Mette Frederiksen fortryder ikke, at hun har sat sin datter i privatskole. -
- Jens Nørgaard Larsen/til web
Henrik Hoffmann-Hansen, Jens Beck Nielsen |
11. maj 2010
Mette Frederiksen (S) er det seneste eksempel på politikere, der hænges ud for dobbeltmoral. Men det er sjældent fatalt overfor vælgerne
Giftige debatindlæg om Mette Frederiksen, Socialdemokraternes socialordfører og medlem af partiets ledelse, drypper i øjeblikket fra avisernes debatsider.
Årsagen er, at hun tilbage i 2005 i skarpe vendinger kritiserede ressourcestærke forældre, der hiver børn ud af folkeskolen og indskriver dem på privatskoler.
I sidste uge viste det sig, at Mette Frederiksen selv har gjort præcis sådan. Siden er det kommet frem, at hele den socialdemokratiske partitop har børn i privatskoler eller vil sætte deres børn i dem, selvom de taler mere eller mindre højlydt om en folkeskole for alle.
Men netop fordi der er forskel på, hvordan de hver især har formuleret sig om forholdet mellem folkeskoler og privatskoler, er der også forskel på, hvor hårdt de rammes af deres valg.
Det mener blandt andre lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.
– Helle Thorning-Schmidt skal ikke skræve helt så meget som Mette Frederiksen, for hun har ikke formuleret sig så hårdt mod privatskolerne, siger han.
Han fremhæver, at man må skelne mellem de moralske fordringer, som man har en rimelig chance for at leve op til, og så de mål, som man ikke selv har den store indflydelse på, men som blot er principielle pejlemærker.
– Valget af skoleform hører muligvis til i den første gruppe, men der kan alligevel være gode grunde for at fravælge folkeskolen, for eksempel at ens barn ikke trives der, og det vil vælgerne for det meste godt kunne acceptere, siger Johannes Andersen.
Et andet eksempel på det var, at SF?s leder, Villy Søvndal, for nogle år siden havde en meget benzinslugende bil, selvom partiet ønsker mere miljørigtig transport. Han ville formentlig have fået ørerne mere i mediemaskinen, hvis han ikke havde solgt sin bil.
Også professor i statskundskab Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet mener, at man må skelne mellem grelle dumheder og mindre svipsere, når man skal se på, om politikerne lever op til, hvad de siger.
Det blev eksempelvis stemplet som en svinestreg, da centrum-demokraten Bente Juncker i 1994 gik af efter kun 14 dage som socialminister og på grund af nogle tidligere og skrappe udtalelser om evnesvage naboer ved familiens sommerhus på Møn.
Stemplet utroværdig klæbede også til Socialdemokratiets formand Svend Auken efter afslutningsdebatten under valgkampen i 1988, da han citerede den norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg for at have sagt om Venstres formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen: "Kan du ikke lukke kjeften på ham Uffe". Dagen efter måtte Svend Auken erkende, at han ikke havde talt med Stoltenberg. Usandheden lagde navn til "en dobbelt Stoltenberg med skrue."
Til sammenligning ligner Mette Frederiksens kovending en svipser, mener Peter Munk Christiansen. Eller et klodset selvmål.
– Punkt et: Hun beder selv om det. Punkt to: Vi er i en valgkamp, siger Peter Munk Christiansen.
Men han afviser, at det får større konsekvenser for Mette Frederiksen end, at hun måske tænker sig bedre om, inden hun igen udtaler sig så skarpt.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dkbeck@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk