Send artiklen Hvorfor er god etik og moral ikke nok til at udrydde børnearbejde? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor er god etik og moral ikke nok til at udrydde børnearbejde?

Det er kun en lille andel af børnearbejdet i Den Tredje Verden, der er målrettet eksportvarer. Langt de fleste børn i verden producerer til lokale og nationale formål. foto: CHINA DAILY/Scanpix Denmark

Forstør Send Print

Mellem 160 og 220 millioner børn verden over knokler hver dag i strid med FN's Børnekonvention

Man skulle tro, at gentagne afsløringer af børnearbejde i kakaoplantager, på tekstilfabrikker og i farlige miner rundt om i verden efterhånden havde fået bugt med det værste af slagsen. Men antallet af børn under 15 år, der slider og slæber mange timer om dagen til ussel løn under kummerlige forhold, er stigende.

Senest har dokumentarudsendelsen "Chokoladens mørke side" på DR 1 afsløret, hvordan børn under slavelignende forhold sikrer, at danske forbrugere kan sætte tænderne i den brune, søde masse og slukke tørsten med en kakaomælk til billige penge. Og stort set samtidig med, at dokumentaren rullede over tv-skærmen, viste en undersøgelse lavet af organisationen DanWatch, at lærernes og pædagogernes pensionspenge bliver investeret i virksomheder, der benytter sig af børnearbejde i Bangladesh og Liberia.

Tilbage sidder man med en dårlig smag i munden og med en fornemmelse af, at mere kontrol, klarere regler og en væsentlig strammere etik kan løse problemet. Men så enkelt er det ikke, lyder meldingen fra både erhvervslivet, hjælpeorganisationer og politiske instanser. For børnearbejde er mere komplekst end som så.

For det første er fattigdom den væsentligste årsag til, at familier sender deres børn i arbejde. Derfor skal fattigdom og sult bekæmpes, hvis man vil have bugt med børnearbejde.

Annonce
– Der er ikke ret mange forældre, der ønsker, at deres børn skal ødelægge deres liv på grund af arbejde. Men har man ikke råd til at sætte mad på bordet, bliver børnene en del af familiens overlevelse, siger Steen Andersen, generalsekretær i den danske afdeling af FN's børneorganisation, Unicef.

For det andet er det kun 5 til 10 procent af alt børnearbejde, som den vestlige verden har direkte indflydelse på via import og handel. 90-95 procent handler om lokal og national produktion inden for eksempelvis bygge- og anlægsbranchen eller landbruget. Og her kommer de internationale virksomheders samfundsansvar og etik til kort.

– Lige så kritiske vi kan være, og ligeså mange krav vi kan stille, ligeså meget må vi erkende, at det ikke kan løses gennem etisk virksomhedsproduktion i den rige del af verden alene, siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp.

– Med kritisk forbrug og etisk handel rammer vi kun toppen af isbjerget, siger han.

Gennem de seneste 10 år har multinationale virksomheder med base i den vestlige verden ellers været i fokus i forbindelse med at sætte en stopper for børnearbejde. Ud over få brodne kar er der snart ikke den virksomhed, der ikke har et etisk kodeks og en formuleret politik for, hvordan den tjekker, at leverandører og underleverandører lever op til virksomhedens krav.

Etisk mærkning af varer som eksempelvis Fair Trade har også vundet frem, så vi som forbrugere kan være med til at støtte produkter, der er blevet til på ordentlig vis og under ordnede forhold.

Og det er da også blevet bedre, for så vidt angår den del af børnearbejdet, der har med de globale virksomheder at gøre, lyder meldingen fra både Unicef og flere humanitære organisationer.

Alligevel vises der med jævne mellemrum dokumentarudsendelser og fortælles historier om, hvordan børn sidder op til 12-14 timer om dagen på fabrikker eller slider sig selv op i farlige miner, for at vi kan tale i mobiltelefoner, købe billigt tøj og sætte ild til farvestrålende fyrværkeri nytårsaften.

Oven på dokumentaren "Chokoladens mørke side" var selv organisationen Fair Trade Mærket Danmark ude at sige, at den ikke kan stille 100 procents garanti for, at der ikke er børnearbejde bag enkelte produkter, der bærer mærket. Men hvorfor er det ikke muligt for virksomheder at sikre, at dele af produktionen ikke udføres af børn?

– Mange multinationale virksomheder er gode til at lave tjek og uanmeldte besøg, og det virker måske også i de første tre-fire led i produktionen. Men helt ude i yderste led kan det være svært at tjekke, om alt går ordentligt til, siger Steen Andersen fra Unicef.

Tekstilindustrien er en af de brancher, hvor der jævnligt afsløres børnearbejde. Og selvom tøjkæden H&M, der får produceret store dele af kollektionen i udviklingslandene, laver op mod 2500 anmeldte og uanmeldte besøg om året i bomuldsmarker og på fabrikker, kan tøjgiganten ikke garantere, at produktionen er helt fri for børnearbejde.

– Vi opdager indimellem børn under 15 år ved vores inspektioner. Det skyldes som regel sløsede ansættelsesprocedurer eller snyd med børnenes fødselsdatoer. Derfor kan vi desværre ikke garantere, at der ikke forekommer børnearbejde i produktionen, men vi gør, hvad vi kan for at forhindre det, siger Katarina Kempe, pressemedarbejder i H&M.

I erkendelse af, at børnearbejde er svært helt at undgå, har flere virksomheder inden for de senere år, herunder også H&M, engageret sig i skole- og uddannelsesprojekter og doneret millioner af kroner via Unicef og humanitære organisationer som eksempelvis Red Barnet.

– Det er selvfølgelig glædeligt og et skridt i den rigtige retning, men der skal mere til, siger Steen Andersen fra Unicef.

Ifølge Unicef og flere humanitære organisationer er der brug for både en kortsigtet og langsigtet indsats. På den lange bane er skole- og uddannelse altafgørende for at komme børnearbejdet til livs. Derfor arbejder organisationerne med skoleprojekter i mange af de lande, hvor børnearbejde er mest udbredt.

– Ved at gøre det kan vi vise regeringerne i de enkelte lande, hvad det betyder for et samfund, at børn lærer at læse og skrive og får en reel uddannelse, og på den måde kan vi med en smule tvang få dem til at samarbejde med os om at udbrede de modelprojekter, vi laver, siger Steen Andersen.

Til syvende og sidst handler forbrugerens, virksomhedens og politikerens etiske ansvar derfor ikke kun om børnearbejde her og nu, men om fattigdomsbekæmpelse generelt, siger Obaidur Rahman, der er Red Barnets rådgiver i Bangladesh inden for virksomheders samfundsansvar med fokus på børnearbejde.

– Det er der slet ikke nok fokus på. Hverken fra virksomhederne, fra udviklingslandene eller fra de mange donorlande, der poster penge i humanitære projekter. Hvis vi virkelige mener, at vi vil børnearbejde til livs, kræver det, at vi bekæmper fattigdom på verdensplan. Det er en meget stor opgave, hvor alle skal tage deres del af ansvaret og have etikken i orden, siger han.

duus@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvorfor er god etik og moral ikke nok til at udrydde børnearbejde?

else sommer, publiceret d.28/03 13:17 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvorfor er god etik og moral ikke nok til at udrydde børnearbejde?
Igen en af disse sort - hvide diskussioner, som ingen vegne fører.
Naturligvis skal børn arbejde.
Naturligvis skal børn ikke udnyttes og invalideres.
Naturligvis skal børn oplæres.
Naturligvis skal børn elskes, respekteres og beskyttes.

Børn er altid indgået som ressourcer i familierne.
Hvad ellers?
I rige familier har de været genstand for dannelse og uddannelse, så de kunne føre virksomheden videre, få gode stillinger eller blive godt gift.I det hele taget repræsentere familien godt udadtil og som alle andre børn føre familie og samfund videre.
Middelstanden har ladet egne børn hjælpe så godt, de formåede, og underklassen måtte sende børnene ud at tjene andre for at bjærge føden.
Selv blev jeg tjenestepige som 11 årig. Til alt held hos en god og venlig madmor.
Op og i skole om morgenen, så på arbejde til kl ca. 19,30, hjem at læse lektier. Familiens sønner arbejdede naturligvis mindst lige så hårdt. Også han, der gik i realskole.
Min hjælp har vel i begyndelsen ikke været stort bevendt, men jeg gjorde mit bedste, blev fysisk og psykisk stærk og lærte så meget (learning by doing), at jeg som 15 årig kunne forestå en landhusholdning.
Siden har kundskaberne været os til uvurderlig nytte, uanset hvilket job vi senere bestred.Desuden fik jeg mad hver dag og undgik således mangelsygdomme.
Børn SKAL arbejde. De skal føle stoltheden ved at være en del af familien, der bidrager til dens velbefindende og sammenhold. Det styrker deres egen selvfølelse og gør, at de ikke blot henregnes til forbrug. De skal lære glæden ved at bruge kroppen, at blive dygtige, at købe noget for egne surt tjente penge og passe på det. De SKAL lære at organisere, administrere og arbejde.
Det er fortvivlende, så mange unge der kommer ud i livet uden at have lært det mest basale til overlevelse, uden at kunne tage noget initiativ.
Hvor spændende er det lige at få hjemmehjælp, der aldrig har lært at gøre rent eller vaske op?
At få en lærling, der knapt kan klø sig selv i nakken?
Selv på universitetet går de unge i sort, fordi mor og far ikke er med.

Hvem kan bebrejde meget fattige forældre, at de vælger at sende børn på alt for hårdt arbejde eller ligefrem sælger dem, når alternativer er, at alle sulter ihjel?
Syge og fattige skal ikke bekæmpes, men gives mulighed for et bedre liv.
Mulighederne, bl.a. mikrolån og reel handel, kender andre bedre end jeg.
Link
flexblock

Er ministrenes lønnedgang et troværdigt offer?

Vil Kinas fremmarch påvirke vores etik?

Danske soldater slår ihjel - hvor er debatten?

Skal tegnet børnepornografi forbydes?

Er fri abort en menneskerettighed?

Hvornår er man egnet til at blive forælder?

Det første portræt af liv

- Man skal ikke tage det så bogstaveligt

Pressen skal ikke dømme

Robot til ældre sår etisk tvivl

Er jagt en blodig hobby eller nødvendig for naturen?

Den etiske forbruger

Advokater slår på frygten for utroskab i ny kampagne

Morders biografi uspiselig for de store forlag

Eksperter: Avis bryder presseetik

Skal man selv bestemme over sin egen død?

Det umenneskelige samfund nærmer sig

Kun de stærke overlever i fremtidens samfund

Borgerne må bruge deres penge, som de vil

Rituel slagtning gav hovedbrud

Gå ind i politik i stedet

Etisk set: Farvel til kønnetheden

Landmænds etik skal skærpes

SF vil have styr på virksomheders etik

Spanske katolikker angriber Vatikanet

Mord eller barmhjertighed?

Børnehandel presser Vesten på etikken

Sygehuse vil fremme etikken

Klonerne kommer eller At klæde sig på til det gode liv

Etik til tiden - tid til etikken

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​