Send artiklen Hvis jeg nu var statsminister, så ... til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis jeg nu var statsminister, så …

Kommenter Hold mig opdateret

"Det er imod vores demokratiske samfundsorden, når spindoktoreret mediebevidsthed tillægges større betydning end udvikling af en kvalificerende mediekultur", skriver Leif Hjernøe i Radio & tv

DER ER NOGET udemokratisk forførende ved den måde, hvorpå magthaverne både bruger og lader sig bruge af massemedierne. Især alt, hvad der har med tv og internet at gøre, påvirker efterhånden det politiske liv med en selvforstærkende virkning.

De seneste dages debat udsendelser om skoler og ghettoer har været præget af uappetitlige smagsprøver på, hvordan vores velfærdssamfund er truet af en destruktiv skærmkultur. I de elektroniske medier synes advarslerne herom vilkårligt at kunne tales op eller ned efter behov.

Helt aktuel og anskueliggørende er diskussionen om såkaldte familiesammenføringer, og hvad dertil nu hører af pointsystemer samt menneskelig nytteværdi. I både radio og tv demonstreres stor og ufrugtbar uenighed om det rimelige i sådanne udelukkelsesprincipper.

Torsdag aften gav eksempler på elendigheden i DR 2 og DR 1, direkte og indirekte, i henholdsvis "Debatten" og "Jersild Live". I sidstnævnte udsendelse fik Ritt Bjerregaard (S) og Hans Engell (K) på en måde diagnosticeret førstnævnte.

Annonce
Der var noget demoraliserende og dekadent over forløbet af "Debatten". Sammenbidt og flere gange patetisk efterlevedes det gamle retoriske råd: Hæv stemmen, når argumentationen svigter. Sådan virkede det i hvert fald. I "Jersild Live" havde man ord for det.

I stor enighed fik Bjerre gaard og Engell påvist, hvordan debatten om pointsystemer og familiesammenføringer har form af én stor afledningsmanøvre: Der er tale om taktisk-strategisk signalpolitik og oppustede valgoplæg, der blot skal vise, at der sker noget.

Op til et valg er det nemlig klogest ikke at udtale sig forpligtende om de virkelig store problemer. Hans Engell mente derfor at kunne sætte datoer på et nært forstående folketingsvalg: Det bliver enten den 29. marts, den 5. eller den 12. april 2011!

Er det virkelig blevet sådan i dansk politik, at partierne kan benytte især tv til at lægge røgslør over egen magtesløshed og forsømmelighed? Er det derfor, at regeringen har haft en interesse i at svække DR og at gøre medierne harmløse?

HVIS JEG NU VAR statsminister, så ville jeg i åbnings taler, nytårstaler, valgtaler og andre taler imødegå en sådan mistanke om mediemanipulation ved at henvise til dyrekøbte erfaringer med skærmkulturen. Og ved følgelig at agitere for en styrket mediekultur.

Altsammen i stærk modsætning til, hvad der hidtil har været tilfældet. I en tid, hvor der tales om danske værdier, skærpelse af undervisningspligten og øgede uddannelsestilbud, burde en tilsvarende højnelse af dansk tv ellers fremmes.

Tag højde for, at danskerne i gennemsnit ser tv i halv anden måned om året, i døgndrift vel at mærke. Læg dertil, at politikernes hele liv og virke er dybt afhængigt af, hvordan begge dele tager sig ud i tv. Konklusion: Det er imod vores demokratiske samfundsorden, når spindoktoreret mediebevidsthed tillægges større betydning end udvikling af en kvalificerende mediekultur.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​