Julian Assanges korstog handler ikke om absolut ytringsfrihed. Et vrøvlebegreb, da noget sådan ikke findes, og ikke kan eksistere.

Det handler derimod om, at (nogle) hemmeligheder skal afdækkes. At magthavere og andre, ikke skal bedrage og lyve.

Før noget lækkes, tages der hensyn til om oplysningerne kan bringe nogle i fare. Kutyme er ofte, at myndigheder, hvis hemmeligheder er blevet lækket, får mulighed på at gå dokumenterne igennem, og pege på hvad der kunne være farligt for f.eks. meddelere, hvis det bliver offentligtgjort. En praksis bl.a. New York Times har anvendt forud for publiceringerne af The War Logs, hvor avisen har valgt at følge henstillingerne, i de tilfælde hvor der var lødige argumenter for at undlade en offentliggørelse.

Når en iraner (formodentligt bosat udenfor Iran) svigter sit hjemland, er det ikke underligt, at det hårdhændede og afstumpede banan-regime føler trang til repressalier. Sådan handler magtfuldkomne despoter, der føler sig truet og krænket.

Ikke ulig Julian Assanges egen situation, i øvrigt. En persona non grata, der udsættes for karaktermord. En person, der må frygte for sit liv, pga. hævngerrighed fra magtfulde personer og organisation, han har medvirket til at kompromitere.

De relativt få dokumenter der er blevet frigivet foreløbigt (under én promille) viser et velfungerende og professionelt diplomati, og den "bagside af demokratiet" der omtales, handler mest af alt om politiske rænkespil blandt politiske beslutningstagere, der i direkte modstrid med demokratiets ånd, holder deres befolkninger for nar eller i det mindste, i uvidenhed.

Ja, det er helt uansvarligt at lege med menneskeliv! Wikileaks havde derfor henvendt sig til de amerikanske myndigheder med et tilbud, der kunne give dem adgang til at få ændret/slettet føre offentliggørelserne.

Men det ønskede den amerikanske regering IKKE! Der er jo nemlig for den slags - nogle ville betegne dem som korrupte, hensynsløse og opblæste overmennesker - HØJERE HENSYN end nogle skide almindelige menneskers liv og skæbne. Og her er det naturligvis regeringens ære IKKE at så meget som anerkende indirekte den lovlige eksistens af en sådan, udenlandsk organisation, endsige tage stilling til om informationerne er sande eller falske. Strudsepolitik! Og i en sådan nation udvikler man efterfølgende, viser historien, strudselignende mennesker. Man forbeholder sig ALTID ret til at dræbe, bagtale, bombe, afspore, lyve og bedrage sig frem helt efter eget skøn.

Man savner naturligvis stadig præsidentens erkendelse af, og ansvarsudøvende handlinger over for udenrigsminister Clintons klart ulovlige iværksættelse ulovlig spionage imod personer i FN, eller fremmede landes FN-medarbejdere. Han er krøbet ned i sit sædvanlige hovedet-i-jorden-mønster, når problemer, der ellers INDLYSENDE klart er HANS hele formål med at være præsident, er ubehagelige for ham selv, eller farlige for hans genvalg osv. Man må jo prioritere!

Iøvrigt vil jeg gerne stille det spørgsmål til KD's journalist, om ikke faren for informanterne ikke først og fremmest består i, at de lokkes/belønnes af amerikanerne til at udsætte sig selv for fare ved at informere dem? Så hvem er den primært uansvarlige part i sagen? Og hvad med personen selv? Hvis han følger lidt med i de senere år, vil han f.eks. vide, at Taliban under den russiske militære støtte til en regering, blev aktivt STØTTET af USA. At de efterfølgende takket være denne styrke fik kontrol over hele Afghanistan.

Jeg tror det er i disse store politiske begivenheder, at det moderne menneske har lært den farlige holdning med SNUP HVAD DU KAN, OG STIK EFTER EGET BEHOV AF FRA ALT ANSVAR.

Jørgen Christensen skrev:

Det var dog Mujaheddin, der fik USA's støtte. Og Lars Løkke Rasmussen, der i sin egenskab af VU formand personligt rejse på hesteryg ind i Afghanistan, for at forære Mujaheddin 600.000 danske kroner.

Taliban er en anden bevægelse, men der er næppe tvivl om at tidligere mujaheddins har tilsluttet sig. Ligesom våben og fordums træning er kommet Taliban til gavn.

Men ellers helt enig, Jørgen. KD-journalistens vinkling er langt ude i hampen.

Tak for korrektionen, omend den set med USA's øjne var komplet uden betydning, om man kaldte sig det ene eller andet blandt muslimer. Men at man i hvert fald selv troede, at man støttede Taliban, eller hvad de nu hedder ses klart af dette interview med en amerikansk ledende sikkerhedsrådgiver.

http://www.counterpunch.org/brzezinski.html

Jeg hæftede mig i øvrigt ved, at starten på den sovjettiske invasion var den amerikanske støtte til modstandere af den afghanske regering. Det lykkedes jo også på et tidspunkt, da USSR trak sig ud, at få væltet regeringen, hvorpå "talibanere" overtog magten.

Og hvis andre ikke af sig selv kan spørge sig selv om, hvorfor det styre blev militant, så var det naturligvis også af politiske grunde, og ikke bare religiøse. Man måtte jo forhindre at der dannedes modrevolution! Altså atter en terroristlogik.

Vi har i Europa bevist, at man kan bekæmpe terrorister civilt, idet man får befolkningen, der mestendels ønsker forudsigelige tilstande - fred af en art - med sig. Og disse krige i Afghanistan synes ikke egnet til at modbevise det.

Og for at vende tilbage til journalistens frygt for, at der kan blive fare for nogle mennesker med Wikileaks offentliggørelse af (IKKE-copyrights-beskyttede) dokumenter - hvilket formodentlig er en spin-stinkbombe placeret med velvillig assistance fra USA's regeringsvæverier - så er en fare for vore samfund altså nok i højere grad at basere sig på frygt for terror, fremfor befolkningens fredelige og positive liv. Heldigvis hjælper Wikileaks med til at punktere den fare!

Jørgen Christensen skrev:

Det Brzezinski sagde i 1998, at det var genialt at USA lovede støtte til Mujaheddin, da tilkendegivelsen fik Sovjetunionen til at invadere, og påførte dem deres "Vietnam-krig" - en langtrukken, demoraliserende krig, der i vid udstrækkende var medvirkende til at Sovjetemperiet gik i opløsninge.

At det var totalt underordnet, hvad der skete blandt afghanske fårehyrder og teologiske tågehorn på samme kanter, da det overordnede sigte var at Sovjetunionen mistede taget om magten på hjemmebane, og de dele af central- og øst-europa der havde været under sovjetisk åg, blev sat fri og gjort til muligt bytte for USA's hegemoni-bestræbelser.

I 1998 var Teleban hersker over Afghanistan, og havde været det i flere år. Efter russerne havde trukket sig tilbage, fulgte en lang konflikt mellem krigsherrer, der blev afsluttet ved at Taleban knækkede dem alle, satte sig på magten og indførte en Pax Afghani med pashtunsk landsbykodeks som national lov. Den eneste "fred" Afghanistan havde set siden engang i 1970'erne, da der var et kommunistisk regime ved magten.

Brzezinski forveksler ikke Mujaheddin med Taleban. Brzezinski er 100% klar i hovedet, i dette interview. Han siger ligeud, at Talebans rædselsregime er en lille pris at have betalt for Sovjetunionens opløsning. Et mindre onde, i bytte for et langt større gode.

Det interessante er, hvordan USA mindre end fire år senere, under ny politisk ledelse, kan være så debile at intervenere i landet landet, for at detronisere den eneste gruppe i Afghanistan, der har vist vilje og evne til at bringe landet under kontrol. Med USA's erfaringer, hvordan kunne forvente, at det ville blive en walk-over? Alle nabolandene i området, er mere end villige til at sælge Teleban håndvåben og hvad der eller skal til, for at lade USA smage den gift, de fik narret russerne til at tage. Økonomisk kollaps og total demoralisering er hvad der venter USA, når de på et tidspunkt trækker sig tilbage med uforrettet sag.