Vatikanet har brugt sin indflydelse til at holde Tyrkiet ude af EU og har været tæt på at ødelægge forholdet til den anglikanske kirke. Det fremgår af fortrolige amerikanske indberetninger
Vatikanstaten er netop en stat. Og selvom landet er lille, har pavestaten stor diplomatisk indflydelse.
Det fremgår af hemmelige diplomatiske indberetninger, som den amerikanske ambassade for Vatikanstaten har sendt til Washington, og som er afsløret af internetsiden Wikileaks.
Indberetningerne handler om alt fra storpolitik til kirkepolitik.
Den britiske ambassadør ved Vatikanet fortalte således sin amerikanske kollega, at han havde advaret om, at Vatikanet risikerede en voldsom og måske også voldelig reaktion på pave Benedikt XVI?s invitation sidste år, hvor han rakte ud efter anglikanere, som var utilfredse med udsigten til kvindelige biskopper. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Ambassadør Francis Campbell, som selv er katolik, fortalte i klare vendinger, at invitationen havde sat det anglikanske overhoved, ærkebiskop Rowan Williams, i en "umulig situation".
"Forholdet mellem anglikanere og Vatikanet står over for sin værste krise i over 150 år som følge af pavens beslutning," citerer den amerikanske viceambassadør den britiske ambassadør for at sige.
Han advarer videre, at invitationen kunne puste til det gamle fjendskab mellem anglikanske englændere og den katolske kirke, som står stærkest blandt efterkommere af indvandrere fra Irland.
Det er blot en af afsløringerne fra Wikileaks af amerikanske diplomaters fortrolige indberetninger om Vatikanet.
Heraf fremgår det også, at Vatikanet forsøgte at forhindre sine embedsmænd i at blive afhørt i forbindelse med en undersøgelse af præsters misbrug af børn i Irland. Paven beskyldes også for at have spillet en aktiv rolle for at forhindre Tyrkiet i at blive medlem af EU. Den daværende kardinal Joseph Ratzinger talte således i 2004 aktivt imod, at Tyrkiet kunne blive medlem af EU, og han brugte sin indflydelse til at arbejde for, at de kristne rødder blev fremhævet i EU-traktaten.
Den daværende udenrigsminister i Pavestaten, Pietro Parolin, understregede dengang over for amerikanske diplomater, at det var kardinal Ratzingers personlige holdning. Samme Ratzinger er siden blevet pave Benedikt XVI, hvorfor afsløringerne har skabt uro i forholdet til Tyrkiet.
På den mere positive side hjalp Pavestaten med frigivelsen af 15 britiske marinesoldater, der var tilbageholdt af iranske styrker.
Den israelske avis Jerusalem Post hæfter sig ved, at de amerikanske diplomater oplevede antisemitiske holdninger fra Vatikanet.
"Trods reelle fremskridt under pave Johannes Paul II er der stadig rester af antisemitiske følelser," står der i en indberetning fra 2002.
Hidtil er mindst 16 diplomatiske telegrammer med rapporter om Vatikanet offentliggjort. Fra Vatikanet lyder en opfordring til at se på afsløringerne med forsigtighed og ikke mindst med en understregning af, at det ikke er Vatikanets ord.
"Disse indberetninger er udtryk for den opfattelse og de holdninger, som de personer, der skrev dem, havde, og de kan derfor hverken blive set som Vatikanstatens holdninger eller som præcise citater af, hvad dets embedsmænd har sagt," hedder det i en pressemeddelelse fra Vatikanet.
norum@k.dk