Brian Weichardt |
29. juli 2010
Statistisk set går der kun måneder imellem, at regeringen hæver straffen for en eller anden forbrydelse. Omfanget af straf til befolkningen er stærkt stigende
Burkatvang, farlige branderter, ulovlig foreningsvirksomhed.
Dette er blot et lille udpluk af listen over de forbrydelser, som regeringen siden 2002 har hævet straffene for.
Ifølge en opgørelse fra Justitsministeriet har regeringen hævet straffene 47 gange siden 2002 for alt fra narkoforbrydelser over knivbesiddelse til "husfredskrænkelse som led i erhvervsspionage".
I flere tilfælde er straffene blevet både to- og firedoblet i et enkelt hug. Topscoreren er skærpelsen af straffen for ikke at redde nogen i nød, der i 2004 fik ottedoblet strafferammen fra tre måneder til to års fængsel. Udviklingen vækker bekymring hos dem, der tager sig af det stærkt stigende antal fanger i fængslerne.
"Der er ingen tvivl om, at det her har taget overhånd. Der er ikke blevet mere kriminalitet i samfundet, men alligevel kommer der mere og mere pres på fængslerne," siger Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.
Han henviser til, at den såkaldte "strafmasse" – altså den tid, som alle landets domstole samlet set idømmer straf – er steget med over 25 procent, siden strafskærpelserne tog fart.
Alene i løbet af årets første fem måneder har domstolene idømt, hvad der svarer til 2350 års straf, viser en opgørelse fra Fængselsforbundet.
Samtidig er den tid, som befolkningen samlet set sidder varetægtsfængslet, steget med 50 procent i samme periode.
De fleste lovstramninger kommer i såkaldte "pakker", senest med den såkaldte bandepakke, der hævede straffene for eksempelvis våbenbesiddelse, bandemedlemskab og for at bremse politiets udrykning.