Sager, hvor der sættes spørgsmålstegn ved politikernes moral, er efterhånden blevet en metervare. Senest er den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, kommet i søgelyset, fordi hendes mand ikke betaler skat i Danmark, men i Schweiz, der har en betragteligt lavere beskatning.

Selvom hun ikke selv er direkte indblandet, er sagen ved at vokse sig problematisk. Det skyldes to faktorer, som også helt generelt afgør, hvor store og belastende sådanne moralske sager bliver: nemlig afstanden mellem det, man siger, og det, man gør. Og hvor tæt det ligger op ad den politik, politikeren står for. Det forklarer politisk kommentator Niels Krause-Kjær:

"Havde Helle Thorning haft en elsker og fået en abort, ville den moralske dom ikke være så hård, for vi har i Danmark ikke tradition for at dømme politikeres privatliv. Havde hun været formand for Kristendemokraterne og abortmodstander, havde det været en anden sag. Derfor får hun problemer nu, fordi hun netop har været varm fortaler for en såkaldt millionærskat, der beskatter folk med millionindtægt ekstra. En skat, som hendes mand unddrager sig."

Den vurdering deler forsker i meningsdannelse Rune Slothuus, adjunkt på Aarhus Universitet. I tidligere skandalesager som Per Stig Møllers (K) løgn om en spritdom fra ungdomsårene og Jeppe Kofods (S) seksuelle forhold til en mindreårig er det moralske svigt knyttet til personen, ikke politikken. Derfor fik sagerne ikke vidtrækkende konsekvenser.

Det fik til gengæld Lars Løkke Rasmussens (V) såkaldte bilagssag, og det kan Helle Thorning-Schmidts skattesag også få, mener Rune Slothuus. Netop fordi den kommer i en tid med bred, social indignation i samfundet på grund af nedskæringerne, hvor Socialdemokraterne mere end noget andet parti står for vælgerne som den største garant for samfundets omsorg for de svageste.