Flere retter nu en massiv kritik mod Det Etiske Råds formand og Børnerådets formand, fordi rådene afviser at undersøge, hvorvidt ramadanens faste påvirker muslimske skolebørns helbred. Angrebet kommer både fra Det Etiske Råds egne rækker og fra læger og politisk hold. Kritikerne er uforstående over for, hvorfor de to råd forrige år gik ind i sagen om religiøs omskæring af drengebørn, hvilket medførte en storm af kritik af de to råd, mens de nu afviser at se på den religiøse faste. Derfor beskyldes rådene for at have "berøringsangst" for religiøse områder.

Ifølge Lene Kattrup, der selv er medlem af Det Etiske Råd, er rådets formand, Peder Agger, på afveje, når han henviser til, at rådets ressortområde ikke dækker "religiøse skikke."

"Jeg er meget ked af den udtalelse fra vores formand. Jeg mener, at rådet skal agere inden for rammerne af et sekulært demokrati, og derfor skal vi ikke tage særligt hensyn til religiøse skikke. Det betyder, at der kan være sager om omsorgssvigt af børn, vi ikke vil røre ved, fordi de handler om religiøse skikke."

Hun henviser til, at rådets område ifølge loven omfatter "etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet."

"Jeg læser sætningen sådan, at sundhedsvæsenet som sådan har noget med Det Etiske Råd at gøre. Vi har jo også været inde over piercing og omskæring. Jeg forventer derfor, at rådet vil diskutere, om ikke børns ernæringsbehov er en del af sundhedsvæsenets opgaver," siger Lene Kattrup, der også retter en kritik mod Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen for ikke at reagere nu:

"Vi skal reagere, før børn mistrives. Og jeg vil vurdere, at der er tale om manglende omsorg, hvis et barn ikke får mad og drikke i 16 timer hver dag i en måned."

Preben Rudiengaard (V), der er læge, formand for Folketingets sundhedsudvalg og tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, mener, at fasten kan skade børns helbred.