Vil Kinas fremmarch påvirke vores etik?

En anden væsentlig forskel i menneskesynet er ifølge lektor ved Aarhus Universitet Marie Konge Nielsen, der har speciale i Kina, at man i konfucianismen – som har haft en fundamental indflydelse på kinesisk historie, kultur og samfund – definerer individet gennem dets relationer til andre. Et individ er ikke et autonomt væsen, der selv vælger sine værdier, men skal i stedet formes og uddannes udefra. Det står i skarp kontrast til Vestens liberale og meget individorienterede samfund.

– I konfucianismen, som fortsat har stor betydning i dagens Kina, har individet mange moralske dyder og pligter, det skal leve op til. Ikke rettigheder og friheder, siger hun.

Men spørgsmålet er, om de grundlæggende forskelligheder mellem Kina og Vesten vil smelte sammen i takt med Kinas stigende indflydelse i verden. Vil vi give afkald på vores etik?

Det er op til os selv, mener eksperterne. For ifølge dem har Kina ikke selv nogen intention om at ville præge os.

– Det har altid været vores holdning, at vores idéer er universelle. Vi tog til Kina for at sælge dem kristendom og derefter demokrati, menneskerettigheder, liberalisme og kapitalisme. Kineserne derimod har ikke været interesserede i at sælge deres idéer. Jeg tror til gengæld, de er interesserede i at blive fri for vores idéer og vores form for demokrati, siger Bent Nielsen og fortsætter:

– Vi kommer nok til at give køb på nogle ting, hvis vi vil handle med kineserne, for vi kan ikke diktere forholdene. Og jeg tror egentlig ikke, det er så vanskeligt, hvis vi forsøger at opgive tanken om, at alle de idéer, vi har fået gennem alle tider, er universelle og partout skal klemmes ned over hovedet på andre.

Han mener dog ikke, at vi i Vesten er villige til at lade os præge. Og den opfattelse deler forfatter, foredragsholder og videnskabsjournalist Lone Frank. Hun har skrevet bogen "Klonede Tigre" om Asiens rivende udvikling inden for blandt andet bioteknologi og stammecelleforskning – områder, som mange i Europa og USA er meget kritiske over for.

– Vi har nogle forbehold over for tanken om, at vi skal spille Gud, og tanken om, at mennesket skal have lov til at rode med naturen. Kineserne ser naturen som noget, der er underlagt mennesket, og som noget, man kan bruge til sin egen fordel, siger hun.

Men vores kristne moral og etik mener hun med fordel, vi kan forholde os kritisk til. Ikke fordi Kina gør det, men fordi hun mener, det harmonerer dårligt med vores øvrige måde at leve på. Den seneste tid er det eksempelvis blevet diskuteret, om man bør have oplyst sit kommende barns køn allerede fra den 10. uge i graviditeten, hvilket giver mulighed for at abortere fosteret alene på grund af dets køn. En mulighed, som Lone Frank ikke selv ser noget problem i.

– Vi har jo for længst lukket op for fri abort. Og man behøver ingen begrundelse for, hvorfor man udrydder et foster i dagens Danmark. Hvis man virkelig synes, livet er helligt, og man ikke må gøre noget ved fostret, så må man afskaffe den fri abort.

Hun mener desuden, vi kunne lære meget af kineserne, når det kommer til stamcelleforskning, som man i Kina bruger til sygdomsbehandling.

– Hvis vi bestemmer, at vi på grund af etiske kvababbelser ikke vil kunne helbrede folk, der er lammet af skader i rygmarven ved brug af stamceller fra fostre, så må vi lade være at forske i det. Men jeg mener, det er hysterisk, at en blastocyst på 50-100 celler er et lille barn. Det er 50-100 celler, der ikke er blevet til noget endnu, siger hun.

Desuden er det i Kina muligt at modtage udokumenteret behandling for eksempelvis sklerose og en række kræft-sygdomme. Men det er ikke en måde, vi arbejder på herhjemme, fortæller praktiserende læge og næstformand i Det Etiske Råd, Lotte Hvas.

– Vi holder i Det Etiske Råd fast i, at selvom man har andre muligheder i blandt andet Indien og Kina, så skal vores lovgivning ikke følge deres. Det kan godt være, nogle så vælger at rejse ud for at få behandlingen, men det gør det ikke acceptabelt for eksempel at købe en nyre eller betale for en rugemor. Vi vil ikke give køb på etikken, siger hun.

Vi kunne derimod godt tage ved lære af Kina i synet på vores ældre, mener hun. I Kina er der nemlig langt større respekt omkring den ældre generation, hvilket for Lotte Hvas at se står i skarp kontrast til "vores ungdomsdyrkelse herhjemme". Hun ser dog en mulighed for, at den kinesiske dominans på verdensmarkedet kan komme til at præge arbejdsforholdene herhjemme.

– Jeg er ikke sikker på, vi kan blive ved med at have vores nuværende velfærdssamfund med kortere og kortere arbejdsdage, når verden banker på udenfor med nogen, der har langt færre krav, siger hun.

Men overordnet frygter Lotte Hvas ikke, at kinesernes indtog på verdensmarkedet truer vores etik.

– For hvem har overhovedet sagt, at det er os, der nærmer os dem, og ikke dem, der nærmer sig os?

holtze@kristeligt-dagblad.dk

Ugens etikspørgsmål

Frygter du, at Kinas fremmarch vil forandre Vestens kristent funderede etik?