Det er desværre ikke sandt.
http://blog.politiken.dk/jeppesen/2010/03/04/journalistikken-og-sf-er-bombet-tilbage/?cmpid=ni1063

Straffeloven kræver ikke bevisførelse i sådanne sager.
Det benytter kommunerne sig af i vid udstrækning, når folk klager.
Hvordan i øvrigt bevise, at alle verdens muslimer er/er ikke vanvittige selvmordsbombere og terrorister?

Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med det? En klage over sagsbehandlingen ved en kommune har da ikke noget med injurier at gøre?

Det særlige ved straffelovens bestemmelser om injurier §267 er, at der er privat påtale. Dvs. en overtrædelse kan ikke anmeldes til politiet. Derimod skal den krænkede selv anlægge sag ved domstolene, og her skal vedkommende naturligvis kunne bevise, at han rent faktisk er blevet krænket.

I tilfældet med Muhammed er der iøvrigt endnu en begrænsning. Sagen skal nemlig rejses af den krænkede selv, eller hvis denne er død, af efterlevende ægtefælle eller børn - men ikke fjernere slægtninge! Man kan altså ikke rejse en sag på vegne af ens afdøde bedstefar.

Jeg forstår ikke helt, hvordan en dansker kan blive dømt af en engelsk domstol for ytringer i DK. For så vidt nogen har offentliggjort dem i UK må det vel være dem, der skal straffes?

Der eksisterer vist ingen international internetregel om, at hvadsomhelst der på nogen måde spredes over nettet af hvemsomhelst altid kan straffes overalt.

For så vidt den skulle blive søgt indført håber jeg befolkniongen er kvik nok til at gøre kort proces med initiativtagerne og deres håndlangere.

Kommunerne anlægger i vid udstrækning injuriesager mod borgere, der klager over dårlig sagsbehandling og henholder sig til nævnte paragraf, der i øvrigt strider mod Menneskeretsdomstolens praksis. For vore egne penge i øvrigt.
Man henholder sig udelukkende til uhøvisk og krænkende sprogbrug.
Eks. Jeg klager over, at X kommune indfanger gravide Y og foretager tvangsabort, skøn hun og fosteret stortrives og barnet er stærkt ønsket.
Min klage går på kommuners eventuelle ret til at myrde ufødte børn.
Kommunen indrømmer, at hensigten var at ombringe barnet. Men at berøve det livet var til dets eget bedste.
Derfor må jeg under ingen omstændigheder tale om mord, men skal bruge ordet "hjælp".
Det kunne nemt have kostet mig hus og hjem at klage.
Foruden sagsomkostninger, skal "forurettede" naturligvis også have rundelig erstatning.
I en verserende sag af lignende art kræves 900.000.
I plæneklippersagen fra Køge klager en borger over mange års chikane, fordi en sagsbehandler i teknisk forvaltning bliver ved med at sende falske oplysninger (i daglig tale løgne) om hans forhold.
Borgeren bliver dømt for injurier, fordi (med dommeren ord): Embedsmanden sagde det, han vidste eller troede at vide.
Altså, vedkommende havde aldrig på noget tidspunkt gidet undersøge sagen, men fasthold sine løgne (undskyld urigtige oplysninger)!
Fremgamgsmåden er desværre temmelig anvendt, når offentlige myndigheder bliver taget for slendrian og direkte kriminelle overgreb og undladelser, som ikke kan forsvares.

Jeg kender en advokat, der efter en relateret paragraf idømtes en større bøde for foragt for retten.
Hvori bestod hans brøde?
Han var advokat i en børnesag, hvor kommunen efter sædvane havde baseret fjernelse af børn på udokumenterede påstande og antagelser samt direkte løgne og fordrejninger. Derfor anmodede han om vidneafhøring.
Det skulle han aldrig have gjort.
Det koster kassen at forveksle børnesager med god retsskik.
Højesteret har i øvrigt afslået at behandle en grim børnesag som principsag, netop fordi der var tale om en børnesag, der ikke har med retsvæsen at gøre.

Vi burde måske have en forfatningsdomstol?

Venstres medlem af Europa-parlamentet, Jens Rohde, har en godt og grundigt indlæg om denne problemstilling her: http://www.berlingske.dk/kommentarer/venstre-kaemper-mod-injurie-turismen.
Rohde kalder situationen fuldstændig uholdbar og fortæller om hvordan han og Venstre vil rejse sagen over for EU-kommissionen og den nye kommissær for grundlæggende rettigheder, Viviane Reding.

citat:
Jeg forstår ikke helt, hvordan en dansker kan blive dømt af en engelsk domstol for ytringer i DK. For så vidt nogen har offentliggjort dem i UK må det vel være dem, der skal straffes?

Der eksisterer vist ingen international internetregel om, at hvadsomhelst der på nogen måde spredes over nettet af hvemsomhelst altid kan straffes overalt.

For så vidt den skulle blive søgt indført håber jeg befolkniongen er kvik nok til at gøre kort proces med initiativtagerne og deres håndlangere.

Sådan er det faktisk allerede. Hvis en bog eller anden udgivelse (eksempelvis en avis) er blevet købt af borgere i Storbritannien, regner de britiske domstole den pågældende udgivelse for udgivet i Storbritannien, og så gælder de britiske regler. Det er der allerede mange der har brændt nallerne på.