Søren Pind, Thoraya Obaid og Bjarne B. Christensen |
9. juni 2010
"Vi ved godt, hvad der skal til for at sikre, at enhver graviditet er ønsket, og at enhver fødsel er sikker", skriver Søren Pind, Thoraya Obaid og Bjarne B. Christensen
10-20 kvinder med veer ligger på plasticpresenninger på gangen. Familiemedlemmer vimser rundt omkring med vand og vifter og prøver at gøre situationen mere tålelig for deres kære. Kvinderne ligger i kø for at komme ind i det lille rum bag forhænget, hvor en sygeplejerske undersøger, hvor fremskreden fødslen er. Først når kvinderne er millimeter fra, at barnet kommer ud, kan de blive henvist til den sidste kø foran fødestuen. Der er kun én, og den er dårligt udstyret, men det er det bedste, der er.
Dette er realiteterne for fødende kvinder på Ugandas førende hospital, Mulago Hospital. Og den afviger ikke synderligt fra situationen i mange andre af verdens allerfattigste lande. Det er således ikke svært at forstå, hvorfor hundredtusinder af kvinder årligt dør, fordi de er blevet gravide.
På en stor international konference mandag til onsdag i denne uge i Washington om mødredødelighed bliver vi igen mindet om en af verdens største uretfærdigheder: at hundredtusinder af kvinder årligt dør af blandt andet helt simple årsager som mangel på rent vand, nål og tråd, manglende transportmulighed til et sygehus eller tilsyn af en læge under graviditet og fødsel.
Og det helt groteske er, at mange af de kvinder, som dør under graviditeten, slet ikke ønskede at blive gravide. Alvorlig mangel på prævention og seksualundervisning er realiteten i flere udviklingslande, ligesom generel manglende ligestilling og øvrige kulturelle faktorer bevirker, at mange kvinder ikke selv er herre over, hvor mange børn de får og med hvem.
Abort er forbudt i de fleste udviklingslande, og de, som alligevel forsøger sig hermed, oplever ofte alvorlige helbredskonsekvenser.
SITUATIONEN ER uholdbar. Ikke alene er det uretfærdigt over for de kvinder, det går ud over, men det er også et enormt samfundsproblem. Det er således et velkendt faktum, at det er kvinderne, der langt hen ad vejen er grundpillerne i den sociale og økonomiske udvikling i mange udviklingslande.
Det er ikke viden, der mangler for at løse problemet. Vi ved godt, hvad der skal til for at sikre, at enhver graviditet er ønsket, og at enhver fødsel er sikker. Det drejer sig om helt basale løsninger som adgang til prævention, til uddannet fødselshjælp og til akutte indgreb – som for eksempel kejsersnit – hvis noget går galt.
Det er den politiske vilje blandt verdens regeringer, der blokerer for fremskridt. Med baggrund i en årelang tradition og konsensus om ligestilling og seksuelle rettigheder har Danmark i mange år arbejdet for at skabe bedre forhold for verdens gravide og for at fremme kvinders rettigheder og stilling i verdens fattigste lande. Og blandt andet på grund af Danmarks arbejde er der nu skabt et hidtil uset momentum blandt verdens ledere for at tackle problemerne med mødredødelighed.
DETTE FOKUS SKAL fastholdes, selvom det er svært. I mange lande – herunder også europæiske – er det meget kontroversielt at skulle forholde sig til spørgsmål om prævention, abort, adgang til seksualundervisning og seksuelle rettigheder.
Den danske regering lancerede for få dage siden en ny, samlet strategi for Danmarks udviklingssamarbejde. Kvinders rettigheder spiller en helt central rolle i den ny strategi. Danmark, FN?s Befolkningsfond, UNFPA, og Sex & Samfund vil også fremover arbejde hårdt for at sikre en øget indsats fra regeringer, ngo'er og FN for at få sat kvinders reproduktive rettigheder på dagsordenen. For det kan ikke være rigtigt, at kvinder i det 21. århundrede fortsat skal dø af at give liv.
Søren Pind (V) er udviklingsminister, Thoraya Obaid er eksekutivdirektør for FN's Befolkningsfond UNFPA, og Bjarne B. Christensen er generalsekretær for Sex & Samfund
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk