To aktuelle sager om vold, vanrøgt og seksuelt misbrug i familier rejser spørgsmålet, om de danske kommuner håndterer børnesager på den etisk rigtige måde.
- colourbox.com
Morten Mikkelsen, Lars Henriksen |
6. marts 2010
Aktuel sag fra Sønderborg om vold, vanrøgt og seksuelt misbrug i en familie rejser ifølge sociolog spørgsmålet, om travlhed og bureaukrati er blevet en sovepude for sagsbehandleres etik
Netop som medierne i en uges tid havde beskrevet en sag fra Brønderslev om vanrøgt og seksuelt misbrug i en familie med ni børn, dukkede en ny vanrøgt-sag op torsdag aften i TV 2 Nyhederne. Tilsammen rejser de to sager spørgsmålet, om de danske kommuner håndterer børnesager på den etisk rigtige måde.
Denne gang er lokaliteten Sønderborg, og familien består af mand, to koner og 11 børn. Men de to sager har det til fælles, at en familie tilsyneladende er kørt helt af sporet, og at den lokale kommune ikke har grebet ind før nu, selvom det er flere år siden, man modtog indberetninger.
Tilbage i 2003 anmeldte en datter faderen for seksuelle overgreb, men trak anmeldelsen tilbage. Også skolen, en klasselærer og en SSP-medarbejder har gjort opmærksom på vold i familien. Først i august 2009 gik Sønderborg Kommune ind i sagen, og det førte til anholdelse af manden, der nægter sig skyldig. Socialminister Benedikte Kiær (K) er rystet over sagen og har bedt om en redegørelse fra Sønderborg Kommune.
Når der går så lang tid fra en sag indberettes, til kommunen handler, tyder det på, at der er en kultur, som på grund af bureaukrati og travlhed tilskynder den enkelte til at vente og se, siger Krista Blaabjerg, sociolog og tidligere konsulent for Arbejdsmarkeds-Etisk Råd.
– Det ser ud, som om der er opstået en situation, hvor bureaukratiet bestemmer og fritager den enkelte for ansvar. Men bureaukrati og travlhed bør ikke være en sovepude for etikken, siger Krista Blaabjerg.
Hun understreger, at det er en alvorlig sag at gribe ind i en familie, men netop derfor mener hun, at man bør overveje, om man kan indføre et mildere, midlertidigt indgreb.
– Ligesom man kan varetægtsfængsle en mistænkt i en straffesag, burde der måske være en mulighed for at sende børnene på midlertidig aflastning, mens man undersøger en familiesag, siger Krista Blaabjerg.
Ifølge professor i almen psykologi Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet er der bestemte rutiner og en særlig psykologi, der slår igennem i landets socialforvaltninger.
Modsat naboer og andre tæt på de omsorgssvigtede børn må de ikke alene lade deres mavefornemmelse afgøre. Det kan få den konsekvens, at de, der kunne have hjulpet børnene, gemmer sig bag reglerne.
– Undersøgelser har vist, at når man har regler at holde sig til, føler man sig ofte ikke moralsk forpligtet i samme grad, som hvis man blot skal handle på mavefornemmelsen. Men regler er sjældent entydige og fanger ikke altid de konkrete tilfælde. Derfor er det moralsk afgørende ikke, at man følger reglerne, men hvordan man følger dem, siger han.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, er enig med Krista Blaabjerg i, at der er for meget bureaukrati og travlhed i de kommunale sagsbehandleres arbejdstid.
Hun henviser til en undersøgelse fra 2008, som har vist, at socialrådgivere kun bruger 14 procent af arbejdstiden ude hos klienterne, mens 43 procent er rent skrivebordsarbejde.
– Socialrådgivere arbejder i et fortravlet, stærkt bureaukratiseret miljø, og der har ikke været politisk vilje til at ændre på det, tværtimod har man valgt at se igennem fingre med forholdene, siger Bettina Post.
Hun er dog uenig i, at der er brug for mindre regelstyring og mere mavefornemmelse i børnesager.
– Man må gøre sig klart, at sager med anklager om seksuelle overgreb er ekstremt vanskelige. Når man ser det beskrevet på tv, vækker det stor opmærksomhed, og det ser ud, som om enhver kunne have sagt sig selv, at der var noget galt. Men i de sager er det vigtigt, at myndighederne holder hovedet koldt og hjertet varmt, siger socialrådgivernes formand, og tilføjer:
– Der er ikke et fast regelsæt, den enkelte bare kan dække sig ind under. Der er en procedure, som skal følges, når en familie flytter til kommunen, men serviceloven siger udtrykkeligt, at medarbejderen skal handle i den enkelte sag ud fra et konkret fagligt skøn om, hvad der er bedst for familien. Men det er vel at mærke en socialfaglig vurdering, ikke bare en mavefornemmelse.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkhenriksen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk