Bekæmpelsen af økonomitænkningen kunne være den virkelige værdikamp, foreslår Tim Knudsen.
- Colourbox.
Tim Knudsen |
15. november 2010
At bekæmpe økonomitænkningen, når den træder al medmenneskelighed og rettighedstænkning under fode, kunne være den virkelige værdikamp
Ved Venstres nylige landsmøde spurgte tv-journalisterne en række delegerede: "Hvad forstår du ved værdikampen?".
Næsten ingen kunne svare.
Trods mange års tale om værdikamp er det fortsat for selv visse politisk engagerede uklart, hvad den drejer sig om. En Venstre-politiker forklarede dog, at det drejede sig om demokratiske og nationale værdier uden nærmere at specificere, hvad der truede dem.
På den baggrund er det interessant, at regeringsflertallet vil have nye regler for familiesammenføringer. Hidtil har man hævdet, at 24-årsreglen skulle beskytte unge mod tvangsægteskaber, altså en begrundelse i forlængelse af vor kulturelle tradition. Dansk Folkeparti har dog ikke gjort noget for at skjule, at den også skulle nedsætte antallet af indvandrere. I den nye version vil man indføre et pointsystem, som gør det nemmere for de, som det vil være en god forretning for Danmark at få ind. Men systemet skal også holde dem ude, som nok ikke vil gavne økonomisk.
I samme retning peger tanken om, at der nu skal foretages beregninger af, hvad indvandringerne har kostet Danmark.
Politiske kommentatorer hæftede sig først ved, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) atter har måttet sluge en kamel fra Dansk Folkeparti. Hun var nemlig tidligere på året indædt modstander af, at der skulle foretages analyser af, hvad indvandringen har kostet. Siden hæftede kommentatorerne sig ved, at regeringen med de nye tiltag driver en kile ind i oppositionen. SF?s politiske bagland kan snart ikke holde til flere stramme tiltag på udlændingeområdet, og dermed slår den ellers så længe fremherskende enighed mellem Socialdemokraterne og SF måske snart revner. Derfor formoder kommentatorerne, at regeringen vil komme med mere af samme skuffe for at splitte oppositionen, hvis den kan finde påskud til det.
Kommentatorerne har nok ret, men i det større perspektiv er det væsentligt at hæfte sig ved, at hele regeringens hidtidige argumentation for 24-årsreglen som et spørgsmål om rettigheder og beskyttelse af mennesker nu overlejres af en købmandslogik, der skal gøre indvandringspolitikken "intelligent". Det drejer sig om at få en indvandring, der kan betale sig.
Det er blot endnu et eksempel på, at statens politik under den stærke internationale økonomiske konkurrence, som globaliseringen medfører, drives hen mod hele tiden at forsøge at effektivisere alt i det danske samfund. Og grund-læggende er der her ikke den store forskel på regeringen og oppositionen i S og SF.
Den samfundsmæssige totalmobilisering sætter spor fra børnehave til universitet.
Børnehaverne er blevet en forlængelse mere af staten end af hjemmet. I skolerne og hele det øvrige uddannelsessystem drejer det sig mere og mere om kompetencer. På universiteterne beskriver sloganet "Fra forskning til faktura" tendensen til at vurdere alt ud fra, hvad det her og nu kan bidrage til økonomisk. Arbejdsmarkedspolitikken er i årtier blevet fremhævet på socialpolitikkens bekostning.
Hvis den økonomiske tænkning truer medmenneskeligheden og traditionelle borgerrettigheder, er vi selv en trussel mod de demokratiske og nationale værdier.
Vi har set eksempler på hovedløse aktiveringsordninger af ledige, der gavnede kommunerne og tvivlsomme aktiveringsfirmaers økonomi, men tog værdigheden fra de ledige. Vi har set eksempler på fortvivlende syge mennesker, der kommanderedes i en jobtræning, de ikke kunne klare. Vi har hørt handicappede, der klager over, at de nu i stigende grad får at vide, at de er en byrde for "samfundet", hvormed man mener konkurrencestaten Danmark. Vi har set en begyndende politisk forråelse i udtryk som "lømmelpakken". Og senest har vi fået det usmagelige udtryk "dødslobbyen" om pensionistgruppen, som allerede længe har måttet døje med at hedde "ældrebyrden".
Det er stærke økonomiske kræfter, der forvandler Danmark til en konkurrencestat. Kunsten er ikke at blive umenneskelig af disse kræfter og slå over i et råt sprog. Den virkelige værdikamp kunne være at bekæmpe økonomitænkningen, når den træder al medmenneskelighed og rettighedstænkning under fode.
Tim Knudsen er ansat på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk