Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Vi vil selv, men kan vi selv? til din ven.
Vi vil selv, men kan vi selv?
Lægens information er paternalistisk, mens patientens samtykke er autonomt. Det skriver Erling Tiedemann, tidligere formand for Det Etiske Råd.
- Colourbox.
Autonomien er i høj kurs, og vores reaktion, når noget vedrørende os ikke bestemmes af os, er negativ, skriver Erling Tiedemann, tidligere formand for Det Etiske Råd
ET TYPISK EKSEMPEL på sammenstød mellem etiske værdier manifesterer sig, når autonomien og paternalismen lægger arm med hinanden. Vi vil selv, men kan vi også selv? Derom strides vi mere eller mindre bevidst.
Autonomi betyder selvbestemmelse eller rettere – for ordet kommer af det græske autos, der betyder selv, og nomos, der betyder lov – autonomi betyder at have loven for sit liv og virke i sig selv. Det er jo også netop, hvad det ekstreme mindretal blandt ungdommen, der kalder sig de autonome, forestiller sig om tilværelsen.
Men også blandt os almindelig dødelige er autonomien højt i kurs, og vores umiddelbare reaktion, når noget vedrørende os ikke bestemmes af os, er negativ.
"Det må man da selv om," siger vi – hvad der dog ikke forhindrer os i at finde det aldeles berettiget, når politikere på Christiansborg igen stiller paternalistiske forslag om begrænsning af selvbestemmelsen – andre menneskers selvbestemmelse, forstår sig naturligvis.
Annonce
Samme gode presse som autonomien har paternalismen ikke. Allerede det forhold, at ordet kommer fra det latinske pater, der betyder far, gør det suspekt i nogle kredse.
PATERNALISME ER imidlertid ikke kun faderlighed, men lige så meget moderlighed eller kort sagt forældrelighed – det vil sige den grundholdning, hvormed gode forældre møder deres børn med sund fornuft.
Men det betyder ikke, at paternalisme handler om, at man skal behandle voksne som børn – selvom nogle voksne måske indbyder til det. Det er samtidens permanente pubertetsoprør, der fremstiller paternalisme som en ulidelig undertrykkelse af det voksne individ.
Autonomi betyder selvbestemmelse eller rettere – for ordet kommer af det græske autos, der betyder selv, og nomos, der betyder lov – autonomi betyder at have loven for sit liv og virke i sig selv. Det er jo også netop, hvad det ekstreme mindretal blandt ungdommen, der kalder sig de autonome, forestiller sig om tilværelsen.
Men også blandt os almindelig dødelige er autonomien højt i kurs, og vores umiddelbare reaktion, når noget vedrørende os ikke bestemmes af os, er negativ.
"Det må man da selv om," siger vi – hvad der dog ikke forhindrer os i at finde det aldeles berettiget, når politikere på Christiansborg igen stiller paternalistiske forslag om begrænsning af selvbestemmelsen – andre menneskers selvbestemmelse, forstår sig naturligvis.
PATERNALISME ER imidlertid ikke kun faderlighed, men lige så meget moderlighed eller kort sagt forældrelighed – det vil sige den grundholdning, hvormed gode forældre møder deres børn med sund fornuft.
Men det betyder ikke, at paternalisme handler om, at man skal behandle voksne som børn – selvom nogle voksne måske indbyder til det. Det er samtidens permanente pubertetsoprør, der fremstiller paternalisme som en ulidelig undertrykkelse af det voksne individ.
Men paternalisme er tværtimod realistisk omsorgsfuldhed, rettidig omhu, sund fornuft – og afvisning af at rende efter lygtemænd.
Naturligvis er der en sandhed i begge dele. Derfor kan autonomi og paternalisme heller ikke undvære hinanden.
Det ses tydeligt i begrebet "informeret samtykke", som anvendes meget inden for sundhedsvæsenet. Patientens samtykke er autonomt, mens lægens information er paternalistisk, fordi den forudsætter en faglighed, som patienten ikke har.
Men skjuler der sig alligevel en vis illusion i denne sammenhæng? Patienten kan jo ikke bestemme, hvilke behandlinger der skal tilbydes – kan måske heller ikke altid gennemskue informationen og må i den sidste ende erkende, at autonomien i realiteten indskrænker sig til retten til at sige nej til at sige ja.
Mange oplever derfor også, at den megen sigen ja eller endda skriven under, som man inden for sundhedsvæsenet bestandig stilles over for, pålægger patienten en form for medansvar for beslutninger, som vedkommende overhovedet ikke kan hverken overskue eller gennemskue.
Dette indlæg er ikke tænkt som et frontalangreb på det informerede samtykke eller på patienters – eller andres – autonomi. Men anliggendet er alligevel at opfordre til eftertanke omkring en praksis, som måske er ved at ende i en illusorisk, men ressourcekrævende formalisme.
Vil selv, siger vi – som vi også sagde engang. Men kan vi?
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sognepræst Marianne Christiansen og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
