Send artiklen "Der skal være total åbenhed. Undtagen ..." til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Der skal være total åbenhed. Undtagen …”

Ifølge Forsvarets ordfører Helge Adam Møller er danskerne fuldt oplyst om krigens konsekvenser.

- Bjarne Lüthcke/Scanpix.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Forsvarsordfører Helge Adam Møller (K) mener, at danskerne er fuldt oplyst om krigens konsekvenser. Ellers må de læse noget mere avis

Helge Adam Møller, hvor meget skal den danske befolkning vide om, hvad vore soldater foretager sig i krig?

"Der skal være total åbenhed. Undtagen om det, der kan skade sikkerheden for soldaterne."

Kan man som politiker være bekymret for, om befolkningen i for høj grad vil lade sig styre af følelser?

"Man kan altid være bekymret for, hvordan folk bliver påvirket, men det er jo en del af opdragelsen i et demokrati, at intet i princippet skal skjules for befolkningen. Men grænsen går der, hvor åbenheden kan skade de danske styrker og dermed forudsætningen for demokratiet. Det skal heller ikke være sådan, at danskerne får proppet billeder af krig ned i halsen, men de skal kunne få adgang til informationerne, hvis de vil."

Annonce
Der har tidligere været debat om, at regeringen eksempelvis ikke offentliggør tal for, hvor mange talebanere der bliver dræbt i Afghanistan. Og de nye dokumenter fra Wiki- leaks har fået folk til at spærre øjnene op over de makabre historier. Er det ikke tegn på, at der stadig er meget, vi ikke får at vide?

"Hvis folk bliver overraskede, er det tegn på, at noget er gået hen over hovedet på nogen. Det kan jeg sagtens forstå, for den almindelige dansker skal følge med i mange ting og samtidig tænke på sin egen datter i folkeskolen, så de færreste kan rumme også at skulle forholde sig til, hvad vi skal gøre ved fangerne i Irak.

Men der er intet nyt i dokumenterne fra Wikileaks. Alle har kunnet læse om fangernes forhold i aviserne allerede for flere år siden, og i filmen "Armadillo" har man kunnet se eksempler på, hvad soldaterne laver i Afghanistan. Befolkningen i dag ved 10 gange mere om, hvad det vil sige at være i krig, end tidligere."

Tror du, at den øgede mængde oplysninger kan gøre befolkningen mindre villig til at gå i krig i fremtiden?

"Det håber jeg ikke, for hvis man for eksempel bare ser på forholdene for piger i Afghanistan før og efter, vi gik i krig, er der nu 2,5 millioner piger, der går i skole. Før var der nul. Men det positive ved Wikileaks-dokumenterne er, at de bliver smidt i hovedet på folk, så flere hører om det. Vi skal have en åben debat, så folk kan vælge de politikere, de mener kan afveje tingene ordentligt imod hinanden."

kristine.korsgaard@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

H.A.Møller har ret i meget, meen...

Frants, publiceret d.02/02 22:55 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Der skal være total åbenhed. Undtagen ..."
H.A.Møller har ret i mange af de udtalelser, han her præsenterer:

- Der skal være total åbenhed
- Befolkningen skal have adgang til oplysninger
- Den almindelige dansker har nok at tænke på
- Vi skal have en åben debat - så folk kan vælge de politikere, der kan afveje tingene ordentligt imod hinanden

men, hvad vil det sige at have total åbenhed og debat?

Jo, det betyder for mig, at vi skal have politikernes tanker om Danmarks fremtidige krigs-deltagelse rundt om i Verden på dagsordenen til de kommende folketingsvalg, således at befolkningen kan lære de politikere at kende, der er imod, at Danmark deltager i krigshandlinger med kampsoldater og som i stedet går ind for fredelige og humanitære bidrag til løsning - eller lindring - af problemerne.

men hvad medfører det, at den almindelige dansker har nok at tænke på?

Jo, det medfører, at politikere frit kan handle hen over hovedet på befolkningen som det blandt andet er sket ved, at de har sendt danske soldater i krig to gange siden 2001. Uha.
Jeg er sikker på, at hovedparten af den danske befolkning i hjertet er imod krig. Med følelserne ved de fleste, at det er forkert at føre krig og slå fremmede mennesker ihjel; men da befolkningen for det meste er opdraget med logikkens kolde øjne, ser krigs-problematikken anderledes ud. Så kan det pludselig godt svare sig at rejse 4800 kilometer væk og sætte egne og andres liv og lemmer og velbefindende på spil.

Det medfører ligeledes, at den almindelige dansker ikke orker at gøre noget mod de krigs-glade politikere. Det bliver der imidlertid rådet bod på nu:

DANMARK FOR FRED er en nydannet, fredelig gruppe, der som mål har:

1) at få Danmarks krigsdeltagelse på dagsordenen til kommende Folketingsvalg

2) at ændre Danmarks fremtidige udenrigspolitik, så krigsdeltagelse afløses af humanitær hjælp og diplomati

Danmark for Fred vil begynde at bruge og efterspørge begreber som:

MEDMENNESKELIGHED
NÆSTEKÆRLIGHED
HUMANISME
TILGIVELSE
IKKE-VOLD

Vores aktioner er tilrettelagt således, at vores fredelige og kærlige medborgere kan deltage i vore aktioner på en meget nem, men effektiv måde.
Vi er pt. kun repræsenteret på Facebook (Danmark for Fred), men arbejder på en hjemmeside. Om en uge går vi i gang med vores første aktion. Vi håber at blive landsdækkende.


Med venlig hilsen

DANMARK FOR FRED
Frants Villadsen
Lucernemarken 7
3060 espergærde

danmarkforfred@live.dk
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​