Hvad er moral?

@Fotobyline:Tegning: Søren Mosdal

Læs også

flexblock

Tema

Moral

Etikkens historie

flexblock

1 debatindlæg Hold mig opdateret Del

Lars Henriksen | 23. februar 2010

Forskningen i religion og moral er stadig mere præget af en naturvidenskabelig tilgang. Det giver nye vinkler på en århundreder gammel diskussion, men har også sine klare begrænsninger, mener teologer

Niels arbejder på en kemisk fabrik. En dag kommer han til at sende dødelig gas ud i ventilationssystemet. Gassen vil først nå et rum med fem personer, som helt sikkert vil dø, hvis ikke han gør noget. Det eneste, han kan gøre, er at trykke på en knap og lede gassen en anden vej, hvorved kun ét menneske dør. Hvis han trykker på knappen, er det så moralsk i orden, strengt forbudt eller midt imellem?

Mennesket har altid diskuteret moralske dilemmaer som det ovenstående. Svarene har varieret, og det samme har fortolkningerne af dem. For tiden blive de i høj grad fortolket gennem en naturvidenskabelig tankegang, sådan som det sker i en ny undersøgelse på baggrund af den såkaldte Moral Sense Test (Moralsk Sans Testen). Tusindvis af mennesker – på tværs af religion, uddannelse og kultur – har taget testen, der består af en række klassiske, moralske dilemmaer. Og de svarer omtrent ens. Konklusionen fra forskerne er, at moral ligger i vores biologi og fungerer uafhængigt af religion.

Læs også: Religion er ikke afgørende for vores moral

Annonce

Om den konklusion giver mening, er der delte meninger om, for svaret er ikke så entydigt nej, som det har været. Det skyldes blandt andet en generel sekularisering af samfundet og ateisternes fremmarch. Men også en tendens til at betragte religion og moral på en grundlæggende ny måde. Frem til midten af 1990'erne var det især den såkaldte værdi- og kulturrelativisme, som var udgangspunktet for forskningen og for debatten om eksempelvis moral. Her mente flertallet af forskerne, at der ikke fandtes nogen universel, menneskelig natur, og vores moral varierede derfor i forskellige kulturer og epoker. Svaret på dilemmaerne ville altså være bestemt af en fælles kultur, eksempelvis den folkekirkelige etik, som tilhører en bestemt periode. Går man bare 1000 år tilbage i tiden, ville tilsvarende dilemmaer give andre svar.

Men vores forhold til moral har altid svinget som et pendul, forklarer ph.d. i teologi Lars Sandbeck. De senere år er der således opstået en modreaktion mod det relative syn. Nu er ambitionen hos mange forskere i stedet at finde en uforanderlig, menneskelig natur gennem især biologien og hjerneforskningen. Man vil have vished, så man ud fra objektiv viden – det vil sige fornuft og videnskab – kan forklare kulturelle fænomener, eksempelvis religionens og moralens opståen.

– Dybest set er det et historisk pendul mellem ideologier, der betoner enten orden eller kaos, siger Lars Sandbeck.

– Oplysningstiden var et forsøg på at finde en universel orden i den menneskelige etik. Reaktionen var romantikken, hvor alting skulle være voldsomt. Så kom positivismen, der ledte efter videnskabelige resultater, som samfundet skulle indrettes efter. Og derefter kom post-modernismen, hvor alting igen flød. Nu ser det ud til, at vi er på vej mod orden igen.

Læs også: Mellem tro og moral

At det er sådan, er der egentlig ikke de store problemer ved, mener flere teologer. Heller ikke inden for noget så ikke-videnskabeligt som religionsforskningen. Men det har nogle begrænsninger. At alle har samme moral uanset religion er derfor en sandhed med modifikationer, siger professor i teologi på Aarhus Universitet Svend Andersen.

For det er kun den umiddelbare moral, man måler, og ikke alle overvejelserne bag moralske afgørelser. Og det er netop forskellen i overvejelser og ikke den umiddelbare reaktion, der gør, at kristne eksempelvis er dybt splittede i spørgsmålet om aktiv dødshjælp.

Noget andet er, at den videnskabelige metode er meningsløs i forsøget på at forklare religionens oprindelse gennem evolution. Det svarer ifølge Svend Andersen til, at en matematiker skulle interessere sig for, hvordan evnen til at regne er udviklet rent biologisk, når det afgørende er gyldige beviser for et givent problem.

– Ved blot at måle den mest primitive form for moral får man slet ikke det virkeligt interessante ved religionen med: Hvad betyder Gud. Hvad betyder livet efter døden og opstandelsen. Alle de eksistentielle spørgsmål, der udgør kroppen af religionen, kan man ikke måle, siger han.

Hans kollega, professor Armin Geertz, er på samme linje. For man vil aldrig videnskabeligt kunne bevise, at vores moral er ens, og at den blev udviklet før religionen, påpeger han. Men det er antropolog og ateist Dennis Nørmark til gengæld uenig i. For videnskab er ikke målinger alene, det er også at betragte virkeligheden, som tydeligt viser, at religiøse mennesker generelt ikke opfører sig mere moralsk end alle andre. Det er endda typisk meget religiøse mennesker, der begår terror, og sagerne om katolske præster, der misbruger børn, tårner sig op i disse år. Et væld af antropologiske undersøgelser har desuden vist, at vi opfører os grundlæggende ens på tværs af alle skel.

Modstanden mod den nye type videnskabelige undersøgelser af religion skyldes altså ikke alene dens begrænsninger, men snarere en indgroet modvilje mod at se religion som et produkt af evolutionen og erkendelsesmæssige udviklinger, siger han.

Men ét er, hvordan teologer og ateister forholder sig. Noget andet er dem, der i større eller mindre grad identificerer sig med at være kristen: præsterne og menigheden. Går der skår i deres kristne selvfølelse, hvis det virkelig er rigtigt, at der ikke følger en særlig moral med det at være troende?

Det burde der ikke, mener formand for Den Danske Præsteforening, sognepræst Per Bucholdt Andreasen. For kristendommen er netop ikke en lovreligion, men en religion der sætter mennesket frit til at handle under det ansvar, som forkyndelsen sætter den troende under. Han tvivler da også på, at der er nogen i kirken, der ville rejse sig og gå, hvis han sagde, at kristne ikke havde en særlig moral.

– Denne undersøgelse ryster måske nogle på den kristne højrefløj. Men mest af alt ryster den nok synet på kristne blandt den brede befolkning, hvor det er en almindelig fordom, at kristne ser sig selv som særligt moralske. Det er i hvert fald ikke sådan, jeg oplever det at være kristen, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

16 indlæg det seneste døgn

Læserdebat

Trådet overblik | Fladt overblik

Hvad er god moral?

Slettet bruger, publiceret d.12/02 22:31 (for 3 mnd. siden)

Læs artiklen bag debatten her: Hvad er moral?

Det her er ihvertfald ikke:

Koranen

2:228) Kvinder har med ret og rimelighed krav på det samme, som de er forpligtet til, men mændene står et trin over dem.

3:12) Sig til dem, der er vantro: ”I vil blive besejret og ført til Helvede i samlet flok!” Hvilket ulykkeligt hvilested!

4:11) Gud pålægger jer for jeres børn: Et af hankøn skal have samme lod som to af hunkøn.

4:15) Hvis nogle af jeres kvinder begår utugt, lad da fire blandt jer vidne mod dem! Hvis de vil vidne, hold da kvinderne indendørs, indtil døden kalder dem bort, eller Gud viser dem en udvej.

4:34) Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere imod dem. Gud er ophøjet og stor.

4:74) Lad dem, der vil sælge det jordiske liv for det hinsidige, kæmpe for Guds sag! Den, der kæmper for Guds sag, vil Vi give en vældig løn, uanset om han bliver dræbt, eller om han sejrer.

5:51) I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til venner! De er hinandens venner indbyrdes. Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem. Gud retleder ikke de folk, der handler uret.

8:12) Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!

8:58) Hvis du frygter troløshed fra et folk, så bryd dit ord til dem, lige for lige. Gud elsker ikke de troløse.

9:5) Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold!

9:23) I, der tror! Tag ikke jeres fædre og brødre til venner, hvis de foretrækker vantro frem for troen!

9:29) Bekæmp dem, som ikke tror på Gud og den yderste dag, og som ikke forbyder, hvad Gud og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften, skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion, indtil de kuet er rede til at betale skat.

9:39) Hvis I ikke rykker ud, vil Han tildele jer en pinefuld straf og erstatte jer med et andet folk.

9:61) (…) men de, der krænker Guds udsending, har en pinefuld straf i vente.

9:73) Profet! Bekæmp de vantro og hyklerne! Vær skånselsløs mod dem. Deres herberg bliver Helvede. Hvilket ondt endeligt!

9:111) Gud har købt de troendes liv og ejendom af dem mod, at de vil få Haven: De skal kæmpe for Guds sag, dræbe og selv blive dræbt (…)

9:123) I, der tror! Bekæmp dem af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse! I skal vide, at Gud er med de gudfrygtige!

22:19-22) Til dem, der er vantro, vil der blive skåret klæder af ild. Skoldende hedt vand skal gydes over deres hoveder, så deres indvolde og hud smelter. Krumstave af jern venter dem. Hver gang de i deres elendighed ønsker at komme ud af den, bliver de bragt tilbage dertil: ”Smag flammernes straf!”

29:64) Dette jordiske liv er kun adspredelse og tidsfordriv. Den hinsidige bolig er livet.

33:26) Han fik dem af skriftens folk, der havde bistået dem, til at komme ned fra deres befæstede stillinger og satte dem en skræk i livet, idet I dræbte en del og tog en del til fange.

33:36) Når Gud og Hans udsending har truffet beslutning om en sag, tilkommer det ingen troende mand eller kvinde frit at vælge i deres sag.

33:50-52) Profet! Vi gør dine hustruer tilladte for dig, dem, som du har givet deres løn, de slavinder, som Gud har givet dig som bytte, de døtre af din onkel og tante på fædrene side og de døtre af din onkel og tante på mødrene side, som udvandrede med dig, samt enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til profeten, og profeten ønsker at gifte sig med hende. Dette gælder specielt for dig og ikke for de andre troende. Vi ved, hvad vi har pålagt dem angående deres hustruer og slavinder – for at du kan være frit stillet. Gud er tilgivende og barmhjertig.
Du kan holde, hvem af dem du vil, hen og kalde, hvem du vil, til dig, og hvis du så begærer en af dem, som du har sendt bort, begår du ingen overtrædelse derved. Således vil de snarest være glade og ikke bedrøvede, tilfredse med, hvad du giver dem. Gud ved, hvad I gemmer i hjertet. Gud er vidende og langmodig.
Det er dig ikke tilladt at tage andre kvinder herudover og heller ikke, at du skifter nogle af dine hustruer ud med dem, selvom deres skønhed behager dig, bortset fra slavinder. Gud holder øje med alt.

33:53) Hvis I vil bede kvinderne om noget, så bed dem om det fra den anden side af et forhæng.

33:60) Hvis hyklerne og de, der bærer sygdom i hjertet, og de, der spreder rygter i Medina, ikke holder inde, så vil Vi pudse dig på dem! Så vil de kun være dine naboer dér en kort tid endnu.

33:66) På den dag, hvor deres ansigt vendes rundt i Ilden. De siger: ”Gid vi havde adlydt Gud og adlydt Udsendingen!”

34:2) Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver.

47:4) Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen! Når I så har slået dem ned, stram da lænkerne, indtil krigen lægger sine byrder, med henblik enten på benådning eller på løskøbelse bagefter. De, der bliver dræbt for Guds sag, deres handlinger vil Han ikke lade gå tabt.

57:11) Hvem vil give Gud et smukt lån, så Han vil betale ham det mangefold tilbage? Han har en gavmild løn i vente.

58:4-5) I skal tro på Gud og Hans udsending. Dette er Guds bud. De vantro har en pinefuld straf i vente.
De, der sætter sig op imod Gud og Hans udsending, bliver kuet, ligesom de, der var før dem, blev kuet.

58:8-9) Har du ikke set dem, der har fået forbud mod at føre fortrolige samtaler indbyrdes, men som alligevel gør, hvad de har fået forbud mod, og i synd og overtrædelse og oprørskhed mod Udsendingen fører fortrolige samtaler? (…) De fortjener ikke bedre end Helvede, hvori de skal brænde. Hvilket ulykkeligt endeligt!

60:1) I, der tror! Hvis I er draget ud for at kæmpe for Min sag og i ønsket om at være Mig til behag, så skal I ikke tage Mine og jeres fjender til venner, som I tilbyder kærlighed!

60:11) Hvis nogle af jeres hustruer går over til de vantro, og I derpå foretager et hævntogt, så giv dem, hvis hustruer er gået bort, en andel svarende til deres udgifter.

61:6) Da Jesus, Marias søn, sagde: ”Israels børn! Jeg er Guds udsending til jer, kommet for at bekræfte det, der var før mig, Toraen, og for at bringe det gode budskab om en udsending, der kommer efter mig, hvis navn skal være højt lovprist.”

65:8) Hvor mangen en by trodsede ikke sin Herres og hans udsendinges befaling! Så drog Vi den eftertrykkeligt til regnskab og gav den en frygtelig straf.

66:1) Profet! Hvorfor forbyder du dig selv, hvad Gud har tilladt dig, i ønsket om at gøre dine hustruer tilpas?

66:5) Måske ville hans Herre, hvis han skilte sig fra jer, give ham hustruer i stedet, der var bedre end jer: Kvinder, der havde overgivet sig til Gud, troende, ydmyge, bodfærdige, tjenende og andægtige; såvel tidligere gifte kvinder som jomfruer.

69:44-46) Havde han udspredt løse rygter om Os, så ville vi have grebet ham med den højre og skåret hans pulsåre over (…)

111:1-5) Måtte Abu Lahabs hænder forgå! Måtte han forgå! Hans ejendom og det, som han har erhvervet sig, nytter ham intet. Han skal brænde i en flammende ild, og hans hustru, som brændebærerske, om hendes hals er der et reb af palmefibre.

Koranen i dansk oversættelse af Ellen Wulff.
http://islam.koranenonline.dk/

Del Link

16 indlæg det seneste døgn