Trods advarsler fra eksperter, fagfolk og oppositionen har Folketinget netop vedtaget en lov, som betyder, at ufrivillige barnløse fra næste år skal have den store pengepung op af lommen, hvis de vil have hjælp til at blive gravide på landets offentlige fertilitetsklinikker.

Med de nye regler kommer barnløse til at betale op til 30.000 kroner om året for at få behandling. Og hvis behandlingen løber over flere år, kan udgiften blive langt højere.

- Vi er klar over, at det kan blive en stor udgift for nogen. Men jeg mener samtidig, at det er et spørgsmål om prioritering, siger sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Lise-Lott Blixt.

LÆS OGSÅ:  Kronik: Barnløshed er langt mere end et luksusproblem

Loven har vakt stor bekymring blandt eksperter, som frygter, at færre i fremtiden vil komme i behandling.

Jakob Ingerslev fra Fertilitetsklinikken på Århus Universitetshospital mener, at de nye regler især rammer studerende på SU og patienter, der er på kontanthjælp.

- Det drejer sig om hver fjerde af vores patienter, og for mange af dem vil det helt givet betyde, at de ikke får råd, siger han.

Oppositionen har gennem hele forløbet været stærkt kritiske overfor loven, og de er ærgerlige over, at den nu er blevet en realitet. Det siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

- Det er en skandale, at man på den måde rammer mennesker, som ikke kan få børn på grund af en sygdom. Samtidig er det en dårlig idé på lang sigt, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft, siger hun.

Regeringen besluttede tidligere på året at indføre brugerbetaling for kunstig befrugtning fra 1. januar 2011. Dermed sparer staten 200 millioner kroner om året. Penge som skal bruges til at rette op på de offentlige budgetter.

Ifølge Dansk Fertilitetsselskab blev 6185 børn født efter en eller anden form for fertilitetsbehandling i 2009. Det svarer til hvert 10. barn.