Jeg er meget enig med Klaus Birkholm i, at politikerne skal tage beslutningerne - også omkring etisk svære emner. Etisk råd skal give råd, men politikerne skal tage beslutningerne også når det handler om ja eller nej til aktiv dødshjælp, eutanasi.
Den 11. september var jeg tovholder for en konference på Christiansborg arrangeret af Kristendemokraterne med temaet "Aktiv Livshjælp". Konferencen handlede først og fremmest om den palliative indsats i forhold til uhelbredeligt syge, d.v.s. hospicer, palliative teams, der er udrykningshold, der støtter palliativt på sygehuse, plejecentre og i private hjem.
Men man kom også ind på spørgsmålet om aktiv dødshjælp og jeg blev meget glad for at konstatere gennem Socialdemokratiets og Venstres sundhedspolitiske ordførere, at såvel Socialdemokratiet og Venstre vil stemme imod, hvis spørgsmålet kommer op i folketinget. Efterfølgende har jeg fået at vide, at Konservative, dog undtaget Helge Adam Møller, vil gøre det samme. Kristendemokraterne vil også stemme imod. Der er således et massivt flertal mod indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Lad os i stedet koncentrere os om aktiv livshjælp og jeg ser meget gerne, vi får en national handlingsplan for den palliative indsats i Danmark.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Etik og politik hører sammen til din ven.
Etik og politik hører sammen
Aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark, men det er et emne, som jævnligt er til debat.
- Colourbox.com
Politikere kan ikke vedblivende holde Det Etiske Råd foran sig som skalkeskjul for ikke at tage stilling til nogle af de allervæsentligste spørgsmål, skriver Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd
FOR NOGEN TID SIDEN deltog jeg i et offentligt debatmøde om eutanasi på Egmont Højskolen i Østjylland. Min modpart var SF?s sundhedspolitiske ordfører, Jonas Dahl, som gerne vil tillade aflivning af mennesker her i Danmark.
Når det drejer sig om lidende personer, der helt har mistet livsmodet, bør vi ophæve drabsforbuddet, mener Jonas Dahl.
På Egmont Højskolen, som har mange handicappede elever, og som for nylig har produceret filmen "Det uperfekte menneske", var der ikke vild tilslutning til Jonas Dahls synspunkter. Dog havde han i forsamlingen en lille hård kerne af tilhængere – efter mit skøn også tilhængere af partiet SF.
De var særlig glade for det argument fra Jonas Dahl, at indførelse af eutanasi i Danmark vil skåne mange lokomotivførere for traumer, eftersom de stakkels mennesker, der i dag vælger at springe ud foran et tog, så i stedet kan få en læge til at give dem dødssprøjten.
Annonce
På mit spørgsmål om, hvordan SF dog har debatteret sig frem til dette bemærkelsesværdige standpunkt, svarede Jonas Dahl: "Nej, nej – det er etisk. Det er ikke politisk. Derfor har partiet ikke nogen holdning her."
Undskyld, men Jonas Dahl er SF?s sundhedspolitiske ordfører (og figurerede også som sådan på plakaten). Findes der overhovedet noget sundhedspolitisk spørgsmål, som Jonas Dahl og hans parti skal tage stilling til, der ikke er etisk?
Nye teknologier i stamcelleforskningen? Det fælles medicinkort? Ændring af frysetidslængden for befrugtede æg? GPS-sendere til demente? Regulering af fremtidens fosterdiagnostik?
HVIS JEG HAR RET I, at alle disse spørgsmål er lige så "etiske" som spørgsmålet om eutanasi – hverken mere eller mindre – betyder det så, at SF har gjort Jonas Dahl til ordfører på et særligt, apolitisk ressortområde? Og at han derved har en anden status end partiets øvrige ordførere, der alle må stå politisk til ansvar?
Naturligvis ikke. Stort set enhver politisk beslutning indebærer et værdivalg. Næsten al politik er værdipolitik – sundhedspolitik såvel som uddannelsespolitik og skattepolitik.
Når det drejer sig om lidende personer, der helt har mistet livsmodet, bør vi ophæve drabsforbuddet, mener Jonas Dahl.
På Egmont Højskolen, som har mange handicappede elever, og som for nylig har produceret filmen "Det uperfekte menneske", var der ikke vild tilslutning til Jonas Dahls synspunkter. Dog havde han i forsamlingen en lille hård kerne af tilhængere – efter mit skøn også tilhængere af partiet SF.
De var særlig glade for det argument fra Jonas Dahl, at indførelse af eutanasi i Danmark vil skåne mange lokomotivførere for traumer, eftersom de stakkels mennesker, der i dag vælger at springe ud foran et tog, så i stedet kan få en læge til at give dem dødssprøjten.
Undskyld, men Jonas Dahl er SF?s sundhedspolitiske ordfører (og figurerede også som sådan på plakaten). Findes der overhovedet noget sundhedspolitisk spørgsmål, som Jonas Dahl og hans parti skal tage stilling til, der ikke er etisk?
Nye teknologier i stamcelleforskningen? Det fælles medicinkort? Ændring af frysetidslængden for befrugtede æg? GPS-sendere til demente? Regulering af fremtidens fosterdiagnostik?
HVIS JEG HAR RET I, at alle disse spørgsmål er lige så "etiske" som spørgsmålet om eutanasi – hverken mere eller mindre – betyder det så, at SF har gjort Jonas Dahl til ordfører på et særligt, apolitisk ressortområde? Og at han derved har en anden status end partiets øvrige ordførere, der alle må stå politisk til ansvar?
Naturligvis ikke. Stort set enhver politisk beslutning indebærer et værdivalg. Næsten al politik er værdipolitik – sundhedspolitik såvel som uddannelsespolitik og skattepolitik.
Skal folkeskolens yngste årgange have flere klassetimer? Skal Danmark føre krig i Mellemøsten? Skal understøttelsen for arbejdsløse beskæres? Skal topskatten sænkes? Helt fundamentalt handler den politiske samtale om, hvilken etik vi vil bygge samfundet på. Det er børnelærdom fra det athenske demokrati. Det ved enhver, bortset fra programværter og tilrettelæggere ved de større tv-kanaler.
Og da sundhedspolitik og nye bioteknologier fylder mere og mere på samfundets dagsorden, burde Jonas Dahl og Folketingets anden eutanasi-tilhænger, Helge Adam Møller (K), måske finde sammen i en ny partigruppe.
Det ville være mere tidssvarende end at lade SF have en sundhedsordfører, der måske – måske ikke – mener noget andet end de fleste andre i partigruppen.
Det var overordentlig fremsynet, da indenrigsminister Britta Schall Holberg (V) med flere i 1984 tog initiativ til nedsættelse af Det Etiske Råd.
Men siden er mængden og omfanget af bioetiske spørgsmål vokset mod det uendelige, og danske politikere kan ikke vedblivende holde rådet foran sig som et skalkeskjul for ikke at tage stilling til nogle af de allervæsentligste (og sværeste) spørgsmål på samfundets dagsorden i dag.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sognepræst Marianne Christiansen og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Etisk råd giver råd, politikerne tager beslutninger.
Nederby Jessen, publiceret d.06/12 10:32 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Etik og politik hører sammen
Læs artiklen bag debatten her: Etik og politik hører sammen
For mange år siden foreslog jeg Folketingets præsidium, at man skulle tilbyde folketingsmedlemmerne er kursus i de grundlæggende etiske modeller. Det blev aldrig til noget, interessen var ikke stor nok, eller det var ikke væsentligt nok. De fleste af de spørgsmål, der skal afgøres som lovgiver eller som leder i det hele taget, har grundlæggende etiske holdninger som forudsætning. Derfor er det afgørende for fornuftige beslutninger, at valget af etisk ståsted er klarlagt. Det forudsætter viden og kan ikke funderes på følelsesmæssige stemninger og påvirkninger. Altså: Ud af tågen og ind i oplysningen.
Læs artiklen bag debatten her: Etik og politik hører sammen
Derudover er der et hensyn til folk og fremtid. Det er positivt, hvis en politker klargør et standpunkt, uanset om det kunne anfægtes efterfølgende. For han viser da så respekt over for modstandere, samt fremmer en evt. nemmere revurdering.
Jeg skal naturligvis ikke gentage min ide om, at politikere generelt får længere valgperioder, og dermed måske generelt et længere perspektiv. Det ville ligge mig fjernt
Jeg skal naturligvis ikke gentage min ide om, at politikere generelt får længere valgperioder, og dermed måske generelt et længere perspektiv. Det ville ligge mig fjernt
flexblock
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
