Send artiklen Etisk råd åbner for at fremstille fosterliv til forskning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Etisk råd åbner for at fremstille fosterliv til forskning

Der er uenighed i etisk råd, men flertallet af medlemmerne er ikke længere afvisende overfor at fremstille menneskefostre til forskning.

- Lars Holm/Scanpix.

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Et flertal i Det Etiske Råd er positivt over for fremstilling af forstadier til fostre alene med henblik på forskning. Målet er at finde behandlingsmetoder til kroniske sygdomme, og det vejer tungere end hensynet til de tidligste former for liv, lyder argumentet. Modstanderne er bekymrede

Menneskelige cellekerner fra hud eller blod, der bliver overført til ægceller fra en ko med henblik på at fremstille kunstigt liv.

Det lyder som science fiction, men der er tale om en af de komplicerede teknikker, som forskere netop i disse år forsøger at udvikle i petriskåle verden over. En forskning, der på længere sigt måske kan medføre behandling til patienter med svære kroniske sygdomme som alzheimers og sukkersyge – men som samtidig rejser store etiske dilemmaer.

I dag barsler Det Etiske Råd med redegørelsen "Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker".

Et embryon er et forstadie til et foster, og et af de centrale elementer i rapporten er, hvorvidt man bør give mulighed for at fremstille embryoner alene med henblik på forskning, uanset at de sandsynligvis ikke vil være levedygtige. Og et flertal på 10 af rådets medlemmer ud af 17 er positivt stemt. En af dem er filosof og ph.d. i medicinsk etik Jacob Birkler, der fra årsskiftet tiltræder som ny formand for Det Etiske Råd:

Annonce
"I Danmark har vi en abortlovgivning, som tillader provokeret abort indtil 12. uge uden nogen begrundelse fra parret. Fosteranlæg, som er meget længere henne i udviklingsforløbet end de embryoner, vi diskuterer her, bliver altså dræbt i stor stil i Danmark hver dag. Men når vi taler om stamceller og de muligheder, der viser sig, har man alle mulige forbehold, fordi man mener, det er manipulation med livet. Men hvad er den ultimative manipulation? Det er da at afslutte livet! Med de her teknikker er der tale om forskning, der sigter mod at hjælpe andre mennesker," siger Jacob Birkler, der understreger, at forskningen skal foregå inden for meget restriktive rammer.

I dag bruger stamcelleforskere ofte celler fra embryoner, som er blevet tilovers efter en kunstig befrugtning. Men i blandt andet USA, Storbritannien og Kina arbejder man på at fremstille embryonerne kunstigt blandt andet ved hjælp af førnævnte teknik med at overføre menneskelige cellekerner til et tømt dyreæg. Endnu er det ikke lykkedes, og herhjemme er den type forskning forbudt, fordi Danmark i 1999 tiltrådte den europæiske bioetikkonvention. Og den skal vi ikke bløde op, mener et mindretal i Det Etiske Råd. Blandet andre professor og teolog Niels Jørgen Cappelørn:

"Vi rører ved to fundamentale ting: livets begyndelse og i hvilken udstrækning vi tiltager os retten og magten over at iværksætte liv. Det andet er en betænkelig sammenblanding af det menneskelige og det dyriske. Jeg vil naturligvis gerne støtte al den forskning, der kan finde medicin, der kan afhjælpe alvorlige sygdomme, men jeg synes ikke, det tilsidesætter alle andre argumenter – der skal være en påpasselighed og en agtpågivenhed," siger han.

Verden over arbejder forskere på at skabe alternativer til at bruge embryoner i stamcelleforskningen, og det kan med tiden overflødiggøre det etisk omdiskuterede brug af fosteranlæg.

vaaben@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

menneskeligt liv?

swl, publiceret d.19/12 06:02 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk råd åbner for at fremstille fosterliv til forskning
At tillade forskning med menneskelige embryoner er jo netop som al anden abort den ultimative manipulation. Forskningen foregår jo ikke for at hjælpe dette undfangede barn, men ser udelukkende embryonet som et middel. Jeg ved ikke hvad filosof og ph.d. i medicinsk etik, Jakob Birkler, selv ville sige til at lægge liv til en forskning, hvor hans liv udelukkende blev regnet for et middel for andre menneskers formål? Hvis han mener, at embryoner kan misbruges på den måde, så må han se i øjnene, at hans holdning medfører, at han og også alle andre mennesker kan misbruges sådan.

Hvordan et menneskes hud- eller blodcelle overført til en kos ægcelle skulle kunne blive til menneskeligt liv er så et helt andet spørgsmål. Og hvad vi vil med en sådan forskning er et helt tredje spørgsmål? For mig at se er det perverst at forske på den måde.

Alzheimers og diabetes løses ikke ved at ofre menneskelige embryoner, ejheller ved andre perverse metoder.
Del Link

Sv. menneskeligt liv?

Nederby Jessen, publiceret d.19/12 09:10 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk råd åbner for at fremstille fosterliv til forskning
Meget enig med swi. Forskning med menneskelige embryoner bør være forbudt. Man leger ikke med nyt liv på den måde.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Uvidenhed?

Frede, publiceret d.22/12 13:01 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etisk råd åbner for at fremstille fosterliv til forskning
I 1945 begyndte bønderne at bruge kunst-
gødning på danske marker, og omkring 1970
kom kemikalierne, som vi kun brugte i
julekager indtil da, lavet af E-stoffer,
i al mad.
Sådan husker jeg kemikaliernes fremmarch
i Danmark, og jeg husker. hvad angår skabel-
sen af børn, at der blev skabt mere end
80000 børn i 1930'erne, og at der i 1984/85
blev skabt 50000 levendefødte, hvor ingen
døde hverken ved fødslen eller i det første
leveår. Men, der foretoges 24000 aborter det
samme år, hvor der i tallene fra 1930'erne
døde 1600 ved fødslen og i det første leveår.
Det blev anset for en forbedring, at der fra
at dø 1600 i 1930'erne ved fødslen og i det
første leveår, døde ingen ved fødslen og i
det første leveår i 1984/85.
Kemikaliernes fremmarch har selvfølgelig ikke
noget at gøre med, at der måske foretages
flere end 24000 arborter i 2010 end i 1984/85.
Man har valgt at skabe liv på kunstig forsk-
ningsmæssig basis, og måske valgt, at glemme
produktionen af de mere end 30000 kemikalier,
som et for et bliver undersøgt i EU regi.
De nykristne er vel igang med også at gøre
Danmark til en ørken uden at vide, hvad de
gør, og som grækeren Sokrates sagde: "viden
er af det gode, og uvidenhed er af det onde!"
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​