Skal lægerne vide mere om danskernes medicinforbrug?

JA

siger Jacob Birkler, filosof og medlem af Det Etiske Råd

"Det fælles medicinkort skaber større effektivitet i sundhedsvæsenet, da der vil være færre arbejdsgange, og informationerne vil være lettere tilgængelige. Ved at øge tilgængeligheden af information både for sundhedspersonalet og for patienterne selv, vil man blive bedre til at fremme sundheden. Både sundhed på et individplan og jo i sandhed også på et samfundsplan. Vi får nemlig ikke bare bedre overblik over, hvilken medicin den enkelte patient tager, men også indblik i den måde danskerne generelt tager medicin på."

Men vi har jo allerede en registrering af danskernes medicinforbrug. Hvorfor giver medicinkortet et bedre indblik?

"Kortet giver lettere adgang til informationer, men det, man skal huske på, er jo, at det er gensidigt. Alle kan gå ind og se på, hvilke ordinationer der er blevet givet, og hvem der har givet dem. Det er ikke kun patienten, der blotter sig, men også systemet. Medicinkortet skaber dermed en langt større gennemsigtighed, der også bliver et redskab til at overse sundhedspersoner og sundhedssystemet. Hvis man nu mindsker tilgængeligheden - altså ikke laver en obligatorisk ordning, hvor alle er forpligtede til at dele oplysninger - så udelukker man jo mange af de muligheder, der ligger i medicinkortet, nemlig at kunne se samlet over den danske befolkning. Hvis nogle hist og her melder sig ud, får man ikke det fulde og samlede billede, så går der rigtig meget af idéen. Man risikerer at miste sundheden på fortrolighedens alter - man vil så gerne være privat - at det sat på spidsen kan ende med at lægge én i graven."

Men bør det ikke være op til den enkelte, hvilke private informationer man ønsker at dele?

"Tilgængelighed og fortrolighed er de to nøglebegreber, der knytter sig til medicinkortet, og når det her handler om etik, er det netop, fordi de to begreber ikke kan fungere i fuld overensstemmelse og harmoni. De er nemlig kontrære. Øget tilgængelighed vil jo krænke fortroligheden, og fortrolighed vil udfordre tilgængelighed. Men hvem er det egentlig, der skal styre den information? Patienten selv eller et professionelt sundhedspersonale? Det er den grundlæggende etiske problematik. Her mener jeg, at det kan være en belastning for patienten overhovedet at skulle tage stilling til, hvorvidt informationer skal være tilgængelige eller ej. Vi taler om patienter, som er syge, og som oveni skal forholde sig til, om informationer om deres medicin skal være tilgængelige. På hvilket grundlag skal patienten kunne vurdere, hvilke informationer der er nødvendige for en ordentlig behandling? Den fuldstændig uhildede respekt for patientens autonomi i retning af, at han selv skal bestemme, hvilke informationer der skal stå i medicinkortet, er alt for stort et ansvar at lægge på patienten. Det kan jo ultimativt ende med, at man ikke får den optimale behandling - eller måske ligefrem bliver fejlmedicineret - fordi lægerne ikke kan få adgang til de relevante informationer. Det er langt at gå for fortroligheden."


NEJ

siger Karin Verland, læge og medlem af Det Etiske Råd

"Der foreligger en række visionære bemærkninger om, at systemet skal skabe mere effektivitet og større patientsikkerhed i form af færre fejl, men der findes endnu ingen dokumentation eller konkrete beviser på, hvordan det rent praktisk skal ske. Det fælles medicinkort bygger på en database, hvor læger og andre sundhedspersoner lægger data ind, og det er dermed de samme fejl, der kan opstå under denne indtastning, som så mange andre steder. Man kan oven i købet frygte flere fejl, fordi medicinkortet kan blive opfattet som 'den gyldne standard', som man ikke stiller spørgsmål til. I dag stiller læger sig typisk kritiske over for medicinering, de ikke selv har ansvar for, men den kritiske tilgang risikerer at forsvinde til fordel for en blind tro på det teknologiske redskab."

Hvad med den enkelte patients privatliv og integritet? Er der grund til at frygte misbrug?

Det helt centrale er, at der ikke foreligger et krav om at underrette patienten om, at han eller hun figurerer i registret. Det er en form for dobbelt krænkelse af patienten. På den ene side kan privatlivet blive krænket ved, at nogen, der ikke har noget fagligt ærinde, går ind og henter private informationer om patienten. På den anden side krænkes patienten samtidig, da han eller hun ikke engang aner, at der findes en sådan mulighed for at granske et privat medicinforbrug. Der er derfor klart grund til uro for, at det, man troede, var privat, lige pludselig ikke er så privat endda."

Men er der grund til at tro, at overlagt misbrug overhovedet vil finde sted?

"Vi tror ikke, at det vil ske tit, men Lægemiddelstyrelsen har allerede kendskab til fem tilfælde, hvor læger har været inde at kigge i andre borgeres medicinering, uden at de egentlig havde et ærinde derinde. Så det sker. Og det er fem tilfælde for mange. Der kan være mange motiver. Det kan for eksempel være en lille landsby, hvor nogle får mistanke om, at en af byens kvindelige indbyggere er syg, og at det måske er noget med nerverne. Der er så en i byen – en læge eller sundhedsperson – der har adgang til databasen, og som så kan se, at kvinden får noget medicin for angst. Så er privatlivet totalt brudt og svær at generobre. Alle har ret til privatliv, ret til at have hemmeligheder og ret til at udtrykke det billede af sig selv, som man gerne vil have, at omverdenen skal se. Privatlivet er en grundlæggende menneskeret, måske specielt i vores kultur og vores del af verden, hvor vi normalt ikke krænker hinandens privatsfære. Andre steder i lovgivningen, blandt andet i registerloven, er der netop hjemmel for, at det ikke skal kunne lade sig gøre at krænke andres privatsfære. Det princip tilsidesættes så af sundhedslovgivningen til fordel for et elektronisk redskab, som fortsat må siges at være meget uklart. Vi ved endnu ikke, om systemet virker, og om det rent faktisk skaber større effektivitet og bedre patientsikkerhed. Og derfor er der ganske enkelt ikke balance mellem formålet med det fælles medicinkort og det, som det koster for privatsfæren på den anden akse."

bech-jessen@k.dk

bech-jessen@k.dk