Send artiklen Tal viser, hvor de prostituerede kommer fra til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tal viser, hvor de prostituerede kommer fra

Prostitueret venter på kunder. Tal viser, at de fleste prostituerede kommer fra Thailand og Østeuropa.

- le M Melgaard/Scanpix

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Kvinder fra Thailand og Østeuropa udgør de største grupper af udenlandske prostituerede herhjemme, viser nyt notat fra Servicestyrelsen

For første gang er der fra officielt hold sat tal på, hvor store de forskellige grupper af udenlandske prostituerede i Danmark er. Godt 900 kommer fra Thailand, mens omkring 1000 hører hjemme i Østeuropa og omtrent 300 i Afrika.

Det anslår Servicestyrelsen i et nyt notat, der samler viden om udenlandske prostituerede i Danmark.

"Vi har tidligere anslået, at knap halvdelen af alle landets omkring 5500 prostituerede kommer fra udlandet. Men vi har ikke tidligere sat tal på den etniske fordeling," oplyser Majken Wiingaard, faglig koordinator i Servicestyrelsen og forfatter til notatet.

Det anslås, at der i alt er omkring 2500 udenlandske prostituerede i Danmark – langt hovedparten kvinder. At hovedparten af dem kommer fra Thailand og Østeuropa er ikke nogen overraskelse for fagfolk. Men det vil det nu nok være for mange andre, vurderer Majken Wiingaard.

Annonce
"Mediedækningen har meget fokuseret på de afrikanske kvinder og meget lidt på for eksempel de thailandske kvinder og EU-borgere fra Østeuropa," siger hun.

Forklaringen er formentlig, tilføjer hun, at de afrikanske kvinder ofte prostituerer sig på gaden, mens de to øvrige grupper i højere grad befinder sig indendøre på massageklinikkerne. Og dermed bliver de afrikanske kvinders prostitution langt mere synlig.

Ifølge Ole Thomsen, faglig leder af Kompetencecenter Prostitution, der foretager opsøgende arbejde og rådgiver prostituerede, er det væsentlig viden, som Servicestyrelsen nu præsenterer.

"Jo mere præcise vi bliver på, hvor folk kommer fra, jo mere kan vi målrette indsatsen. Måske er der brug for tolke, eller der kan være kulturelle ting at tage hensyn til. Enhver type indsats skal bygge på et fundament af viden. Det er helt grundlæggende i socialpolitik," siger han.

Vibeke Lenskjold, leder af organisationen Reden International, som beskæftiger sig med udenlandske kvinder i prostitution, er glad for, at der er kommet officielle tal på området. Tidligere har prostitutionsdebatten nemlig været præget af mange forskellige og mere eller mindre videnskabelige bud på antallet af prostituerede, påpeger hun.

"For os at se er det vigtigt med et officielt tal, fordi det kan give et billede af, hvad det er for en indsats, der er behov for at sætte i værk for at hjælpe disse kvinder," siger hun og tilføjer:

"Samtidig kan det også bruges til at reflektere over. Hvad siger det om vores samfund, vores seksualitet og vores måde at indgå i relationer med hinanden på, at vi har 5500 prostituerede i Danmark? Tænk bare på hvor mange kunder der skal til. Det kan da godt få en til at tænke over, hvad det er for et samfund, vi lever i, hvor så mange primært mænd tilsyneladende har behov for at købe sig til sex."

julie.hansen@k.dk

agger@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Jeg er Thai!

Slettet bruger, publiceret d.21/09 12:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tal viser, hvor de prostituerede kommer fra
Kære Christina Agger

Jeg kommer fra Thailand. Jeg skrive ikke perfekt dansk, men denne artikel som du har skrivt, havde jeg nødt til skrive min kommentar. Når jeg og min andre Thailænder som har læst denne artikel i søndags d. 19., bleve vi meget ked af det. Hvorfor du skrive præsis at prostituere fra "Thailand", og hvor du skrive andre fra Østeuropa og Afrika. Hvorfor ikke bruge ord "Asia" i stedet for?.Jeg acceptere at nogen protituere er fra Thailand men du skal ved også at der er også mange protituere fra Filippisk, Cambodisk osv. der bor i Danmark.

Jeg og mange Thailænder tør ikke at gå på gade på grund af denne artikel, fordi mange danske tror at vi er prostituer, selvom vi har alminlig job og betale skat lige som danske.

Mvh.
Kvind fra Thailand
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​