Send artiklen Er mistanke om socialt bedrageri nok til at tilsidesætte borgerens ret til privatliv? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er mistanke om socialt bedrageri nok til at tilsidesætte borgerens ret til privatliv?

-- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går for vidt, når den tager emner op, som dybest set er politiske problemer, mener chefjurist Jacob Mchangama fra tænketanken Cepos. -- foto: Foto: Arkiv

Forstør Send Print

80 af landets 98 kommuner vil have lov til at indføre systematisk overvågning af borgere, der mistænkes for socialt bedrageri.

Ja siger Peter Møller, leder af kontrolgruppen i Ishøj Kommune og en af initiativtagerne til forslaget

Hvorfor er det i orden at tilsidesætte den enkeltes ret til privatliv alene på baggrund af en mistanke?

"Det er det heller ikke, men når det kommer så langt, er vi meget langt i vores undersøgelse og mangler kun ved selvsyn at konstatere, hvem der egentlig bor på bopælen. Vi er meget opmærksomme på boligens ukrænkelighed og vil kun skride til uanmeldte besøg, når vi har god grund til det. Det er heller ikke noget, der skal ske klokken tre om natten, men under ordnede forhold og gerne med politiet som assistance. Det er netop derfor, vi gerne vil have lovhjemmel til det."

Hvad med hensynet til de borgere, der kommer under mistanke, selvom de intet gør forkert. Hvordan retfærdiggør man at udsætte lovlydige mennesker for systematisk overvågning?

Annonce
"Det vil jo ske. Men vi er meget bevidste om de såkaldte chikane-anmeldelser, og at borgere kan have de mest modbydelige årsager til at melde hinanden. Derfor taler vi allerede i dag indgående med folk, inden vi sætter gang i en undersøgelse. Den praksis vil ikke ændre sig. Det er først, når vi finder grund til at gå videre, at vi gerne vil have muligheder for at gå tættere på. Og man må spørge sig selv: Når der ikke er noget at skjule, er det så så forfærdeligt?

Hvordan skal man kompensere for en uberettiget krænkelse af privatlivet, skal borgeren have en undskyldning?

"Det kommer an på, hvordan sagen opstår. Vi får jo anmeldelser, som vi er forpligtede til at følge op på. Men jeg vil da til enhver tid sige til en borger, hvor dejligt, det er, at han har rent mel i posen, og at jeg beklager, hvis han har følt sig generet. Jeg må dog sige, at i de 10 år, jeg har arbejdet med det her, er der aldrig nogen, der har udtrykt utilfredshed. Folk er generelt meget glade og lettede over at blive renset.

Den liberale tænketank CEPOS sammenligner jeres forslag med de metoder, man brugte i det gamle DDR. Hvad siger du til den sammenligning?

"Det er en fuldstændig vanvittig fordrejning. Der bliver snydt og bedraget for mellem tre og fire milliarder kroner i det her land. Det er sociale penge og et system, der bygger på tillid. Hvis vi vil værne om den tillid, bliver vi nødt til at slå ned på udnyttelse. Og nej, der kan ikke udelukkes fejl. Men groft sagt må man sige: Hvor der handles, der spildes."

Nej siger Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS

Hvorfor er det ikke i orden at overvåge borgere, der er under mistanke for helt bevidst at snyde samfundet for tusindvis af kroner?

"Vi står i en situation, hvor et flertal i folketinget er klar til at rulle noget af terrorovervågningen tilbage, fordi den er for vidtgående. Samtidig foreslår kommunerne så at indføre endnu mere vidtgående overvågning af socialt bedrageri, som de fleste vel kan blive enige om er en mindre alvorlig forbrydelse. Alligevel er man klar til at rykke ud med redskaber, der fuldstændig tilsidesætter grundlæggende retsprincipper som privatlivets fred og boligens ukrænkelighed."

Men hvad med de mange borgere, der ikke bedrager. Bliver deres retsfølelse ikke krænket, når andre får lov at slippe af sted med overlagt socialt bedrageri?

"Det er jo ulovligt, og flere kommuner er faktisk lykkedes med at afsløre bedragerne. Så måske er det først og fremmest en opgave for kommunerne at udnytte det nuværende regelsæt bedst muligt. Det er klart, at sagerne skal efterforskers, men det er altså politiets og ikke kommunens opgave. Ellers vil der være tale om et kæmpe skridt mod overvågningssamfundet og mod DDR-lignende tilstande, hvor almindelige myndigheder og borgere skal til at spionere mod hinanden."

Det sociale bedrageri koster hvert år statskassen op mod fire milliarder kroner. Giver beløbet alene ikke anledning til, at problemet tages alvorligt?

"Selvfølgelig skal det tages alvorligt. Men det er et lidt sjovt træk ved velfærdsstaten, at det er i orden at sætte ind med kontrol og overvågning i det øjeblik, noget koster penge. Vi ser det også i forhold til sundhed, hvor staten uden at tøve tilsidesætter grundlæggende retsprincipper for at kontrollere og regulere borgernes vaner."

Eksperter peger på, at det sociale bedrageri vokser og er med til at undergrave borgernes tillid til velfærdsstaten. Er de fremtidsudsigter ikke langt alvorligere, end at nogle enkelte borgere overvåges?

"Jeg er sikker på, at tilliden til kommunerne og det offentlige vil lide et langt større knæk, hvis ansatte fra kommunen begynder at komme rendende i tide og utide. Det vil blive oplevet som aldeles krænkende at blive overvåget og få ens private bankkonti gennemgået af kommunen. Dét, tror jeg, vil være langt mere tillidsundergravende."

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Grundloven trædes under fode

Agerly, publiceret d.27/07 22:49 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er mistanke om socialt bedrageri nok til at tilsidesætte borgerens ret til privatliv?
Det der tidligere var ukrænkelige rettigheder for danske borgere tilsidesættes ofte af politiet der ransager uden kendelse for ikke at forspilde øjemed eller truer de berørte med at trække naboer ind som vidner så de samtykker modvilligt. Noget de fleste syntes er i orden hvis det er forhærdede lovbrydere det går ud over, men det sker altså også at man bruger ransagningen til at finde beviser på en skyld som man ellers ikke kan bevise og der er man allerede ude på kanten af hvad der kan berretiges, men at tillade kommunerne at trænge ind i folks boliger er ikke på kanten af Grundloven, det er langt ud over og det de rmed at man snakke rmed folk først holder jo ikke vand når man vil afsløre socialbedragere da man uden tvivl vil forsøge at overraske som det på et tidspunkt blev praktiseret af visse kommuner.
Hensynet til de uskyldige må altid være vigtigere end hensynet til opklaringen, men det er som om den brede befolkning tror at det er nogle helt andre det går ud over og når selv folkevalgte bliver taget med hånden dybt i den offentlige pengekasse (middage, rejser, spiritus mv.)så er det jo ikke noget der kan tillade grundlovsstridige efterforskninger. Eller er det?
Socialt bedrageri kan ikke afskaffes, men det kan muligvis formindskes kraftigt ved holdningsændringer i befolkningen og skal det ske kan det jo ikke nytte at rollemodellerne for den slags syntes at det er helt i orden at bruge Au Pair som underbetalte (læs slaveagtige) rengøringshjælpere og børnepassere for det er jo bare en anden måde at bedrage på eller hvad????
Link

Retsstat? Retssikkerhed??

Slettet bruger, publiceret d.28/07 15:39 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er mistanke om socialt bedrageri nok til at tilsidesætte borgerens ret til privatliv?
Engang sagde man, at hellere måtte 100 skyldige gå fri end at dømme én uskyldig.
DET har man forlængst glemt kendetegner en retsstat.
I retssystemet er man uskyldig til det modsatte er bevist.
Politiet søger og undersøger en evt. anmeldelse, sagen fremlægges i retten, SOM ER UAFHÆNGIG AF POLITIET, retten tager stilling og dømmer eller frikender.
Sådan MÅ en retsstat nødvendigvis fungere, ellers er borgerens retssikkerhed helt væk.
Lad os tænke os til et eksempel i den kommende "fagre nye kommunale verden":
Når kommunen sætter en overvågning igang, startes den af de mennesker, der for det første SELV MENER, borgeren bedrager.
For det andet har almindelige mennesker (og det er offentligt ansatte, f.eks. socialrådgivere vel?) IKKE lov til at lege politi og belure folk.
Hvem bliver sat til at "lure" for kommunen? En kommunal medarbejder (eller flere, hvis man vil have 24-timers overvågning). Kender disse medarbejdere borgernes rettigheder, når de lurer?
For det tredje går DEN SAMME medarbejder ind i folks private hjem med ØNSKET OM at blive bekræftet i sin mistanke. (Eller beslutning om bedrageri, den følelse kan man somme tider få)
For det fjerde har de fleste borgere den opfattelse, at man er mistænkeliggjort, allerede når man henvender sig til kommunen.
For det femte AFGØR formentligt DEN SAMME medarbejder, om der er sket bedrageri??
Hermed er det gennem hele "sagsforløbet" DEN SAMME, der både "anmelder," "undersøger," "vurderer" og dømmer i sagen, (der jo gerne skulle falde ud til kommunens fordel, ellers risikerer medarbejderen en politisag for forfølgelse, beluring, indtrængen på privat område, krænkelse af privatlivets fred m.m.) DEN anmeldelse ville JEG gerne aflevere hos det rigtige politi.
Herved bliver kommunens medarbejder, der slet ikke er jurist, både "lovgivende, udøvende og dømmende magt."
Jeg siger "lovgivende," fordi DEN SAMME medarbejder også selv "fortolker" loven og bestemmer, om der er tale om bedrageri. (Og det er der jo nok, ellers falder hele sagen, alt besværet, alt hvad sagen har kostet....til jorden, og medarbejderen bliver, i hvert fald, hvis JEG blev beluret, meldt til det rigtige politi. OG ikke mindst: denne medarbejder ville blive til grin.
Så konklusionen er:
Man er dømt, når kommunen starter sagen.(Som sædvanligt, vil mange sige).
ALT dette uden at nævne, at GRUNDLOVEN også overtrædes groft af kommunen.
Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt SKAL være uafhængige for at man kan kalde sig for en retsstat og for at borgerens retssikkerhed bevares.
Og mon ikke, det offentliges "oplysninger" om borgerne ikke allerede nu ville fylde mere end de gamle Stasiarkiver i det tidligere DDR, hvis det var på papir?
Uhyggelig fremtid!!!!
SKARP, uretmæssig, GRUNDLOVSSTRIDIG kontrol af borgeren.
INGEN kontrol af "vore idolers" FORBRUG OG REJSE- SPISE- OG DRIKKEVANER, de har selv "hemmeligstemplet" pressens adgang til deres bilag.
Deres efterhånden noget letsindige omgang med betroede midler stopper jo aldrig, men er allerede "erklæret" straffri FØR det er prøvet i en retssal!
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  3. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

  4. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  6. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​