Send artiklen Privatiseringen har drevet os ud i en moralsk krise til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Privatiseringen har drevet os ud i en moralsk krise

Håndværkerforeningens Hjemmepleje i Københavns nordvestkvarter kom i fokus, da TV2 afslørede snyd blandt hjemmeplejens medarbejdere. I alt ni medarbejdere er sendt hjem og mindst to af dem vil blive meldt til politiet.(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2010)

- Jens Nørgaard Larsen

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Hjemmehjælperes snyd er udtryk for en "mig selv først-mentalitet", der undergraver fællesskabet, skriver præst og forfatter Asger Baunsbak-Jensen

LAD DET VÆRE sagt ligeud: Vi er havnet i en moralsk krise, og det politiske arbejde hviler ikke længere på moralske principper. De idéer, som skal udmøntes i lovgivning, skal hvile på et moralsk grundlag, men partierne står tilbage tømt for idéer.

Jeg mener, at privatiseringen med markedskræfterne som drivkraft har drevet os ud i en moralsk krise.

De hjælpere, som svigter de svækkede gamle ved at gå hjem i arbejdstiden eller gå på privat indkøb, følger samme mønster som de folk i bank- og finanssektoren, der nu står til dom. Det er egoisme og grådighed og "mig selv først-mentaliteten", der undergraver fællesskaber og respekt for andre mennesker.

Det kan godt være, at 29 procent af danskerne betragter deres arbejde som et kald, sådan som det stod i Kristeligt Dagblad den 9. juli, men hvad så med de andre 71 procent?

Annonce
Vi betaler regningen for, at vi ikke har tjenestemænd med fast ansættelse og stolthed over at udføre arbejdet, som giver respekt.

Postvæsenet er privatiseret, og postbudet, som var tjenestemand og kendte sin rute og havde kontakt med beboerne, er erstattet af daglejere. Hvilket tab er der ikke her tale om? Skiftende folk uden faglig baggrund, nogle gange uden læsefærdighed, kommer til postkassen helt ude ved vejen. Ingen kontakt, ingen menneskelig respekt, kun kølig afstand.

Kristeligt Dagblad kom ikke til os forrige lørdag, og jeg spurgte om mandagen. "Vi manglede folk, så ikke alle fik post," lød svaret. Hvor er stoltheden blevet af, respekten for modtageren, for mennesket? Jeg kalder det moralsk sammenbrud.

LÆRERE AFSKEDIGES i hundredtal på grund af besparelser. Hvad betyder det ikke for nedbrydelsen af deres kaldsfølelse? De er ikke tjenestemænd med fast ansættelse uden opsigelse og med respekt i befolkningen.

Social- og sundhedsarbejdere på plejehjemmene. Hvor mange er ufaglærte? Hvad med deres stolthed over at gøre mest muligt godt for de allersvageste af os? Hvad med hjemmehjælperne?

Man skal gøre deres uddannelse længere og bedre, gøre lønnen højere og give dem større sikkerhed i ansættelsen. Moralen vokser med selvagtelse og større anerkendelse for deres indsats. Den højnes ikke ved moralprædikener, men ved, at samfundet indrettes på et moralsk fundament, hvor de folk, vi alle er så afhængige af, fra postbud til lærer, fra hjemmehjælper til sygeplejerske, løftes meget højere op, så respekten for dem øges, tilliden til deres arbejde vokser, og deres arbejdsglæde bliver større.

EFFEKTIVITET KAN være nødvendig i produktionslivet, men manglen på tid til børn, syge og gamle betyder mangel på menneskelig kontakt, og der kræves indlevelse, så ensomheden ikke tager magten. Ingen indsats er vigtigere end indsatsen for syge, gamle og hjælpeløse. Vi bliver det alle, hvis vi ikke er døde før da.

Der er brug for et fuldstændig nyt samfundssyn, hvor man bryder totalt med de principper, der hersker i produktionslivet med markedssamfundets benhårde konkurrence. Disse principper må aldrig overføres til dem, der har ansvar for børns opdragelse, pasning af syge og pleje af gamle bag plejehjemmets mure. Det er to helt forskellige verdener, men privatiseringsdyrkelsen har fået lov til at forgifte den offentlige sektor og har nedbrudt det moralske grundlag, og nu skræmmes vi alle over resultatet.

Magter partierne opgaven? Er der idémæssigt og moralsk fundament under dem til at ændre udviklingen? Folk må gå ind i politik, melde sig ind i partier, så folket med dets moralske ansvarlighed overtager den magt, spindoktorerne har, og som med mediernes persondyrkelse bringer demokratiet i krise, så det ikke kan løse opgaverne.

Landet har det demokrati, folket skaber. Nu må folket træde i karakter og ikke bare være tilskuere, for i folket findes den moralske kraft, der kan tilføres partierne, så de fastholdes på et moralsk grundlag.

Asger Baunsbak-Jensen er præst og forfatter. Han har tidligere været direktør i Undervisnings-ministeriet samt folketingsmedlem og landsformand for Radikale Venstre

Læs mere og deltag i debatten på

kristeligt-dagblad.dk/kald
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Tillid er godt, kontrol er bedre!

Martin, publiceret d.13/07 11:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Privatiseringen har drevet os ud i en moralsk krise
Asgar Baunbak-Jensen.

Hvorfor er det nu lige "Privatiseringens# skyld, at at nogle hjemmehjælpere har misbrugt deres klienters tillid? Hvorfor ikke vejret? Eller bankerne? Eller det omsiggribende alkoholmisbrug? Eller... (De kan selv fortsætte!)

Der er jo ingensomhelst evidens for Deres påstand.

Forklaringen er såre enkel: Tillid er godt, men kontrol er bedre. Hjemmeplejens registrerings systemer er lette at misbruge - derfor bliver de misbrugt.
Det har intet med "privatisering" at gøre.

Mvh

MR
Del Link

Grib i egen barm

Henrik , publiceret d.13/07 12:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Privatiseringen har drevet os ud i en moralsk krise
Det moralske forfald kan du takke dit parti, Det Radikale Venstre og venstrefløjen generelt for, hr. Asger Baunsbak-Jensen.

Har netop været på feriekoloni på Fanø med 40 ferieglade københavnerbørn. En stor bus forhindrede umiddelbart renovationen i at hente affald på kolonien. Renovationsarbejderne stred sig uden at kny en stor omvej med affaldscontainerne. Postbuddet tog skoleelevernes post med for videresend. De lokale kørte varer ud til kolonien.
Det havde de ikke behøvet.
Og jeg kan nævne flere eksempler på nærvær og høj moral fra Danmarks næstmindste kommune.

Det er primært i storbyerne, der er sket et skred i nærværet og moralen, som næppe kan tilskrives nedlæggelse af tjenestemandsstillinger, som bestemt gav tryghed på arbejdsmarkedet, men også var og er en sovepude for mange mennesker.

Næ, en stor del af ansvaret for det moralske forfald kan tilskrives venstrefløjens (herunder Det Radikale Venstres) tilladelse til massiv indvandring fra fremmede kulturer, der generelt er landet i storbyerne og som generelt har en anden arbejdskultur, end vi var vant til.
Bevares, der har altid været brodne kar, når vi ser historisk på det det. Men vi har altid været en relativ ensartet kultur, men i takt med at fremmede kulturer fylder mere og mere i storbyerne, så vil det moralske forfald og mangel på nærvær blive tydeligere og tydeligere.

Og fra venstrefløjens side har der været en generel tendens til og en ideologisk mantra om det sidste årti, især i den offentlige sektor og i storbyerne, bevidst at modarbejde regeringens og Dansk Folkepartis politikker.

Den borgerlige regering og Dansk Folkeparti er nået et stykke med at begrænse adgangen til Danmark og udvise herboende, der ikke vil Danmark.

Et andet skridt i den rigtige retning kan også være, at vi igen skal turde stille os åbent frem og fortælle, hvad der er rigtigt og forkert...

God sommer
Henrik Svendsen
Vanløse
Del Link

Spændende og nødvendig debat.

Nederby Jessen, publiceret d.13/07 13:17 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Privatiseringen har drevet os ud i en moralsk krise
Det er en spændende og nødvendig debat, der her er lagt op til. Tak til Asger Baunsbak Jensen, som har mange gode synspunkter, men som også ser forkert, når han prøver at give privatiseringen skylden for slendrian og manglende moralsk ansvar.

De sidste 10 års stramninger omkring kontrol og rappoertering, har bestemt været med til at skabe mindre ansvarsbevidsthed. Mange mennesker, indenfor det offentlige: børnehaver, skoler, sygehuse, politiet, socialforvaltninger m.m. har skullet bruge mere og mere tid på kontrolforanstaltninger og rapportering, så væsentlig tid tages fra det, de er uddannet til og bruges til bureaukrati. Lad os dog få en tillidsreform, der viser, at vi har tillid til mennesker og deres faglige kompetance.

Henrik mener, at problematikken skylder indvandringen. Jamen selvfølgelig er der også brodne kar mellem nydanskere, men der er også rigtigt mange nydanskere, de fleste, der passer deres arbejde seriøst og er blevet en vigtig del af samfundet. Så pa på med en så ensidig beskyldning af en bestemt befolkningsgruppe.

Gennem mit bestyrelsesarbejde i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, har jeg et ganske godt indblik i mange forhold omkring nydanskere. Og det er et helt andet billede, end det negative billede pressen giver. Pressen fokuserer på de negative historier, men hvorfor skal de give os billedet af nydanskerne? Hvorfor ikke de mange positive historier? Og dem er der mange af.

Men du skriver noget til sidst, Henrik, som jeg er meget enig med dig i: "Et andet skridt i den rigtige retning kan også være, at vi igen skal turde stille os åbent frem og fortælle, hvad der er rigtigt og forkert..."

JA vi skal ikke lade alt være relativt. Vi skal vedkende os, at der er noget, der rigtigt og noget, der er forkert. Vi skal en værdipolitik, der også vægter andre værdier end økonomi.

Krtistendemokraterne vil i folketinget stille krav om, at der bliver nedsat en værdikommission.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Årsager til forfald?

Jørgen Christensen, publiceret d.13/07 13:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Privatiseringen har drevet os ud i en moralsk krise
Lad mig komme med flere. Hjemmehjælperne er muligvis nok negativt påvirket af nogle forandringer i tilværelsen, for jeg synes man flere steder kan se en tendens til at man siger "snup pengene og stik af!" F.eks. direktører både privat og offentligt, der kan udføre nok så elendig en virksomhedsledelse og alligevel belønnes fyrsteligt bagefter.

Det må vel være indlysende, at dem, der indvilliger i at afgive belønningen, ser det som naturligt. Og hvad er så det naturlige? Det er, at tendensen til at der skal være større enheder og medspillere i det moderne samfund end førhen. Så derfor skal selv de værste tåber belønnes fyrsteligt, så det kan opretholdes. Teorien bag er formodentlig set fra politikeren ca. følgende:

1. En stor organisation er nemmere at styre end 10 mindre. Den vil også naturligt spille med til stadigt strengere krav, fordi det holder dens mulige konkurrenter væk. De strengere krav sælges til befolkningen som forbedringer og reformer. Så derfor kan man f.eks. iagttage det besynderlige, at normer for madvarer skærpes udelukkende, fordi målinger på et tidspunkt KAN gøres mere præcise.

2. Privatisering af fælles opgaver betyder mindre skat opkrævet af det offentlige er nødvendig, så det skjuler omkostningsstigning mere eller mindre.

3. Uanset om leder i land A ikke vil være med på den udvikling, ser han land B,C,D... køre den udvikling. Så derfor gælder det om at hoppe med på vognen.

4. Konkurrence mellem interesserede firmaer i at få sat sig på en offentlig funktion giver automatisk - eller "nok henad vejen" - den mest økonomiske og optimale form for erhvervsliv.

Tja. Hvis man så som person tænker på samme måde. Så er man jo moderne og progressiv. Så er det da helt i orden at lokke eller narre andre til at give én penge, for set i den store sammenhæng er det jo gavnligt "for de fleste" og "henad vejen". Ham der mistede pengene bliver jo styrket i konkurrencen også senere! Det gælder jo om at udnytte chancerne! Det er grundtanken i en rettighedsøkonomi, som vi mærmest er kommet ind i, og som lederne alle hylder, hvadenten det er fra en tidligere socialistisk, feudal, eller fascistisk tilgang til samfundsmæssig problemløsning.
Del Link

Svar til Bjarne N

Henrik , publiceret d.13/07 15:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Privatiseringen har drevet os ud i en moralsk krise
Hej Bjarne.

Jeg kan tilslutte mig, at der er brug for regelforenkling i samfundet generelt. Men man skal huske på, at reglerne (bureaukratiet) netop er indført, fordi der er forhold, der har haltet…

Langt hen ad vejen kan man adfærdsregulere med lovændringer, men venstreorienterede, ineffektive og ideologisk skævvredne holdninger til både opdragelse og uddannelse, der fortsat gennemsyrer vort samfund, har medført et moralskred, så mange mennesker ikke har respekt for andre mennesker, forståelse for generationer og en god arbejdsmoral.

Og der en tendens til, at vi nærmest behandler ”de syge” bedre end de raske. Der skal i høj grad tages hånd om de svage i samfundet, men flid og dygtighed skal i højere grad belønnes eksempelvis i folkeskolen. Det vil helt sikkert smitte af på alle…

Jeg deler bestemt dit synspunkt om, at der er gode historier om nydanskere. Men der er forholdsmæssigt mange dårlige historier om nydanskere. Og hr. og fru Jensen kan ikke umiddelbart bruge de gode historier til ret meget…
Jeg vil fortsat fastholde, at den massive indvandringsbølge frem til folketingsvalget 2001, trods regeringens og Dansk Folkepartis stramning af udlændingelovene, fortsat er et stort problem og langtfra er løst…

Dansk Folkeparti har om nogen været bannerfører for værdier, for ”hvad der er rigtigt og forkert”, og jeg tror desværre en såkaldt værdikommission blot vil blive en syltekrukke…

Med venlig hilsen
Henrik Svendsen
Vanløse
Dansk Folkeparti








Nederby Jessen skrev:
Det er en spændende og nødvendig debat, der her er lagt op til. Tak til Asger Baunsbak Jensen, som har mange gode synspunkter, men som også ser forkert, når han prøver at give privatiseringen skylden for slendrian og manglende moralsk ansvar.

De sidste 10 års stramninger omkring kontrol og rappoertering, har bestemt været med til at skabe mindre ansvarsbevidsthed. Mange mennesker, indenfor det offentlige: børnehaver, skoler, sygehuse, politiet, socialforvaltninger m.m. har skullet bruge mere og mere tid på kontrolforanstaltninger og rapportering, så væsentlig tid tages fra det, de er uddannet til og bruges til bureaukrati. Lad os dog få en tillidsreform, der viser, at vi har tillid til mennesker og deres faglige kompetance.

Henrik mener, at problematikken skylder indvandringen. Jamen selvfølgelig er der også brodne kar mellem nydanskere, men der er også rigtigt mange nydanskere, de fleste, der passer deres arbejde seriøst og er blevet en vigtig del af samfundet. Så pa på med en så ensidig beskyldning af en bestemt befolkningsgruppe.

Gennem mit bestyrelsesarbejde i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, har jeg et ganske godt indblik i mange forhold omkring nydanskere. Og det er et helt andet billede, end det negative billede pressen giver. Pressen fokuserer på de negative historier, men hvorfor skal de give os billedet af nydanskerne? Hvorfor ikke de mange positive historier? Og dem er der mange af.

Men du skriver noget til sidst, Henrik, som jeg er meget enig med dig i: "Et andet skridt i den rigtige retning kan også være, at vi igen skal turde stille os åbent frem og fortælle, hvad der er rigtigt og forkert..."

JA vi skal ikke lade alt være relativt. Vi skal vedkende os, at der er noget, der rigtigt og noget, der er forkert. Vi skal en værdipolitik, der også vægter andre værdier end økonomi.

Krtistendemokraterne vil i folketinget stille krav om, at der bliver nedsat en værdikommission.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Private løsninger i offentligt regi

Bo Nake, publiceret d.13/07 17:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Privatiseringen har drevet os ud i en moralsk krise
Det var dog en sjældent tåget tankegang, denne politiker er præget af.
Problemet med hjemmehjælpere som med mange andre med offentlig ansættelse er, at de ikke længere anerkender begrebet tjeneste, men spekulerer i hvilke private fordele, de kan opnå inden for rammerne af deres ansættelsesforhold.
Den mest oplagte spekulationsmulighed for offentligt ansatte er at score noget tid. Jeg har tidligere henvist til min artikel "Tiden i skolen" på Liberator, der beskriver hvorledes gymnasielærere systematisk snyder eleverne for tid.
Andre steder er der dog økonomiske gevinster at hente. Især for ledere. I går bragte J-P en artikel om, hvorledes den tidligere rigspolitichef kunne krige sig selv en god bonus samtidigt med, at han blev sat fra bestillingen. Dvs. han blev ikke smidt ud men fik en anden charge i Justitsministeriet. I gamle sagde sagde man, at ordner hænger man på idioter; i dag får de bonusløn.
Og her er en frisk sag fra i dag om, hvorledes en leder i Personalestyrelsen kan begunstige sig selv med offentlige midler:
http://epn.dk/samfund/article2123980.ece
Problemet er, at danske borgere er helt forsvarsløse over for den slags. De må bare akceptere, at offentlige ledere går efter helt private løsninger inden for deres jobs rammer.
Moral er ikke et politisk problem. Det er en helt personlig sag. Men man kan politisk forhindre umoralske mennesker i at dyrke deres helt private interesse på det offentliges bekostning. F.eks. gennem privatisering.
Del Link

Flere positive historier om nydanskere.

Nederby Jessen, publiceret d.13/07 18:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Privatiseringen har drevet os ud i en moralsk krise
Henrik Svendsen skrev: "Jeg deler bestemt dit synspunkt om, at der er gode historier om nydanskere. Men der er forholdsmæssigt mange dårlige historier om nydanskere. Og hr. og fru Jensen kan ikke umiddelbart bruge de gode historier til ret meget…"

Problemet er her, at pressen primært skriver de dårlige historier og glemmer de gode og positive historier. Forstå det hvem, der kan. Og når hr. og fru Jensen kun læser de negative historier, er det med til at give dem negative billeder af nydanskere.

Du skal f.eks. vide, at ca. 1/3 af alle nydanskere var kristne, da de kom til landet og flere er blevet det i mellemtiden. De er velintegrerede.

Du skal også vide, at på en given søndag er der flere kristne nydanskere til gudstjeneste, end der på en given fredag er muslimer til fredagsbøn

Du skal også vide, at man i mange kirkelige sammenhænge hjælper nydanskere med at blive integreret og at integrationen lykkes.

Du skal også vide, at jeg kan mange historier fra det virkelige liv om nydanskeres positive liv i Danmark og om nydanske kristne, som hjælper ensomme, hjemløse, alkoholikere, narkomaner og prostituerede.

Men disse historier er for pressen åbenbart ikke nær så spændende som historierne om Mustafa og Ali, der laver ballade på Nørrebro og derfor hører hr. og fru Jensen dem ikke. Men de er der.

Jeg er enig i, at der har været mange problemer med grupper af nydanskere og at det er problematisk. Men pressens ensidighed rammer de mange velintegrerede nydanskere.

Du tror, at en værdikommission vil være en syltekrukke. Det må du gerne tro. Jeg føler mig overbevist om, at en værdikommission kan blive uhyre vigtig for den fremadrettede politik.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​