Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
“Diagnose søges” er et mantra i tiden
Forskning viser, at når forældre får en diagnose på deres barn, slapper de af og føler sig lettede. Så kan "behandlingen" gå i gang, skriver Klavs Birkholm i Etisk Set. Foto: Colourbox.com
-
Når det drejer sig om ADHD, er en klar diagnose ikke mindst et redskab, som er nyttigt for omverdenen, skriver Klavs Birkholm i Etisk Set
Desværre er der ikke belæg for at hævde, at ret mange børn støttes af at blive udskilt til undervisning i specialklasser, tværtimod. Kun 17 procent af disse elever begynder en ungdomsuddannelse efter endt skolegang. Måske fordi de allerede er udskilt og stigmatiserede.
Vi taler om en stærkt voksende gruppe børn og unge, nu hele 5,6 procent af en årgang. Derfor ville en ægte velfærdspolitik snarere gå ud på at styrke folkeskolen – med lavere klassekvotienter, flere og bedre uddannede lærere – så færre elever sorteres fra som svage og anderledes. (Naturligvis vil der altid findes et mindre antal børn, hvis vanskeligheder er så store, at de umuligt kan indgå i et almindeligt skoleforløb. Men det bør altid betragtes som den sidste mulighed, ikke som det første valg).
Den kronikskrivende mor fortæller smukt om sine drenges symptomer. Om, hvor svært det kan være at koncentrere sig om en samtale, når man ustandselig forstyrres af lyde og bevægelser omkring sig. Om belastede eller brudte kammeratskabsrelationer som følge af, at man ikke kan få fat på aftaler eller leve op til omverdenens krav.
IFØLGE DANMARKS førende ekspert i ADHD, overlæge Per Hove Thomsen fra Risskov, lider op mod 26.000 danske børn af ADHD. Og så forstår man jo godt, at hele 14 procent skal have specialundervisning og næsten 6 procent visiteres til specialklasser. Ligesom man forstår den enorme stigning i anvendelsen af methylphenidat (en form for nervemedicin i slægt med amfetamin), som ordineres mod ADHD. Siden 2000 er der sket mere end en tidobling af antallet af danskere i behandling med Ritalin og tilsvarende præparater (til 24.743 i 2009) – ikke mindst er forbruget eksploderet blandt drenge i 8-10 års alderen.
Hvad er der dog sket? Har videnskaben pludselig opdaget en enorm børne- og ungdomslidelse, som har været skjult i århundreder? Eller har udviklingen i samfundets institutioner gjort det meget sværere at være barn?
Sandheden er som bekendt altid konkret, men i informationssamfundet skal vi helst være symbolanalytikere og lede efter det abstrakte. ADHD er et godt eksempel på en generaliserende abstraktion, der dækker over et utal af vidt forskellige adfærdsmønstre hos højst konkrete børn og unge, som ikke lige føler sig tilpas i de strømlinede institutioner.
Men det er en brugbar abstraktion. Forskning viser, at når forældre får en diagnose på deres barn, slapper de af og føler sig lettede. Så kan "behandlingen" gå i gang. Også skoleledere og lærere og psykologer bliver godt tilfredse. Man kan nu søge ekstrabevilling, sætte foranstaltninger i værk, visitere, man kan udskille børnene.
"Diagnose søges" er et mantra i nutiden. Diagnosen er et instrument, et redskab. Når det drejer sig om ADHD, er det ikke mindst et redskab, som er nyttigt for omverdenen, for uden den bliver forældre- og læreropgaven alt for tidskrævende, pyha!
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sygehuspræst Anne Mette Berg, sognepræst Marianne Christiansen og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation