Er det, at de danske ministre påtager sig at gå ned i løn for at vise solidaritet med befolkningen i hårde tider, al ære værd? Eller er det på kanten af, hvad man kan tage alvorligt? Sådan etisk og moralsk? Ikke mindst set i lyset af, at en minister i gennemsnit tjener knap en million kroner om året – dertil kommer ministerbil, pension og andre privilegier – og at den samlede besparelse på ministerlønningerne ifølge chefkonsulent Gorm Neigaard fra Personalestyrelsen, kun bliver på 1.178. 845 kroner om året.

Filosof Arno Victor Nielsen kalder det for politik, som nok vil stride mod, hvad regeringspartiet Venstre selv vil mene er etisk.

"Jeg synes, at det har karakter af kulthandling, et renselsesoffer. Dansk Folkeparti har i forbindelse med spareplanen grebet chancen for at få ram på indvandrerne, når der sættes loft over børnechecken og skæres i tolkebistand. Hvorfor skammer regeringen sig ikke over at gøre det så åbenlyst? På grund af den indledende kulthandling, hvor man afgiver fem procent af sin løn og derefter kan holde sort messe for, hvor besparelserne skal tages," siger Arno Victor Nielsen.

Lønmodtagernes organisation, LO, er heller ikke begejstret:

"Det har da kun en populistisk signalværdi, og jeg hører til dem, der ikke går ind for lønnedgang, så det ser jeg ikke som nogen god idé," har LO-formand Harald Børsting sagt til flere medier.

Men fem procent mindre i løn er ikke nok, skal man tro en afstemning blandt læserne, som blev iværksat af ekstrabladet.dk. Her mener 52,19 procent af dem, der har stemt, at Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og kompagni bør gå mindst 10 procent ned i løn.

Storbritanniens nye konservative premierminister, David Cameron, har blandt sine første gerninger ligeledes beordret sine ministre fem procent ned i løn. Tendensen ses over hele Europa, påpeger filosof Arno Victor Nielsen, som kalder det for symbolpolitik.

"Det er ganske vildledende reklame for vores egen regerings helt uretfærdige genopretningsplan. De spiller på vores yderste selvopretholdelseskamp og den gamle fortælling om, at de rige afleverer deres smykker for at få råd til at købe våben."

"Det er også fortællingen om at holde sammenskudsgilde. Men det er i denne sammenhæng en løgnagtig fortælling, for der har ikke været noget sammenskudsgilde. Det bliver det endnu mere løgnagtigt af, når de mennesker, der nu skal betale gildet, ikke var med til at skabe den overophedning af økonomien, der er årsag til finanskrisen."

Når det handler om fordelingspolitik, vil der altid ligge etik bag i form af spørgsmål om solidaritet, rimelighed og fællesskab. Men det har der ikke gjort i forbindelse med spareplanen, siger Arno Victor Nielsen og tilføjer:

"De har ikke kunnet stå frem og sige, at det her er udledt af politiske grundværdier. Derfor den kultagtige offerhandling, hvor de afleverer fem procent i løn, som giver dem fripas til at give efter for Dansk Folkepartis vanvittige jagt på indvandrere. Værdierne er blevet ophævet over en nat."

Politisk kommentator Peter Mogensen, der er redaktionschef på Politiken, kan også se andre motiver bag regeringens beslutning om at sænke ministerlønnen:

"Umiddelbart sidder en kyniker som mig og tænker: Hvad er det for en gang lir? Sagt lige ud, så er fem procent set i forhold til, at de har en høj løn, ikke så stort et offer. En kassedame tjener 300.000 kroner om året, mens en statsminister i Danmark tjener omkring en millioner kroner, så han lider ikke afsavn ved at gå fem procent ned i løn."

"Så det her handler snarere om, at den slags signaler skal bidrage til at skærpe vælgernes opmærksomhed over for, at der foreligger en helt ekstraordinær situation, hvor vi skal spare 24 milliarder kroner. Jeg kan i hvert fald ikke huske, at der tidligere er sket noget lignende. Set i forhold til de mange milliarder, der skal spares, er den samlede gevinst på ministrenes lønnedgang nærmest 0,00 kroner. Det afslører også, at der er tale om ren symbolpolitik, da der intet som helst sagligt er i det. Det er sådan, politikere gør, når de gerne vil signalere, at her er noget helt usædvanligt," siger Peter Mogensen.

Han mener godt, at der kan argumenteres for, at de fem procents lønnedgang er på kanten af en gimmick i en tid, hvor noget så alvorligt som besparelser på 24 milliarder kroner skal gennemføres i det danske samfund.

"At folk vil opfatte det sådan, er den risiko, regeringen løber. Der har nok siddet en med ved bordet, der har sagt: ?Tror I ikke, nogen vil synes, at det er plat det her??. Så den afvejelse har de gjort. Men der kan være folk, der, når det bliver koldt, vil tænke, at nu sidder politikerne i ministerbilernes varme lædersæder og med god plads til benene, og her sidder jeg og fryser i Vestjylland."

"Den enkelte person kan mene, at regeringens handlemåde i denne sag er uetisk. Risikoen ligger på regeringens og Dansk Folkepartis bord: Hvad vil de, der bliver ramt af besparelserne, vurdere det til," siger Peter Mogensen.

Nogle skal nok synes, at det er fint, at ministrene viser vejen og selv går ned i løn. Det vurderer tidligere minister og medlem af Europa-Parlamentet Lone Dybkjær, der er medlem af Folketinget for Radikale Venstre.

"Det er jo en kopi af det, som de gør i England. Jeg tror, at folk vil synes, at det er en god idé. Men jeg mener ikke, at perspektiverne i det batter ret meget. 1,17 millioner kroner om året er hverken fugl eller fisk. Så det, der er tale om, er symboler, signaler og populisme og en spareplan, der blandt andet går ud over en hel del familier, der har børn, og andre, der passer deres handicappede børn," siger Lone Dybkjær og fortsætter:

"Man piller enkeltgrupper ud, der ikke kan protestere, og som aldrig kan få en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Men man skal være meget varsom med at bruge ordet etik om politik. For man kan, hvis der opstår en ny situation, blive nødt til at ændre på tingene. Finanskrisen har sat sine spor, den er ikke årsag til det hele, men det var meget få, der kunne forudse, at krisen kom. Desuden mener jeg ikke, at man skal anlægge moralske holdninger og sige, at ens egen politik er mere moralsk end andres politik og på den måde gøre sig selv bedre end andre."

"Det værste ved spareplanen er, at man har givet EU skylden. Man lader, som om det er krav, EU stiller, og det er det ikke. Man kan altid diskutere, om det er etisk eller ej. Men det lægger EU for had, hvilket bestemt ikke generer Dansk Folkeparti," siger Lone Dybkjær.

Storbritanniens nye leder, David Cameron, er siden indflytningen i embedsboligen Downing Street 10 blevet set gå til arbejde i Parlamentet få hundrede meter længere nede ad gaden. Og forleden meddelte hans regering, at ingen minister fremover skal have sin egen bil eller chauffør, medmindre der er tale om ekstraordinære omstændigheder.