Hvis samfundet gav folk den hjælp de havde behov for ville det måske være naturligt at videregive oplysningene til myndighederne, men folk får ikke hjælp! De hænges ud og de hånes eller behandles mindreværdige når de ikke følger samfundtes normer for "normalværdien". Husker jeg læste om en mand som søgte hjælp pga pædofili. Han blev hængt ud i medierne med navns nævnelse. Sådan kan man ikke få folk til at søge hjælp eller at have tillid. Kender utallige andre sager som kun kan få folk til at flygte fremfor at søge hjælp, som kan give dem et bedre liv!
Præsten skal have lov til at overholde tavshedspligten. Til gengæld skal han hjælpe så godt han formår og kan han ikke det må han søge at finde hjælpen hos dem som kan! Det kan lade sig gøre hvis man følger gud, men det gør man ikke så meget mere i folkekirken! Der har man fravalgt GUD og GUDs ord. Ihvertfald der hvor jeg før kom!
At møde en "ren" præst er også at give folk mulighed for at finde tilbage til GUD! Den mulighed forspildes hvis man fratager dem retten til at holde "tæt", men det er vel også denne verdens meningen her i de sidste tider, at folk skal holdes væk fra GUD!

Frihed, Lighed og Broderskabs politikerne, må bare se at fatte, at vi er nogen stykker der absolut ikke har den mindste respekt for deres ukristeligt retfærdige mosaisk anlagte retsstat, og at vi er alt for nådige, tilgivende og barmhjertige til at anmelde nogen som helst til at blive idømt en benhård retfærdig straf.

http://www.youtube.com/watch?v=9jHqndf9Kx4

Håber, man tilgiver, at jeg henviser til et klip med irsk tale, men jeg tror alle forstår mandens fortvivlelse.
"Om lørdagen blev jeg voldtaget og nådigt gennemtævet. Om søndagen gav de samme præster mig Jesu legeme i munden".
Og så smerten ved ikke at blive troet, ikke turde tale om det,blive udstillet som underlige dyr.

Det kan Godhavnsdrengene tale med om herhjemme. De har kæmpet en heroisk kamp for at blive hørt. Mest af hensyn til nuværende og kommende børn, der er overladt til udnyttelse helt alene i verden.

Ireren på You Tube har brug for at blive hørt, få sin lidelse anerkendt. Alverdens undskyldninger og erstatning kan ikke tage smerten fra ham, men det at blive forstået kan dog give ham lidt ro i sjælen. Hvis børn i fremtiden bliver en smule værnet, har hans lidelser måske ikke været helt forgæves.

Jeg har hørt en udsendelse, Tværs med Tine Bryld, der gjorde et stort indtryk på mig. En ung kvinde ringede ind og fortalte, at nu var hendes far holdt op med at misbruge hende, for nu var hun den stærkeste..
Naturligvis var reaktionen, at denne far burde ristes over sagte ild, men det ønskede datteren ikke. Det var hende nok, at nogen vidste om det. Hun holdt oprigtig af sin far og ønskede ham ikke i fængsel, for
hvem tog mig med i Tivoli?
hvem lærte mig at læse?
hvem var der altid for mig - også?

Fra uautoriseret hold har jeg hørt, at den ældste datter fra den berygtede Tøndersag skreg: Nej, I må ikke tage min lille far, da politiet med alle tegn på væmmelse slæbte af med ham.
Ingen tvivl om, at denne far har gjort noget skrækkeligt, men burde børnene have set hans arrestation?
Måske er børn ikke så hævngerrige som vi er.
Senere blev pigerne ifølge forfatterne til bogen Grænselandet dårligt anbragt og utilstrækkeligt behandlet.
Dog ikke udsat for yderligere overlast så vidt vides, når bortses fra presseomtalen og det politiske misbrug. Misbrugte børn er ellers nemme ofre, for de ved ikke bedre. Og hvem har egentlig sympati for dem?
Hvem kerer sig om, hvorvidt de bliver fremtidens sexforbrydere, for de har ikke lært andet?

Det hele er ikke så enkelt, som hylekoret foregiver.
Hvor skal den angrende synder henvende sig for hjælp, hvis han ved, tidligere overgreb eller blot tanken om at forgribe sig på børn straks bliver anmeldt?
Det må vel være vigtigt, at han/hun stopper/stoppes?
At de sociale myndigheder optræder som elefanter i glasbutikker er sikkert og vist.
Et misbrugt barn skal straks tvangsfjernes, altså fratages alle sine kærlighedsrelationer og isoleres som behandlingskrævende = oftest dårlig behandling- muligvis fortsat overlast, blot foretaget af andre.Misbrug af anbragte interesserer åbenbart ingen.
Til min mands og mandlige venners afsky træffer vi undertiden mødre, der ved om mandens misbrug af børnene uden at foretage sig noget.
Adspurgt svare hun typisk: Så slipper jeg!
Det forekommer naturligvis yderst afstumpet, hvad det også er. Men lad os se, hvad hun evt. slipper for.
Foruden seksuel perversion kunne det jo også være klø eller sågar forfølgelse og mord, hvis hun går med børnene eller anmelder.
Alene at miste forsørger er skræmmende for nogen.
Og så kommer det store dyr i åbenbaringen - skandalen og frihedsberøvelsen af børnene. Efterfølgende muligvis en dom for medvirken(medviden).
(Jeg ser ikke bort fra, at også kvinder misbruger børn seksuelt)

Oven i hysteriet følger alle de falske anklager og efterfølgende justitsmord.
I Norge har en del fædre, uskyldigt dømt og straffet for incest fået oprejsning og erstatning, alene fordi en afgået dommer blev betænkelig og sørgede for, at sagerne blev genoptaget.Men alle de spildte år, får hverken far eller børn igen.
Her i landet afslår den særlige klageret selv i oplagte sager som beskrevet i TV-udsendelserne Den hårdeste dom og Farlige forklaringer.
Den direkte årsag til alle ulykkerne blev ganske vist fyret på gråt papir fra Farsø. Men ganske kort tid efter var hun minsandten på forunderlig vis ansat som højt skattet familiechef på Mors ø.
I øjeblikket kræver vedkommende 90.000 i erstatning fra hårdt ramte folk, der antyder, at hun vist fik stillingen på ureglementeret vis.
Den virkelige årsag blæser i vinden.
Forstå verden, hvem der kan.

Det glæder mig, at flere og flere spreder det lille klip med en forpint mands spørgsmål til et system, der stadig ikke vil erkende sine fejl.

Men, Else Sommer:

Jeg kan forstå på dig, at du er en skarp modstander af at fjerne børn fra hjemmet - og åbenbart også fra hjem hvor der foregår misbrug, vanrøgt og vold.

Det forstår jeg endnu mindre end jeg forstår at man kan behandle børn så modbydeligt, som nogle forældre rent faktisk gør.

Du KAN ikke seriøst mene, at det er bedre for børn at vokse op med misbrugerforældre (hvad enten det er alkohol eller narkotika), med voldelige forældre, med incestudøvende forældre? Hvor er barnets tarv henne i den slags omstændigheder? Jeg kan ikke finde barnets tarv i dine argumenter, i alt fald?