Menneskelige cellekerner fra hud eller blod, der bliver overført til ægceller fra en ko med henblik på at fremstille kunstigt liv.

Det lyder som science fiction, men der er tale om en af de komplicerede teknikker, som forskere netop i disse år forsøger at udvikle i petriskåle verden over. En forskning, der på længere sigt måske kan medføre behandling til patienter med svære kroniske sygdomme som alzheimers og sukkersyge – men som samtidig rejser store etiske dilemmaer.

I dag barsler Det Etiske Råd med redegørelsen "Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker".

Et embryon er et forstadie til et foster, og et af de centrale elementer i rapporten er, hvorvidt man bør give mulighed for at fremstille embryoner alene med henblik på forskning, uanset at de sandsynligvis ikke vil være levedygtige. Og et flertal på 10 af rådets medlemmer ud af 17 er positivt stemt. En af dem er filosof og ph.d. i medicinsk etik Jacob Birkler, der fra årsskiftet tiltræder som ny formand for Det Etiske Råd:

"I Danmark har vi en abortlovgivning, som tillader provokeret abort indtil 12. uge uden nogen begrundelse fra parret. Fosteranlæg, som er meget længere henne i udviklingsforløbet end de embryoner, vi diskuterer her, bliver altså dræbt i stor stil i Danmark hver dag. Men når vi taler om stamceller og de muligheder, der viser sig, har man alle mulige forbehold, fordi man mener, det er manipulation med livet. Men hvad er den ultimative manipulation? Det er da at afslutte livet! Med de her teknikker er der tale om forskning, der sigter mod at hjælpe andre mennesker," siger Jacob Birkler, der understreger, at forskningen skal foregå inden for meget restriktive rammer.