Cirka 200 kvinder får et ja fra Jørn Aagaard hvert år, og der læner han sig meget op ad vurderingen fra de praktiserende læger, der henviser kvinderne til hans klinik. For mens han i gennemsnit bruger 20-30 minutter på at tale med kvinderne, kender deres praktiserende læge typisk hele deres familiære baggrund.

– Det er klart, at den her sag fører til nogle efterrationaliseringer. Er den linje, jeg kører, den rigtige? Men den bør også føre til en diskussion om ansvaret hos den praktiserende læge, siger Jørn Aagaard.

Det er dog en helt tredje efterrationalisering, der fylder mest hos ham efter artiklen i Århus Stiftstidende om den ulykkelige mor, der savner sin dreng: Hvor er de sociale myndigheder? Hvorfor har ingen kontaktet ham for at høre til, hvad der er gået galt i denne sag?

– Jeg føler mig lidt i ingenmandsland, for jeg har jo bare fulgt den linje, jeg altid har haft, og det har mig bekendt ikke givet klager. Men det kunne være, at jeg kunne lære noget, hvis de sociale myndigheder kontaktede mig. Det kunne også være, at de kunne lære noget. Det er jo den her slags utilsigtede hændelser, der bør forme nogle retningslinjer.

Det var i går ikke muligt at få fat i formanden for Tvangsfjernelsesudvalget i Århus Kommune, Lone Smith (SF). Men ifølge Ango Winther (S), der indtil den 1. januar i år var formand, burde udvalget have kontaktet fertilitetslægen som det første. For det må ikke ske, at samfundet først hjælper en kvinde til at få et barn for derefter at fjerne det.

– Der er nogle spilleregler, der tydeligvis ikke er helt klare på dette område. Og der er nogen, der har fejlet. Det vil jo være oplagt at spørge fertilitetslægen, hvad hans aktier er. Alarmklokkerne burde have ringet hos både ham og den praktiserende læge, og når det ikke sker, bør man kigge på deres praksis og se, om man kan gøre noget anderledes. Vi er simpelthen nødt til i det mindste at lære noget af disse ulykkelige sager, siger han.