden vil gå med de små boder ude på landet – hist, hvor vejen slår en bugt?
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sognepræst Marianne Christiansen og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk