Da al-Qaeda i 2001 sendte flyvemaskiner mod skyskrabere og Pentagon i USA, rystede det hele verden. Den amerikanske præsident forsikrede, at han ville forsvare det åbne samfund, men det løfte kunne han ikke holde. Antiterrorlovgivning og mistillid kom de følgende 10 år til at gennemsyre hele den vestlige verden. Nu har organisationen WikiLeaks gennemført en aktion, der fysisk ikke tåler sammenligning med terrorangreb, men som mentalt risikerer at skabe en lignende effekt. Organisationen har tidligere udsendt flere hundredtusinde militære dokumenter, og nu følger så offentliggørelsen af 250.000 dokumenter fra amerikanske ambassader over hele verden, som organisationen uretmæssigt har skaffet sig.

Indtil videre tyder det dog ikke på, at der findes stærkt chokerende oplysninger i flodbølgen af dokumenter. At amerikanske udenrigsfolk har sammenlignet Irans diktator med Adolf Hitler ryster næppe mange, og ej heller at Saudi-Arabiens kong Abdullah har rådet USA til at "hugge hovedet af slangen", det vil sige bombe Iran, før det er for sent. Men for USA er det selvfølgelig dybt generende, og man har travlt med at reparere skaderne over for sine venner.

Ud fra et publicistisk synspunkt er åbenhed godt, og derfor kunne det umiddelbart lyde som en stor journalistisk landvinding, at alle disse hemmelige dokumenter nu spredes via medier til hele verden. Ligesom vi efter Berlinmurens fald glædede os over, at Stasis og andre kommunistiske sikkerhedstjenesters arkiver blev åbnet, hvorved de forfulgte kunne få retfærdighed. Så enkelt forholder det sig imidlertid ikke med WikiLeaks. Tværtimod risikerer deres aktion at ramme helt uskyldige mennesker, som bare har været uheldige at få deres navne nævnt i de lækkede dokumenter. Mere principielt er det store paradoks ved det åbne samfund, at det ikke kan holde til, at alt bliver åbent. Som i enhver familie må der være et rum for fortrolighed. Et diplomati uden fortrolighed ville slet ikke fungere.

Det er desværre den øjeblikkelige konsekvens af lækket fra USA, at amerikanske ambassadører får meget svært ved at tale uformelt og fortroligt med kolleger den kommende tid. Alle vil have en frygt for, at åbenhjertige udtalelser kan ende i det offentlige rum. At det overhovedet kan lade sig gøre teknisk at lænse amerikanske arkiver for hundredtusindvis af dokumenter er en skandale i sig selv. Det siger noget om, hvor teknologisk sårbart det moderne samfund er. Men andet og værre er, at lækagen også rammer tilliden mellem mennesker. Den er det største offer for WikiLeaks' aktion, der er svært at finde andet ord for end dokuterror.

hhh