Kritik af lesbiskes ret til kunstig befrugtning

– Jeg har ikke til hensigt at håne, true eller nedlade, men er det for eksempel tilladt at sige, at lovændringen er en dårlig idé? Er det ok at sige, at et barn har bedst af at vokse op med to forældre? Er det i orden at sige, at den lovændring er udtryk for endnu en illusion om, at man ved lov kan ophæve alle naturlige forskelle og gøre det uens ens? Og kan man ustraffet pege på, at hvis loven bliver vedtaget endelig i den form, så får hensynet til voksnes selvrealisering endnu engang lov til at gå forud for børnenes tarv. Jeg ved det ikke, men det er spørgsmål, jeg synes er relevante, siger han.

Sidste år behandlede en arbejdsgruppe under Det Etiske Råd spørgsmålet om kunstig befrugtning, og her var et mindretal på 6 ud af 17 medlemmer imod forslaget om at tilbyde kunstig befrugtning til enlige og lesbiske.

Formanden for Arbejdsgruppen var professor på

Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet Peter Øhrstrøm, der tilhørte

mindretallet og i dag er skuffet over Folketingets afgørelse.

– Hvis der er tale om anonym sæddonation, vil der være en række børn, der med statens mellemkomst bliver til uden nogensinde at kunne få at vide, hvem deres far er. Det er en krænkelse af børnenes vilkår. Samtidig er vedtagelsen udtryk for, at vi ikke længere mener, at vores traditionelle kerneværdier omkring familien er så vigtige, siger han.

For at lovforslaget bliver til virkelighed skal det til en tredjebehandling i Folketinget, og biskop over Viborg Stift, Karsten Nissen, opfordrer politikerne til at tænke på børnene, før de aflægger deres endelige stemme.

– Uden at ville angribe lesbiskes ret til at være lesbiske tror jeg, at børn har brug for både en far og en mor. For mig at se er der ikke kun tale om, at lesbiske skal have ret til at få børn. Retten indbefatter også konsekvenser

for barnet, og de to ting skal vejes op mod hinanden, siger han.

bock@kristeligt-dagblad.dk

Leder på www.kristeligt-dagblad.dk