33 mænd kom ud af minen - religion kom ud til verden

Faktisk har mineområdet haft så stor religiøs tiltrækningskraft, at tusindvis af chilenere er fløjet og kørt dertil på en form for pilgrimsrejse for at tage del i, hvad de betegner som "et helbredende vidunder". Helt på linje med præsident Sebastián Piñera, som i sin tale til nationen efter redningen af de første minearbejdere sagde:

"I første omgang må vi takke Gud. Uden Guds hjælp ville dette ikke have været muligt. Dernæst må vi takke redningsholdet."

Den retorik er der ikke noget overraskende i, mener forfatter og ph.d. Lene Sjørup, som har arbejdet i Chile og skrevet bogen "Pinochets gud og de fattiges teologiske modstand", om religion i Chile.

"I chilensk mentalitet er alt religiøst. Specielt blandt de fattige, hvor minearbejderne hører til. Og det har mineulykken selvfølgelig båret præg af. En af minearbejderne talte om, at han var blevet genfødt af jorden, andre havde trykt Jesus på deres T-shirts, og flere faldt på knæ og takkede Gud, da de kom ud af redningskapslen. Det er en meget tydelig religiøs bevidsthed, som derved kommer til udtryk," siger hun.

Lene Sjørup mener, at der i de danske medier har været for lidt fokus på det religiøse aspekt ved mineulykken. For at forstå al virakken omkring mineulykken, er man nødt til at forstå chilenernes religiøse overbevisning, pointerer hun. Derudover sammenligner hun minearbejdernes overlevelse og genkomst til jordens overflade med Jesu opstandelse.

"Både minearbejderne og de pårørende har i overført betydning været i dødsriget og er vækket til live igen. Tænk på, at minearbejderne i mere end to uger ikke vidste, om de var døde eller levende. Der har de haft fat i de åndelige ressourcer og har også valgt en åndelig vejleder dernede. I chilensk kultur er religion mindst lige så vigtig som psykologi og teknisk kunnen," siger Lene Sjørup.

I kraft af religionens rolle i Chile er der flere gode grunde til, at repræsentanter fra forskellige trosretninger har slået sig ned ved minen, mener antropolog og Latinamerika-ekspert, lektor Karsten Pærregaard fra Københavns Universitet.

"Der er noget mirakuløst i hele situationen. Det er jo en opstandelse og et mirakel, hvor de var afskrevet som døde," siger han og uddyber:

"Miner vil altid være forbundet med en form for religiøsitet, fordi man godt ved, at det er farligt, og at det ikke er sikkert, man kommer tilbage. Derudover er der er en spirituel forestilling om minen som et religiøst rum. Man penetrerer bjerget eller jorden og tager noget ud, og det kræver stor respekt. Når du tager noget, så skal du give noget igen. Det er ikke bare en kristen forestilling, men en forestilling fra før spanierne kom."

Derfor er kirkernes budskab om, at de får flere medlemmer, troværdigt, fortæller Karsten Pærregaard.

"En krisesituation kan sagtens give anledning til, at forskellige religiøse grupper forsøger at rekruttere. Men i et land som Chile skal de regne med, at der både er en hoveddør og en bagdør. Pinsebevægelsen er et åbent rum, hvor mange går ind, men også ud igen."

Der er dog et men i den religiøse virak omkring mineulykken, mener Ole Wæver, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han kan sagtens se de religiøse paralleller til Jesu opstandelse, men tidens trend spiller også ind.

"Når noget kommer i fokus i nutidens mediesamfund, bliver det selvbekræftende, hvor alle forsøger at byde ind. Hvis man sad med nationalistiske briller, ville man også kunne se, hvor nationalistisk redningsaktionen bliver benyttet. Ligesom fagforeninger forsøger at byde ind. Det handler om medielogik, hvor alle flokkes om fokus."

gehlert@k.dk

schelde@k.dk