Send artiklen Når unge farer vild i det seksuelle grænseland til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når unge farer vild i det seksuelle grænseland


@Fotobyline:Tegning: Morten Voigt

Forstør Send Print

Eksperter efterlyser undervisning og oplysning til piger og unge kvinder, så de kan blive bedre til at sætte egne grænser og sige fra over for krænkelser. Men måske har grænserne bare rykket sig, lyder det fra anden side

"For to uger siden blev jeg næsten voldtaget. En af mine venner kom, og jeg fik ham væk, så han nåede kun at rave på mig. Ved ikke om jeg skal sige det til mine forældre og venner? Hvad syntes I?"

Sådan lyder et spørgsmål fra en 16-årig pige til en net-brevkasse om voldtægt og seksuelle overgreb. Og den 16-årige kvinde står langtfra alene med sin tvivl om, hvorvidt hun har været udsat for et overgreb, og om det i så fald er alvorligt nok til at blive sagt højt eller ligefrem anmeldt til politiet.

Det kan nemlig være meget vanskeligt for især unge mennesker at manøvrere i grænselandet for, hvad der er acceptabelt på det seksuelle område. Det vurderer blandt andre ledende psykolog hos Center for Voldtægtsofre Anja Hareskov Jensen, der dagligt møder piger og kvinder, som er blevet udsat for krænkelser og overgreb.

"Langt de fleste er i tvivl, og de får en oplevelse af selv at være skyld i det, de har været udsat for. De tænker, at hvis de bare havde gået en anden vej, ikke havde talt med gerningsmanden eller i det hele taget gjort noget andet, kunne de måske have forhindret overgrebet. Det sker også i tilfælde, hvor der udefra set ingen tvivl er om, at de ikke havde nogen skyld i det, der skete," siger hun.

Annonce
Det er ikke bare pigerne – eller ofrene – der kan være i tvivl om overgrebets karakter. Også den krænkende part kan blive usikker på, hvor grænsen går. Årsagen til, at nogle unge mænd krænker unge kvinder, kan skyldes, at de rent faktisk har tiltro til, at det er i orden.

Det siger Karen Helweg-Larsen, speciallæge og seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, og efterlyser mere undervisning om, hvordan man undgår en overskridelse af egne og andres grænser.

"De tvivlsspørgsmål, som opstår, har at gøre med, at vi har alt for lidt undervisning i det, man kalder seksuelle rettigheder. Det drejer sig om allerede som barn at lære, at ens krop er ens egen. Man skal sørge for, at andre respekterer en som individ. Det tror jeg godt, man kan få ind i børnehaver og skoler," siger hun.

I en handlingsplan for folkeskolens seksualundervisning lyder det at:

"Undervisningen skal lede frem til, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at de kan fremlægge og begrunde forslag til løsnings- og handlingsmuligheder og diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås."

Men når de unge bevæger sig væk fra seksualundervisningen i klasselokalerne og uden for skolernes mure, er det ikke nødvendigvis samme form for nuancerede refleksioner, der møder dem fra plakatsøjler og tv-skærme.

I en reklame for energi-drikken Cult ligger en ung kvinde i en guldfarvet lårkort kjole på knæ med ansigtet i skødet på en ung mand, der kigger selvsikkert ind i kameraet fra en lædersofa. "Fest nu, undskyld senere," står der på engelsk. Og i realityprogrammet Paradise Hotel smyger de slanke kvindelige stjerner med høj latter og rødt på læberne sig rundt om de solbrændte fyre på dansegulvet. Og hvis det går som vanligt, ender det med, at nogle af dem går i seng sammen foran rullende kameraer senere på natten. Men om de unge kan skelne mellem (seksual)livet bag linsen og hverdagen væk fra kameraet, er der ikke enighed om.

Karen Sjørup, som er ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet, efterlyser mere oplysning og information til de unge. Den voksende pornoficering skal have fagligt modspil, lyder det.

"Der er ganske enkelt brug for et svar på for eksempel realityprogrammer som Paradise Hotel, hvor unge dyrker sex på kryds og tværs for åben skærm og hyldes for at score flest på en aften. Det, vi ser i medierne, rykker ved vores grænser – uden at vi nødvendigvis har lyst til at rykke med. Derfor er det vigtigt, at de unge får et alternativ, et andet syn på seksualitet end det, der præsenteres på tv og i reklamer," siger hun.

Også Karen Helweg-Larsen er skeptisk over for tv-serier som Paradise Hotel. Ifølge hende er der tale om "tåbelige former for seksuelt samvær", hvor kærlighed og følelser ikke er i centrum. Og måske kan det især for drengene betyde, at de misforstår normerne for fornuftig adfærd mellem de to køn, siger hun.

Men Christian Graugaard, som er formand for organisationen Sex og Samfund, der arbejder med undervisning, rådgivning og oplysning om sex, er ikke så sikker på, at de unge er særligt usikre, når det gælder sex. Han peger på, at der altid findes gråzoner, når mennesker er sammen i seksuelle situationer.

"Det handler ofte om en forhandling, som er non-verbal, og det giver anledning til alle mulige former for misforståelser. Det siger sig selv, at vi taler om et yderst subtilt spil," siger han.

For Christian Graugaard at se er det kun en mindre gruppe af unge, der har problemer med at skelne mellem fiktion og virkelighed. Og han mener ikke, at de unge generelt set mangler kritisk sans og derfor står model til noget, man førhen ville have betragtet som blufærdighedskrænkelser. Og spørgsmålet er, siger han, om de unge ikke i langt de fleste tilfælde nyder "spillet" og synes, det er spændende at eksperimentere med deres egne grænser? Om de i virkeligheden ikke har temmelig godt styr på det, de går og foretager sig?

"Med årene er der selvfølgelig kommet et lidt større spillerum, fordi der generelt set hersker en friere og frækkere tone. Men for langt de fleste er det ikke noget problem, men tværtimod en mulighed for at lege, eksperimentere og være nysgerrige," siger han.

Anja Hareskov Jensen fra Center for Voldtægtsofre vurderer imidlertid, at der også kan være farer forbundet med frigørelsen.

"Det kan også lægge op til en slags tvang, fordi det så bliver normen, at alle skal have sex med mange forskellige. Det kan betyde, at det bliver sværere at holde øje med sin egen grænse," siger hun.

graa@k.dk

bech-jessen@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  2. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  3. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  5. Sognepræst til Skive sogn

    Skive sogn

    Oprettet den: 24-04-2014

  6. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​