Send artiklen Flere og flere hollændere vælger dødshjælp til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere og flere hollændere vælger dødshjælp

I alt 2636 hollændere valgte sidste år at gøre en ende på livet ved brug af aktiv dødshjælp. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

De registrerede tilfælde af aktiv dødshjælp i Holland steg sidste år med 13 procent. Valget er blevet mindre tabubelagt, og lægerne er blevet grundigere med registreringen, forklarer eksperter

I alt 2636 hollændere valgte sidste år at gøre en ende på livet ved brug af aktiv dødshjælp. Dermed er der sket en stigning i antallet af registrerede tilfælde på 13 procent siden 2008, skriver den hollandske avis NRC Handelsblad. Den massive stigning skyldes blandt andet, at aktiv dødshjælp med årene er blevet mindre og mindre tabu-iseret, mener pressechefen i dødshjælpsorganisationen Right to Die Nederland, Walburg Dejong.

"Den nuværende generation af ældre er mennesker, der altid har styret deres eget liv. Derfor vil de også have lov til selv at beslutte, hvordan det skal ende," siger hun til Kristeligt Dagblad.

I Holland har lægerne siden 2002 haft lov til at beslutte, om der skal gøres brug af aktiv dødshjælp. Denne de facto-legalisering satte dengang punktum for en gammel debat, og det blev slået fast, at den allerede eksisterende praksis ikke længere var strafbar, så længe det blev udført inden for en række kriterier. Patienten skal blandt andet lide af en uhelbredelig sygdom, befinde sig på terminalstadiet og have store fysiske eller psykiske lidelser.

Også i Belgien stiger antallet af dødshjælpstilfælde, og udviklingen i både Holland og Belgien ser formanden for de europæiske dødshjælpsorganisationers paraplyorganisation Right to Die Europe positivt på:

Annonce
"Det viser, at vi er blevet i stand til at tale mere åbent om den mulighed, og at lægerne i stigende grad registrerer tilfældene. Så lægerne er blevet mere bekendte med aktiv dødshjælp, og patienterne ønsker det," siger Aycke Smook.

Stef Groenewoud, der er direktør for Lindeboom Instituttet i Holland, hvor der forskes i medicinsk etik, er imidlertid stærkt bekymret over udviklingen.

"Undersøgelser har vist, at det især er depressive patienter og patienter, som frygter smerte, der i stigende grad ønsker aktiv dødshjælp. Det er samtidig en patientgruppe, der ofte skifter mening igen og igen over tid. Det er altså en ustabil gruppe, og vi ved, at smerte er hovedårsagen til deres ønske, hvilket god, lindrende bedøvelse kan imødekomme," siger han.

Men diskussionen om aktiv dødshjælp i Holland slutter ikke her. For lige nu diskuteres det, om der også bør være en såkaldt fri vilje-pille til ældre, der ikke nødvendigvis er syge, men blot er mætte af dage. Den idé hilser Aycke Smook velkommen.

"Det er den ultimative frihed at have sådan en mulighed. Du har ikke valgt at blive født, men du bør have et frit valg til at dø på en værdig måde," siger han.

Men heller ikke dette synspunkt er Stef Groenewoud enig i.

"Det er sandt, at mange ældre står over for psykiske lidelser, depressioner og manglende social kontakt. Men jeg mener, det er den forkerte beslutning at gøre en ende på deres liv. Vi burde i stedet investere i at give dem et bedre socialt miljø, mere opmærksomhed og bedre pleje," siger han.

holtze@kristeligt-dagblad.dk

Læs om aktiv dødshjælp på

kristeligt-dagblad.dk /aktiv-doedshjaelp
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​