Det var ikke bare journalister fra Danmarks tabloidaviser, der tog til Tyskland i timerne efter, at en dobbeltdækkerbus med danske børn og voksne i lørdags skred ud på en motorvej syd for Berlin og forulykkede. Også public service-kanalernes udsendte kunne hurtigt tage opstilling foran de tyske hospitalers porte, hvor flere end 24 hårdt kvæstede danskere var indlagt. Og i de efterfølgende timer opdaterede de udsendte løbende danskerne hjemme i stuen om de kvæstedes status.

Det var ikke sket for bare et lille tiår siden, lyder vurderingen fra flere eksperter, som fastslår, at danske medier – i særdeleshed tv-medier – i dag går langt tættere på ulykker, katastrofer og personlige tragedier end tidligere.

Journalist og medieforsker Kirsten Sparre mener, at udviklingen er udtryk for en tabloidisering af den danske presse, hvor dagblade og ikke mindst tv-medier i stigende grad låner emner og vinkler fra ta-bloidpressen og ugebladene.

– Det begyndte med en afsmitning af de glade nyheder – en mere indgående dækning af royale forelskelser, bryllupper og dåb. Men i de seneste år har tragedierne også fået mere plads på sendefladen. Da Maria Møller Christensen blev fundet myrdet i en kælder i Herning, blev naboerne interviewet om deres frygt og forargelse. Og da et mindeoptog for en lille måned siden gik gennem gaderne i Nivå for at mindes to små indebrændte børn, stod kameraholdene klar for at fange billeder og kommentarer.

I weekenden var det så ulykken i Tyskland, det gjaldt, hvor medierne åbenbart stod så tæt foran det hotel, hvor passagererne fra busulykken var indlogeret, at tysk politi følte, at det var nødvendigt at sætte vagt ved indgangen, siger Kirsten Sparre og fortsætter:

– Det er udelukkende følelserne, der er omdrejningspunktet for den form for dækning. Vi havde før forventet, at vores public service-kanaler ville afklare klassiske journalistiske spørgsmål som: Hvorfor væltede bussen? Og hvor tit sker den slags ulykker? Men det er ikke længere nødvendigt. Nu kan følelserne – sorgen, chokket og traumet – bære historien alene, siger hun.