Ny enighed om genmodificerede afgrøder

Samtlige partier i Folketinget er enedes om, at Danmark skal arbejde i EU for, at medlemslandene hver især selv kan bestemme, om de vil have genmodificerede afgrøder (gmo) ind i landet.

I en fælles beslutning under en forespørgselsdebat i folketingssalen enedes partierne også om at revidere den danske, såkaldte sameksistenslov om blandt andet sikkerhedszoner mellem gmo-afgrøder og økologiske afgrøder eller frøavlsmarker.

Sikkerhedszonerne skal forhindre krydsbestøvning, og ny forskning har peget på behov for, at sikkerhedszonerne bliver bredere end forudsat i den nugældende lov.

De nye regler skal laves i begyndelsen af næste år på grundlag af en eksperthøring efter sommerferien. Vedtagelsen lægger også op til mere forskning herhjemme i risikoen ved gmo-afgrøder.

Endnu er der ikke kommet til kommerciel dyrkning i Danmark af gmo-afgrøder. EU har kun godkendt to gmo-sorter: En majs, der er resistent over for en borebille, der ikke eksistere i Danmark, samt en kartoffel med særligt højt indhold af stivelse til industriel brug.

I dag er Danmark nødt til at følge fælles beslutninger i EU om at godkende forskellige gmo-afgrøder. Senest har EU-godkendelsen af kartoflen vakt røre, også i andre medlemslande. Europakommissionen er ved at barsle med forslag til nye regler for gmo-godkendelser.

På det seneste har regeringen anlagt en mere positiv holdning til gmo end oppositionen. Ifølge fødevareminister Henrik Høegh (V) vil kommissionen lægge op til, at medlemslandene i modsætning til i dag får ret til at indføre et totalforbud mod dyrkning af gmo-afgrøder.

- Jeg glæder mig over, at vi nu er enige om, at gmo-afgrøder skal vurderes hver for sig, så gmo ikke bare afvises helt, siger Henrik Høegh.

Imens erklærer SF's fødevareordfører, Kristen Touborg, sig tilfreds med, at Danmark anlægger en kritisk linje i de EU-forhandlinger, der også skal være om nye gmo-regler.