Send artiklen Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer

Kristne i Storbritannien protesterer mod halal-slagtet kød.

- colourbox.com

25 debatindlæg Hold mig opdateret

I Storbritannien er der netop lanceret en underskriftsindsamling, der skal stoppe udbredelsen af halal-varer i samfundet. Muslimsk verdensorganisation vil have indført halal overalt

I britiske supermarkeder, på hospitaler, på skoler og selv i parlamentet bliver der i stigende grad serveret halal-kød, uden at de britiske forbrugere bliver oplyst om det. Den udvikling får nu den kristne organisation Barnabas Fund til at indlede en underskriftsindsamling mod, hvad den betegner som islamiseringen af britiske fødevarer. Organisationen kræver, at alle halal-produkter skal være tydeligt mærkede, og at den britiske forbruger altid skal have et alternativ til halal-slagtet kød.

Vicedirektør i Barnabas Fund Mark Green skriver til Kristeligt Dagblad, at den øgede mængde halal-produkter i Europa kan ses som et udtryk for islamisk mission:

"Det er et vigtigt emne at behandle, fordi der er en forbindelse mellem udbredelsen af halal og islamiseringen af ikke-muslimske samfund. Det kan tolkes som en hævdelse af islamisk overlegenhed, når ikke-muslimer påføres sharia-praksis."

Underskriftsindsamlingen kommer i kølvandet på en konference i London i november med overskriften "Halal som mainstream", der blev holdt af den malaysiske muslimske organisation World Halal Forum. Organisationen arbejder for, at det i hele verden bliver let at handle halal og har udnævnt Storbritannien som pilotprojekt for udbredelsen af halalvarer til blandt andet supermarkeder og restauranter.

Annonce
Mogens S. Mogensen, ph.d. i interreligiøse studier og selvstændig konsulent, mener dog ikke, at der er belæg for at tale om islamisk mission gennem fødevarer.

"Man går kun muslimernes ærinde, hvis man begynder at gå ind for en kristen, religiøs renhed, der udelukker halal-kød. Så sker der netop en indirekte islamisering af vores tro. Jeg synes, at vi må sige fra over for sådanne påstande om mission gennem mad og holde fast i, at det kun er det, der kommer fra hjertet, der kan gøre os urene," siger Mogens S. Mogensen og henviser til Matthæus-evangeliet, hvor Jesus erklærer, at hvad der kommer i munden, ikke kan gøre et menneske urent.

Helle Merete Brix, journalist og medforfatter til bogen "I krigens hus" med undertitlen "Islams kolonisering af Vesten", mener dog godt, at udviklingen kan ses som islamisk mission.

"Hvorfor skal det ellers overhovedet vinde indpas, at der siges religiøse bønner, når du slagter et dyr? For nogen kan det lyde dramatisk eller hysterisk som ikke-muslim at gå op i, om kød er halal eller ej, men det er en del af en helhed, hvor vi oplever et pres for indskrænkninger i ytringsfriheden, adskilt svømmeundervisning i skolen og så videre," siger hun.

Imam i Islamisk Kultur Center i København Khalil Mushib godkender standarden af det danske halal-kød og blev ud fra den kompetence inviteret til World Halal Forums konference. Han takkede dog nej, fordi han mener, at World Halal Forums arbejde er unødvendigt.

"Jeg svarede dem, at jeg synes, at halal-markedet kører glat i Danmark, og at vi ikke har nogen interesse i en målsætning, der hedder, at alle varer skal være halal. Mit råd til dem var: ?Lad imamerne i Danmark, Sverige og Tyskland holde øje med den nationale halal-produktion ud fra det pågældende lands lovgivning?. Vi kan ikke lide idéen om at skabe et separat muslimsk system i de forskellige lande," siger han.

Benyones Essabar, bestyrelsesmedlem og ansvarlig for halal-certificering i Islamisk Trossamfund, har større forståelse for World Halal Forums arbejde, men understreger, at de ikke i Islamisk Trossamfund har taget stilling til konferencens fokus.

julie.hansen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Tvinges vi ind under sharia?

Karenerfaren, publiceret d.09/12 00:36 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
Hvorfor er det ikke en selvfølge, at man ved, hvilke fødevarer, der er læst muslimske bønner over??
Hvis vi ikke kan fravælge dem, så er det da tvang.
Det kaldes multikultur, men er hurtigt på vej til at blive en muslimsk dominans-kultur, hvor ikke-muslimer ikke har rettigheder på lige fod.
Ret til halal-mad, men ikke ret til at kunne holde sig fri med mindre man bliver vegetar!!
Den kristne frihed over for renheds-regler omkring mad betyder da ikke, at vi ikke skal sikre alles frihed.
Det næste bliver selvfølgeligt, at den, der spiser svinekød eller ikke-halalslagtet kød i det offentlige rum, skal isoleres som værende uren.
Den opdeling af mennesker må det være en demokratisk stats forpligtelse at forhindre!
Del Link

Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer

Heinrich R., publiceret d.09/12 02:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
World Halal Forum har en latterlig ambition, og en endnu mere latterlig tilgang til at forsøge at få denne gennemført.

Hvad der dog er endnu mere latterligt, pinligt og beskæmmende, er Barnabas Fund's kampagne, der er baseret på uvidenhed og fordomme.

F.eks. den med fup-begrebet "islamisme" og "islamister". Det er direkte hate-speech. Et nedladende udtryk der tillægges et indhold og associeres med en gruppe, der dog ikke vil kendes ved begrebet.

Religioner, der kaldes -ismer, findes.

Judaisme, der er de varianter af religion, filosofi og livsførelse der praktiseres af jøder.
Buddhisme, der er de varianter af religion, filosofi og livsførelse der praktiseres af buddhister.
Hinduisme, der er de varianter af religion, filosofi og livsførelse der praktiseres af hinduer.

Man skulle således tro at det også gælder:

Islamisme, der er de varianter af religion, filosofi og livsførelse der praktiseres af muslimer.

Men næh nej, ikke ifølge de uvidende paranoikere. Der er opfattelsen en ganske anden. Vistnok noget i stil med:

Islamisme er en politisk bevægelse eller en politisk ideologi der hævder, at islam ikke blot er en religion, men et politisk system, der fordrer af deres tilhængere, at de forenes i kampen over at kolonisere kloden, gerne med løgne, smiger, krumsabler og generel krigsførelse mod alle vantro. Særligt modbydeligt islamister (stort set dem alle) spiser desuden børn, efter at sparket til dem med deres snabelsko. Islamismens endemål er det verdsomspændende kalifat, hvor stening, håndsafhuggelser og tvangskonvertering af vantro (vha. tortur og nederdrægtigtig ondskab) bliver de eneste oplivende og underholdende momenter i en trist og åndsformørket tilværelse. Islamismens projekt er den islamofascistiske verdensovertagelse, der er så hemmeligt at muslimer nægter ethvert kendskab til den (enten fordi de er analfabeter og uvidende, alternativt fordi de er skolede i altid at lyve og bedrage alle vantro).

Desværre er ikke grænser for menneskelig dumhed. Ligesom evnen til at lære af erfaringer, synes fraværende for manges vedkommende.

Det er ikke mange årtier siden, den højeste mode blandt de mest hadefulde (reelt: frygtsomme, dvs. bange) var at deltage i det tilsvarende vrøvl om den jødisk bolsjevitiske verdenskonspiration. Det kostede 6 mio jøder livet, og 30 mio bolsjevikker, plus det løse. Hvad mod prisen bliver næste gang?
Del Link

Sv. Tvinges vi ind under sharia?

Nicolaj Elias, publiceret d.09/12 09:34 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
Karenerfaren skrev:
Hvorfor er det ikke en selvfølge, at man ved, hvilke fødevarer, der er læst muslimske bønner over??
Hvis vi ikke kan fravælge dem, så er det da tvang.

Den opdeling af mennesker må det være en demokratisk stats forpligtelse at forhindre!

Ja religiøs tvang er ikke sjovt vel? Det er samme følelse jeg har når mine børn med tvang skal deltage i kristendomsundervisning, omlægning af skoletimer på grund af konfirmationsforberedelser, stigmatisering hvis de ikke deltager i gudstjenester og krybbespil i skoletiden, osv. osv.
Så du har fuldstændig ret, mulighed for fravalg burde være - ikke bare en demokratisk ret men en menneskeret.
Nu er jeg ret så sikker på at det ikke var det du mente, da sekularisering ikke virker som en af dine kernesager. Du er jo selv fortaler for religiøs tvang, men kun så længe det er decideret kristen tvang.
Del Link

SALAMIMETODEN VIRKER

Bjarne D., publiceret d.09/12 10:20 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
Lidt her og lidt der - og så er vi alle muslimer -
vi giver alt fra os.
Og til sidst bliver vi stenet.
Del Link

Sv. SALAMIMETODEN VIRKER

Nicolaj Elias, publiceret d.09/12 10:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
Bjarne D. skrev:
Lidt her og lidt der - og så er vi alle muslimer -
vi giver alt fra os.
Og til sidst bliver vi stenet.

Bjarne du bliver jo ikke muslim hvis du ikke vil være muslim. Tror du måske den almindelige iraner er muslim? Nej den almindelige iraner er ateist, og spytter hvergang de må tage guds navn i deres mund. Almindelige iranere bryder sig faktisk heller ikke om at ligge under for religiøs tvang, de har bare i endnu mindre grad end os et valg, fordi de ikke har et demokrati. Så snart religion og politik er sammenblandet, går demokratiet fløjten. Så hvis du virkelig er så bange som du foregiver, burde du gå mere ind for sekularisering, så INGEN religion får noget at skulle have sagt på det politiske plan.
Del Link

Hvorfor dog religiøse slagtninger i Danmark??

Frans, publiceret d.09/12 10:50 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
Hvorfor dog halal-slagtning i Danmark? Jødiske kødspisere får ikke schæchtet kød på danske slagterier og kan sagtens få, hvad der er brug for. Kan man ikke se nogen religiøs grund til at undgå halal-kød, så kan man tage udgangspunkt i den danske dyreværnslovs allerførste paragraf, der siger, at man ikke må påføre dyr lidelse.
Uanset, hvor meget "bedøvelse" der overgår vores slagtedyr, så må de ikke dø, før halsen skæres over på dem fra øre til øre, imens de stadigvæk er i live iflg. sharia-loven. Derfor påføres dansk slagtekvæg, danske får og lam og ethvert dansk stykke fjerkræ unødig smerte. Er dyret dødt inden, halsen skæres over med en kniv, er det haram og forbudt føde for muslimer.
Det er i direkte modstrid med den danske dyreværnslov ikke at lade slagtedyr dø smertefrit og umiddelbart og påføre dem elektriske stød eller hjernerystelser først.
Alt kød bør naturligvis mærkes, så forbrugerne har et reelt valg.
Jeg håber fødevareproducenterne snart vågner op og producerer mad, som vi, der holder af dyr, kan være bekendt at spise.
Del Link

Sv. Hvorfor dog religiøse slagtninger i Danmark??

britt, publiceret d.09/12 11:26 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
Vi, der holder af dyr, spiser vel kun økologisk kød - eller vi er vegetarer.
Der er ingen grænser for de love, der ikke bliver overholdt i vore dage, hvis det kan betale sig at lade være. Således også denne, for det drejer sig fortrinsvis om eksport og salg af halalkød, og det er en god forretning. Så må alle andre hensyn vige - både til mennesker og dyr.
Del Link

Sv. Hvorfor dog religiøse slagtninger i Danmark??

Heinrich R., publiceret d.09/12 11:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
Frans skrev:
Hvorfor dog halal-slagtning i Danmark? Jødiske kødspisere får ikke schæchtet kød på danske slagterier og kan sagtens få, hvad der er brug for. Kan man ikke se nogen religiøs grund til at undgå halal-kød, så kan man tage udgangspunkt i den danske dyreværnslovs allerførste paragraf, der siger, at man ikke må påføre dyr lidelse.


Danske jøder der ønsker schächtet kød, finder sig ikke i, at dyrene iflg. dansk lov skal bedøves først. Derfor købes det i udlandet.

Muslimer har vist sig noget mindre standhaftige og medgørlige, og accepterer i vid udstrækning kravet om forudgående bedøvelse af dyr der skal slagtes, på trods af at det egentligt anses for at være ikke blot unødvendigt, men uværdigt og forkert ifht. dyret.

Begge grupper overholder dermed dansk lov, omend på hver sin måde. Jøderne fastholder de religiøse/kulturelle forskrifter og omgår loven, mens muslimerne giver køb på deres religiøse/kulturelle forskrifter og overholde loven.

Når der gælder kosher og halal-mad, er der et betydeligt sammenfald af regler, omend der er afvigelser. I store dele af verden, hvor paranoiaen er mindre udbredt end i Danmark, er det ikke ualmindeligt eller kontroversielt at jøder og muslimer handler ind hos den anden parts slagtere.

Der er stærkt divergerende opfattelser af begge religioners madregler.

Jøder praktiserer ofte en universal regel om ikke kød og mælkeprodukter må blandes, ud fra en tolkning om ikke at måtte koge en ged i dens moders mælk. En vidtgående og rabiat tolkning, som ikke alle deler. Generelt er jøder en del mere restriktive i deres regler om mad.

Hos muslimer er der f.eks. delte meninger om, hvorvidt der behøver at være sagt en bøn ved slagtningen. En tolkning af foreskrifter, kan svjv lige vel tolkes således, at en bøn når måltiden skal fortæres er alt rigeligt.
Del Link

Come on...

thansen, publiceret d.09/12 11:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
Uanset, hvor meget "bedøvelse" der overgår vores slagtedyr, så må de ikke dø, før halsen skæres over på dem fra øre til øre, imens de stadigvæk er i live iflg. sharia-loven. Derfor påføres dansk slagtekvæg, danske får og lam og ethvert dansk stykke fjerkræ unødig smerte. Er dyret dødt inden, halsen skæres over med en kniv, er det haram og forbudt føde for muslimer.


Come on folkens!!!
Hvorfor taler vi danskere altid af uvidenhed og misinformation.

Hvor mange her har fysisk været tilstede eller set et dyr blive slagtet islamisk i DK? Det tør jeg godt selv svare på - INGEN!!

Det fører så til at alt hvad der er skrevet af folk der er imod Halal slagtning, i virkeligheden ikke ved en fløjtende fis om det (undskyld ordvalget).

Faktisk så er det af lov et krav at dyret skal bedøves før slagtning - også for muslimer. Dvs at dyret slagtes efter at få et slag i hovedet og er bedøvet (dvs ikke kan mærke noget), når det slagtes. Jøderne slagter på præcis samme måde som muslimer, men her er der ikke nogen kritik, og jo de gør det også herhjemme i DK - det kaldes KOSHER.

Jeg er enig i at folk selv skal vælge om de vil spise Halal eller ej, ingen tvang nødvendig. Og jeg ser ikke noget galt i at man mærker Halal kød hvis det hjælper på folk.

Lige meget hvad så er faktum at Halal smager bedst - hører jeg fra folk der har prøvet begge.

Bon appetit
Del Link

Sv. Come on...

Heinrich R., publiceret d.09/12 12:03 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne vil stoppe udbredelse af halal-fødevarer
thansen skrev:
Come on folkens!!!
Hvorfor taler vi danskere altid af uvidenhed og misinformation.


Der er rigtignok bedrøveligt mange, der udtaler sig fordomsfuldt pga. uvidenhed, hjernevask, ubegavethed og frygt for det ukendte, men vil jeg gerne indskyde: Ikke alle.

Det er ikke ligefrem et isoleret dansk fænomen, men når det er så udbredt som det er i Danmark, er det naturligt at formode, at skolerne, medierne, parlamentarikerne, regeringer og statsadministration, i almindelighed har ment at ukritisk selvtilfredshed er vigtige end at forholde sig fakta. At følelser (selvtilfredshed, selvglæde) er vigtigere end rationalitet (hvad man kan gøre bedre, så der er nøgtern bliver basis for selvglæde).
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​