Send artiklen Foster overlever to dage efter abort til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foster overlever to dage efter abort

Et 22-uger gammelt foster overlevede næsten to døgn efter en abort. Italienske myndigheder vil nu undersøge, om lægerne har brudt abortlovgivningen.

- THOMAS SJØRUP/Scanpix

12 debatindlæg Hold mig opdateret

Italiensk abortdebat blusser op efter abort, hvor barnet overlevede næsten to døgn

En abort, foretaget på et 22-uger gammelt foster, har sparket gang i den italienske abortdebat.

Efter aborten, der blev foretaget i den syditalienske by Rossano, regnede lægerne som vanligt med, at barnet var dødt. Men da hospitalspræsten, fader Antonio Martello, godt 20 timer senere ville bede en bøn for barnet, opdagede han, at barnet stadig trak vejret. Barnet var på dette tidspunkt svøbt i et lagen og havde endnu ikke fået klippet navlestrengen.

Herefter tilkaldtes hospitalets læger, der straks bragte barnet til en specialafdeling, hvor det så døde knap et døgn senere.

Udover at sagen har skabt fornyet debat om abortgrænsen, har den også ført til en politiundersøgelse af lægernes ansvar for barnets død. Eugenia Roccella, vice-sundhedsminister, påpeger blandt andet, at der med lægernes manglende hjælp til det levende barn kan være tale om drab.

Annonce
- Vi må huske, at når en baby først er født, er det en italiensk statsborger, jævnbyrdig med alle andre, og har derfor alle grundlæggende rettigheder, herunder retten til lægehjælp og en forventning om at få den bedst mulige hjælp, lyder det fra Eugenia Roccella ifølge den britiske avis The Telegraph.

Sagen har skabt yderligere debat, da det er anden gang indenfor få år, at et foster overlever en sen abort. Det samme skete i 2007, da et 22-uger gammelt foster også holdt sig selv i live i tre dage efter abort-indgrebet, foretaget på et hospital i Firenze.

Den italienske abortlovgivning ligner den danske med en abortgrænse på 12 uger. Derefter skal der søges om abort, eksempelvis i tilfælde af alvorlig misdannelse.

- Sundhedsministeren vil nu sende kontrollanter til hospitalet i Rossano for at undersøge, hvad der præcis er sket og om man har overholdt Lov 194 (den italienske abortlov, red.), der forbyder abort, når fosteret kan leve udenfor moderen og kun tillader abort, når en fortsættelse af graviditeten vil være til livsfare for moderen, siger den italienske vice-sundhedsminister Eugenia Roccella.

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Foster overlever to dage efter abort

Frydkjær, publiceret d.29/04 16:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
Man må håbe, at verden snart får øjnene op for det forfærdelige i at abortere et foster, som faktisk er levedygtigt. Hvis ikke moderens liv er i fare, må man sige, at det er det rene drab med disse sene aborter.
Del Link

Re: Foster overlever to dage efter abort

Hermafrodit, publiceret d.29/04 16:58 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
Et "sundheds"system der har så stor mangel på respekt for LIVET, det er sikkert fint nok til ateisterne.
Del Link

Re: Foster overlever to dage efter abort

Nederby Jessen, publiceret d.29/04 16:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
Nu er dette foregået uden for Danmark. Men også i Danmark foretages der sen-aborter. Grænsen er 12 uger, men der gives rask væk tilladelse til aborter senere og vi har politiske partier, der ønsker grænsen flyttet til 18 uger.

Kristendemokraterne vil aldrig gå med til at rykke grænsen til 18 uger.

Kristendemokraterne er i princippet modstandere af den frie adgang til abort. Når vi kommer tilbage til folketinget vil vi stille forslag om Aborthandlingspland III, ligesom vi stillede forslag om Aborthandlingsplan I og II - og fik dem gennemført. Formålet med aborthandlingsplanerne er - bl.a. gennem øget rådgivning - at mindske antallet af aborter. Det er vores mål på den korte bane.

På den lange bane ønsker vi en lovgivning som i Tyskland, hvor abort er forbudt, men kan gives efter en grundig rådgivning på fosterets præmisser og med oplysning om den hjælp, man kan få, hvis man gennemfører svangerskabet. Den lovgivning vil vi gerne have indført i Danmark.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: Foster overlever to dage efter abort

Hermafrodit, publiceret d.29/04 17:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
Hvorfor ikke bare oprette et anstændigt sundhedsvæsen, med kærligheden, sandheden og livets etik som fundament, og så lade ateisterne beholde det andet lort ?

Det er min frikirkes løsning på det problem...
Del Link

Re: Foster overlever to dage efter abort

Anker, publiceret d.30/04 04:34 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
Jeg tror mere eller mindre at det er det vi har, eller hvor menere du at det nuværende adskiller sig for det du siger?
Del Link

Re: Foster overlever to dage efter abort

Erik_Haaest, publiceret d.30/04 13:24 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
af Erik Haaest (erik@haaest.dk)
Det lyder uhyggeligt. MEN
1) Dels mangler jeg dokumentation for påstanden
2) dels vil jeg - hvis det passer - anklage den pågældende abortansvarlige for sjusk ved ikke at have sørget for aflivning af fostret.
3) dels må den pågældende oplysning være brud på tavshedsløftet.
Værre end abort forekommer det mig, at lægerne sætter mere og mere ind på at redde misfostre, som de allerede har konstateret syge, eller for tidligt fødte, som de holder kunstigt i live. Lægerne bliver dygtigere og dygtigere til at holde liv i for tidligt fødte, og samfundet belastes derfor af alt for mange åndssvage, hjerneskadede og handicappede. Den slags beriger ikke menneskeheden.
Der er i højeste grad brug for en uvildig undersøgelse af, hvor mange alt for tidligt fødte børn, der udvikler sig til mulihandicappede og hjerneskadede.
Del Link

Re: Foster overlever to dage efter abort

Hermafrodit, publiceret d.30/04 13:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
citat:
Lægerne bliver dygtigere og dygtigere til at holde liv i for tidligt fødte, og samfundet belastes derfor af alt for mange åndssvage, hjerneskadede og handicappede. Den slags beriger ikke menneskeheden



Fy for s... hvor er du en klam person, der er med til at gøre menneskesamfundet fattigere på anstændighed.
Folk som dig skal jeg ikke dele lægevidenskab eller sundhedssystem med.
Del Link

Re: Foster overlever to dage efter abort

Karlo Brondbjerg, publiceret d.30/04 23:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
citat:
af Erik Haaest (erik@haaest.dk)
Der er i højeste grad brug for en uvildig undersøgelse af, hvor mange alt for tidligt fødte børn, der udvikler sig til mulihandicappede og hjerneskadede.



Undersøgelser er "godt", men hvad skal denne undersøgelse bruges til? Jo tidligere et foster bliver født jo større er sandsynligheden selvfølgelig for følgesygdomme, men forældre vil ofte gøre alt for at barnet kan blive tilbudt livet.

Et sundt samfund er bl.a. kendetegnet vil at vi giver plads til alle, og at alle har de samme rettigheder til livet.

Abortholdningen og flere andre samfundsforhold har gjort at vores holdning til de svagteste er blevet mere "rå", kold og egoistisk. Et af de tydelige kendetegn på et "sygt samfund" er det konstant stigende behov for dyre plejeopgaver af unge med tunge adfærdsproblemer.

Mange tro at vi "sparer samfundet" ved systematisk at tilbyde abort til fostre med forhøjet mulighed for sygdomme, men vi er i virkligheden med dette medmenneskesyn med til at fremme et råt samfund hvor kun de stærkeste er ønsket.

Mange taler om ligeberettigelse og frisind...
Abortloven vidner om det modsatte.
Karlo Brondbjerg, Folketingskandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Foster overlever to dage efter abort

peroue46, publiceret d.01/05 08:10 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
Forbyd aborter!
Del Link

Re: Foster overlever to dage efter abort

Nederby Jessen, publiceret d.01/05 16:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Foster overlever to dage efter abort
peroue46 skriver kort og kontant: "Forbyd aborter!" Det er da vist det, man kan kalde en enkel og meget unuanceret holdning.

Men helt så enkelt er det ikke. I den gamle lovgivning, før den frie adgang til abort, var der nogle undtagelsesbestemmeler og dem støtter vi i Kristendemokrtaterne. Dengang var det muligt at få abort, hvis fosteret var blevet til ved en voldtægt eller hvis der var fare for moderens liv ved at gennemføre svangerskabet. Her var det et valg mellem to onder. Det valg bør også i fremtiden være en mulighed.

Eller hvad siger du til denne historie. Et ungt par ventede deres første barn - og de glædede sig. De er kristne og modstandere af abort. 4-5 måneder henne i svangerskabet viste en scanning, at barnet ikke havde nogen hjerneskal. Det ville kunne overleve graviditet, men det ville dø under fødslen.

Det satte forældrene i et voldsomt dilemma. Skulle de fortsætte svangerskabet med den viden, at de ville få et dødt barn? eller skulle de abortere det skadede foster?

Det unge par valgte aborten. Efterfølgend tog de sammem med deres præst og nogle af deres nærmeste ved en højtidelighed afsked med deres barn. Det sket efter et meget svært valg.

Godt et år efter fik de så det barn, de ønskede så inderligt at få.

Denne historie er fra det virkelige liv. Vi kender mandens forældre meget godt og var ganske tæt på, da det skete. Jeg finder, at i eksempler som dette, kan man vælge abort.

Men når det så er sagt, så er vi i Kristendemokraterne i princippet mod abort og vil på den korte bane - gennem Aborthandlingspland III, som vi vil fremsætte,når vi er tilbage i folketiget, arbejde for at aborttallet går ned. Det skal bl.a. ske gennem rådgivning af den/dem, der søger abort, om alle de støttemuligheder der, hvis de gennemfører svangerskabet.

På den lange bane vil Kristendemokraterne arbejde for den tyske model, hvor abort er forbudt, men hvor der kan gives tilladelse efter en grundig rådgivning på barnets/fosterets præmisser.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​