Af Henrik Hoffmann-Hansen |
2. juni 2006
Kunstig befrugtning: Resultatet er helt uforudsigeligt, når Folketinget senere i dag skal tage endelig stilling til regeringens forslag om kunstig befrugtning
"Børn har ret til to forældre", stod der i en pressemeddelelse, Kristeligt Dagblad forleden modtog fra Socialdemokraternes familieordfører, Lissa Mathiasen.
I et splitsekund øjnede redaktionen en overraskende nyhed, fordi Socialdemokraterne tidligere har været med til at vedtage, at enlige og lesbiske skal tilbydes kunstig befrugtning på offentlige hospitaler, og altså skal kunne vokse op uden to forældre. Havde partiet fortrudt det?
Nej, det var der ikke tale om.
Pressemeddelelsen handlede nemlig om noget helt andet end kunstig befrugtning. At skilsmisser i højere grad skal ses fra børnenes perspektiv, og at der skal være tvungen fælles, forældremyndighed i skilsmissesager.
Meddelelsen illustrerer, at hvor svært det kan være at håndtere de sundhedsetiske problemstillinger konsekvent. Præcis som i den fortsatte turbulens om lovforslaget om kunstig befrugtning. Det finder formentlig sin endelige afgørelse i dag efter flere måneders rumlen frem og tilbage.
Natten til i går rumlede det særlig højt. Efter lange forhandlinger meddelte sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved midnatstid, at han ville dele sit lovforslag om kunstig befrugtning i to: Et om kunstig befrugtning til enlige og lesbiske og et andet, mindre kontroversielt, som svarer til det oprindelige forslag, regeringen lagde frem i januar. Det handler om, at menneskelige æg skal kunne opbevares i fryseren i op til fem år, mod nu kun to år. Desuden skal kvinder kunne donere deres æg, uden selv at være i behandling, og så skal der skrives formelle kriterier for, om man er egnet til at blive forældre ved kunstig befrugtning. Disse kriterier skal i store træk svare til reglerne for adoption.
Opdelingen i to selvstændige forslag ville løse den konflikt, sagen har skabt mellem de to regeringspartier, Venstre og De Konservative. De Konservative er stærkt imod at tilbyde kunstig befrugtning til enlige og lesbiske, og det var som nævnt heller ikke med i det oprindelige forslag fra regeringen. Kun fordi fem Venstre-medlemmer støttede et ændringsforslag fra oppositionen forrige onsdag, kom det ind i lovforslaget. De Konservative har siden truet Venstre med, at alle konservative folketingsmedlemmer, bortset fra de seks konservative ministre, ville stemme imod regeringens eget forslag. Derfor kom sagen i forgårs op på højeste niveau mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og vicestatsminister Bendt Bendtsen (K).
I går sagde et flertal i Folketinget uden om regeringen imidlertid blank nej til opdelingsmanøvren. Forslaget måtte ikke deles i to, lige før det skulle til endelig afstemning.
Dermed er regeringen tilbage ved udgangspunktet: At mange hos De Konservative vil stemme imod loven om kunstig befrugtning, som så må bæres igennem med stemmer fra Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten. Inden det kommer dertil, vil De Konservative dog angiveligt forsøge at skaffe flertal for et ændringsforslag, der "ruller regeringens forslag tilbage". Det vil sige alligevel afviser at give lesbiske og enlige adgang til kunstig befrugtning. Det kan teoretisk få flertal, hvis Dansk Folkeparti, et flertal hos Venstre og enkelte medlemmer fra oppositionen til venstre stemmer for det. Det synes dog ikke sandsynligt.
En anden mulighed er, at to folketingsmedlemmer fra Venstre får flertal for, at enlige og lesbiske selv skal betale for behandlingen. Lykkes det, vil forslaget blive uspiseligt for partierne til venstre for regeringen, og så vil det formentlig blive stemt ned. Men som Socialdemokraternes ordfører sagde forleden til Kristeligt Dagblad:
–Når det gælder forslag om kunstig befrugtning, kan alt ske.
Det kan det stadig.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk