Når politikere inddrager deres privatliv som eksempel på god moral, må de forvente at blive tjekket af pressen, mener en mediejuraekspert, efter at journalister fra Ekstra Bladet forleden gennemrodede miljøminister Karen Ellemanns (V) skraldespand. --
- Scanpix.
Kirstine Dalsgaard Larsen |
18. december 2010
To aktuelle sager sætter i disse dage god presseskik - eller mangel på samme - på dagsordenen. De journalistiske metoder kan bestemt diskuteres, men også forklares, mener eksperter
Journalister benytter sig i højere grad af aflytning, skjult kamera og ligefrem hacking af computere. De seneste dage har pressen også rodet i skraldespande og offentliggjort optagelser fra politi- radioer, selvom det i udgangspunktet er brud på loven. Det skyldes i høj grad en generel, stigende tendens til udflydende grænser mellem det private og offentlige rum. En tendens, som politikerne i høj grad bidrager til.
Det mener blandt andre forskningschef ved Journalisthøjskolen og ekspert i mediejura Oluf Jørgensen. Han påpeger, at optagelsen og offentliggørelsen af politiets kompromiterende radiokommunikation under klimatopmødet, som DR's internetportal Pirat Tv offentliggjorde i torsdags, i udgangspunktet er ulovlig. På samme måde overtrådte Ekstra Bladets journalister loven, da de forleden gik ind på miljøminister Karen Ellemanns (V) private grund for at stjæle og rode hendes skraldesække igennem.
"Spørgsmålet er så bare, om det var berettiget. Retten vil altid afveje lovovertrædelser mod, hvorvidt de fremskaffede oplysninger i tilpas høj grad er i offentlighedens interesse," siger han.
Og interessen for Karen Ellemanns skrald kan hun muligvis selv være skyld i en grad, der legitimerer de journalistiske metoder, forklarer Oluf Jørgensen. I takt med at politikere generelt inddrager deres privatliv som eksempler og beviser på god og moralsk opførsel i overensstemmelse med deres politik, må de også forvente at blive tjekket efter på disse områder. Og Ekstra Bladet påstår netop, at Karen Ellemann tidligere har prædiket affaldssortering og ingen madspild.
"Hvis man som politiker bruger sit privat- og familieliv til at promovere sig i eksempelvis en valgkamp, så har man selv givet bolden op. Et mundheld lyder, at 'har man inviteret pressen med til brylluppet, har man også inviteret den med til skilsmissen', og det læner domstolene sig også opad," siger Oluf Jørgensen, der dog rent personligt mener, at Ekstra Bladet er gået for vidt, da affald kan indeholde meget private oplysninger af ikke-miljømæssig karakter.
Professor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet Erik Albæk er langt hen ad vejen enig med Oluf Jørgensen.
Han mener, en af årsagerne skal findes i, at pressen i højere grad opfatter sig som samfundets vagthund. Det kan bevirke, at journalister i nogle tilfælde ligefrem benytter sig af metoder, som end ikke politiet har ret til i sit arbejde. Men han finder også udviklingen i de journalistiske metoder og eksempelvis snagen i politikernes privatliv problematisk.
"Der sker en generel udviskning af grænserne mellem det offentlige og private rum, det ser vi i flere dele af samfundet. Men hvis de journalistiske metoder skrider forfærdeligt meget mere, så kan der ske to ting. For det første fratages borgerne retten til at have et privatliv, hvilket i sig selv er et problem. For det andet kan man spørge sig selv, om nogen vil have lyst til at stille op som politikere under sådanne forhold?" siger han.
dalsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk