Flere og flere danskere lever længere på grund af organtransplantationer.
- Alexander Schulz/Colourbox.
Line Vaaben, Kristine Korsgaard |
6. december 2010
2010 holder det rekordhøje niveau fra året før, når det gælder organtransplantationer i Danmark. Vi halter stadig langt efter Norge og Sverige, men flere levende donorer og mindre berøringsangst bringer tallet opad
I 2009 tog antallet af transplantationer på danske sygehuse et stort spring opad, og 2010 kommer til at ligge på mindst samme niveau.
Det viser Kristeligt Dagblads rundringning til de tre hospitaler i landet, som udfører transplantationer af nyrer, hjerte, lunger og lever.
Tidligere fik cirka 275 personer om året indopereret et af disse organer fra et andet menneske. I 2009 var antallet oppe på 327, og i 2010 er der foreløbig gennemført 315 operationer, mens flere venter i december.
Også for de stærkt svagtseende, som kan risikere at vente i flere år på en ny hornhinde, går udviklingen nu i den rigtige retning. Den Danske Hornhindebank ved Århus Sygehus, som står for indsamling og levering af donorhornhinder herhjemme, har i år sendt hornhinder ud til 210 ventende patienter. I 2008 fik kun 50 danske patienter hornhinder fra banken.
Der er flere forklaringer på de markant flere organtransplantationer. Én af dem er, at lægerne er blevet dygtigere til at udnytte mulighederne for at bruge levende donorer, og at der bliver flere af disse. Stigningen i hornhindeoperationer skyldes blandt andet en målrettet indsats på Sygehus Vendsyssel, hvor personalet ved alle dødsfald spørger de pårørende, om donation kan være en mulighed.
"Der dør 55.000 danskere hvert år, og alligevel mangler vi 200 hornhindedonorer om året. Det syntes vi ikke, vi kunne være bekendt. Derfor har vi valgt at synliggøre det som et vigtigt område, og blot ved at tale om det og lave nogle få tiltag har vi tidoblet vores antal. Hvis et større sygehus gjorde det samme, havde de potentiale til at klare hele ventelisten," siger ledende overlæge ved Patologisk Institut, Morten Johansen.
Også antallet af nyretransplantationer fra en levende donor nærmer sig i år en fordobling i forhold til 2007.
"Både sygehuspersonale og patienterne selv er blevet mere opsøgende. Før spurgte man jo ikke nogen, om de ville donere en nyre; man ventede bare på, at der tilfældigvis kom en donor til én. Man kan nok godt sige, at den berøringsangst er forsvundet," siger næstformand i Nyreforeningen Jan Rishave.
Samtidig er lægerne rent teknisk blevet dygtigeretil at transplantere, så man i dag kan bruge en nyre fra en person, der ikke har samme blodtype som modtageren. Og som noget helt nyt kan lægerne på Rigshospitalet give to børn en ny lever, hvis de blot har én voksen, afdød donor. Den voksnes lever kan simpelthen deles i to, og børnene kan fungere med hver deres halvdel.
Men alt er ikke lyserødt. Trods flere donorer og bedre udnyttelse, lå Danmark i 2009 stadig et godt stykke efter nabolandene. Vi har færre registrerede donorer, får fat i færre levende og udfører derfor også færre transplantationer i forhold til indbyggertallet.
I Danmark døde 11 procent af de patienter, som i fjor ventede på en nyre, lever, hjerte eller lunge, mens det tilsvarende tal for Sverige er fem procent, Norge otte og Finland seks procent.
vaaben@k.dkkristine.korsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk