Virksomheder og almennyttige organisationer har stadig ikke helt let ved at finde hinanden, når det gælder samfundsansvaret
Havde der stadig været en porcelænsfabrik i den højloftede mødesal, havde man kunnet høre porcelænet splintres mod gulvet.
Nu bliver det kun til en hørlig rømmen blandt de omkring 180 tilhørere.
På podiet har kommentator Hans Engell netop afleveret endnu en bredside til de almennyttige organisationer, som mange af tilhørerne repræsenterer.
"Hvis I ikke ved, hvad I vil, vil de se på jer med kolde øjne inde på Rådhuspladsen (i Dansk Industris hovedkvarter, red.), give jer en kop kaffe, et stykke god chokolade og sige tak for i dag," siger Hans Engell.
Emnet for dagens konference er virksomheders samfundsansvar eller CSR, som er forkortelsen for det engelske Corporate Social Responsibility (erhvervslivets sociale ansvar). Det har efterhånden floreret i den hjemlige debat en halv snes år, men blandt konferencedeltagerne fornemmes stadig en vis usikkerhed om, hvad det egentlig går ud på.
Måske handler det om et bryllup. Flere af dagens talere bruger i hvert fald netop billedet af, at virksomheder og velgørende organisationer mødes, og sød musik opstår. Ikke bare i den kortvarige flirt, som et enkelt sponsorat til en organisation kan være udtryk for. Derimod i et langvarigt, såkaldt strategisk samarbejde mellem virksomhed og organisation.
Foreninger for nødhjælp, miljø, dyreværn, sociale og religiøse formål har i hvert fald én vare på hylden, som erhvervsvirksomheder kunne være interesseret i, nemlig deres troværdighed.
Og virksomhederne? De har selvfølgelig penge, men som Gitte Seeberg, generalsekretær for Verdensnaturfonden, WWF, nævner, har organisationerne også en anden interesse i giftermålet:
"Fordelen er jo også, at det giver os en mulighed for at komme i dialog med virksomheden om de ting, vi ikke er enige i. Det handler ikke kun om penge," siger hun.
WWF og Red Barnet har for eksempel en aftale med Coop Danmark og får her en mulighed for at påvirke butikkernes indkøb, så de bliver mere bæredygtige.
Forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge fra Coop Danmark tilføjer, at foreningerne jo også får en "distributionskanal" for deres budskaber. Eller en reklamesøjle, om man vil.
"Men hallo, hvor interessant er det," spørger Hans Engell igen.
Hans pointe i dagens debat er, at både virksomheder og almennyttige foreninger og organisationer skal tænke sig rigtig godt om, før de indlader sig på et tæt og forpligtende samarbejde. I fremtiden vil pressen se mere kritisk på CSR, og en skandalesag kan koste på troværdigheden og opbakningen fra kunder, medlemmer og sympatisører.
Det synspunkt kunne man også høre ved kaffebordene i pausen. Generalsekretær i Blå Kors Jens Erik Rasmussen mener for eksempel, at hans organisation ikke er tjent med at gå i et tæt samarbejde med alkoholindustrien.
Et argument om, at man dermed kunne presse industrien til at reklamere mindre aggressivt over for børn og unge, køber han ikke. Dertil er de økonomiske interesser alt for stærke.
Faktisk viser en ny undersøgelse, at den største skepsis over for CSR findes blandt organisationerne, mens virksomhederne er mere positive. Det er nu ikke til at se på konferencen, hvor kun få virksomheder er mødt frem.
De almennyttige organisationer er der, og en del vil gerne have at vide, hvad de skal gøre for at komme i nærkontakt med virksomhederne. Direktør Tine Roed fra Dansk Industri understreger, at organisationerne skal gøre sig klart, hvad de kan tilbyde virksomhederne, inden de kontakter dem.
"Men I bliver altså ikke mødt med kolde øjne", siger hun.
hoffmann@k.dk