Wikileaks stiller Obama i godt lys på hjemmefronten

Efter en årrække, hvor den amerikanske offentlighed har været vidne til stribevis af rystende afsløringer om George W. Bush-regeringens brug af dybt tvivlsomme metoder såsom tortur og ophævelse af retssikkerheden for at fremme amerikanske interesser, så er Wikileaks-afsløringerne nærmest dy-dige i deres generelle man-gel på ægte skandaler og eksempler på lusket magtmisbrug.

I slipstrømmen på lækagerne roser flere amerikanske meningsdannere da også Obama-regeringen for dens diplomatiske håndelag og pointerer, at præsidenten i dokumenterne viser sig som en mindre forsonlig og mere aggressiv udenrigspolitisk spiller, end konservative kritikere portrætterer ham som.

Wikileaks-dokumenterne løfter eksempelvis sløret for præsident Obamas indsats for at inddæmme Iran og dets atommagtambitioner. Dokumenterne viser, hvordan hans regering ved hjælp af effektiv armvridning, behændige manøvrer og brug af lokkemidler overtalte både Kina og Rusland, der begge har stærke handelsbånd med oliestaten Iran, til at gå med til at acceptere hårde økonomiske sanktioner mod Teheran.

For at vinde Kinas støtte overtalte Obama-regeringen Saudi-Arabien til at garantere Beijing en støt leverance af olie, hvis Iran standser eksporten. For at vinde Ruslands støtte erstattede den et amerikansk missilforsvarssystem i Østeuropa med et lignende, der på grund af mestendels tekniske detaljer synes mere acceptabelt i russiske øjne.

Det er også, som avisen New York Times skriver i en lederartikel, "betryggende" at erfare, at den amerikanske regering presser Pakistan til at fjerne atommateriale fra en reaktor, så terrorister ikke kan få fingrene i det, og at USA og Sydkorea diskuterer en handlingsplan for, hvad som skal ske, hvis Nordkorea bryder sammen.

Mange af de igangværende Wikileaks-afsløringer er ubekvemme for Obama-regeringen og kan gøre reel skade på USA?s relationer til andre nationer. Men de giver i det store hele – i hvert fald indtil videre – ikke amerikanerne mange overbevisende grunde til for alvor at være ængstelige for, hvad der foregår i den tillukkede udenrigspolitiske kulisse.

nyholm@k.dk