Send artiklen Bevidstløse patienter taler med hjernen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bevidstløse patienter taler med hjernen

Fakta

Om undersøgelsen

Om undersøgelsen

I alt 54 patienter i såkaldt vegetativ tilstand blev...

Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Nye opdagelser sætter atter gang i debat om aktiv dødshjælp

Hvornår er et liv ikke længere værd at leve?

Det spørgsmål kommer nu til fornyet debat, efter at det er lykkedes britiske og belgiske forskere at måle tegn på hjerneaktivitet hos tilsyneladende bevidstløse patienter, der ellers ikke reagerer på hverken lyd, bevægelse eller andre stimuli. De fik endda kontakt til en alvorligt hjerneskadet mand, som blev bedt om at tænke på "tennis", når han ville sige ja og "hjem", når han ville sige nej. Det udløste aktivitet to forskellige steder i hjernen, og dermed kunne manden, der havde ligget bevidstløs i syv år, besvare simple ja-nej spørgsmål.

Forskningen er netop blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine og vækker stor begejstring. For konsekvensen kan blive større livskvalitet for patienterne og helt ny viden inden for hjerneskadeforskning. Det bør også nedsætte omfanget af fejldiagnosticeringer på såkaldt vegetative patienter, som ifølge undersøgelsens leder, dr. Martin Monti, i dag er på cirka 40 procent.

Det var blandt andet tilfældet, da en belgisk mand i 1983 blev lammet i et trafikuheld og diagnosticeret til at være i koma. 23 år senere fandt læger pludselig ud af, at han havde været ved fuld bevidsthed hele tiden, men ude af stand til at vise det.

Annonce
Det nye videnskabelige fund rokker ikke ved hjernedødskriteriet, som i Danmark er et af de to kriterier for, om en person kan erklæres død. Men det rejser en række etiske spørgsmål, mener lektor i moralsk filosofi Thomas Søbirk Petersen fra Roskilde Universitet. For nu kan man pludselig spørge, hvordan livet er, når man ingen kontakt har til omverdenen. Og man kan spørge, om patienten har lyst til at leve videre på den måde.

– Hvad nu, hvis de oplever det som tortur, gør vi så noget forkert ved at holde dem i live? Og omvendt: Har vi stoppet livet hos mennesker, der var helt bevidste og gerne ville leve videre, fordi vi troede, at de kun levede kunstigt? Under alle omstændigheder er vi nødt til at tage en ny debat om aktiv dødshjælp, for hvis patienten nu selv kan svare og gerne vil dø, hvem vil så sige nej, siger han og sammenligner situationen med terminale kræftpatienter, hvis smerter ikke kan lindres.

Et andet spørgsmål er så, hvornår en patient er i stand til at tage beslutningen om liv eller død. For i hvilken forstand er man beslutningsdygtig, hvis man kun kan kommunikere med hjernen, spørger lektor i filosofi ved Aarhus Universitet Morten Dige.

– I den danske kultur lægger vi vægt på folks eget ønske frem for familien. Så hvis den nye forskning viser sig at holde stik, nuancerer det billedet af, hvor meget en patient kan komme med på råd, siger han og påpeger, at man i dag i høj grad må gætte sig frem til, hvad patienten vil eller få stedfortrædende samtykke.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Bevidstløse patienter taler med hjernen

Nederby Jessen, publiceret d.09/02 10:24 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bevidstløse patienter taler med hjernen
Det lyder spændende og måske kan vi bruge opdagelserne til noget. Men selv uden disse opdagelser, har Kristendemokraterne været modstander af aktiv dødshjælp, til gengæld går vi ind for aktiv livshjælp og ønsker hele det palliative område udbygget, så patienter for den nødvendige smertelindring og så vi kan tale om en værdig død.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Link

...hvad er liv... hvad er ikke liv...

Johan-Otto, publiceret d.15/05 07:32 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bevidstløse patienter taler med hjernen
Modsætningen til liv er ikke død... men ikke liv... død er dels en overgang... at være dødende... dels en tilstand.. at være død... hvilket man enten kan overlade til de efterlevende at tale om eller, hvis det er troen, at opleve i "den anden verden". Og den indsigt er det de færreste... om ingen... der kan tale med om i levende live. Men mere interessant er spørgsmålet om, hvad liv er. Paulus sagde: "For mig er livet Kristus og døden en vinding". Hvis det er det kristne udgangspunkt.. og med Jesu ord: hvis I tror på mig skal I leve, om I end dør, så er døden... overgangen og det at være død ikke en ulykke, et tab, men en lykke. Livet skal leves i taknemmelighed overfor Skaberen og forældrene og bør leves med den opgave at bidrage til et godt liv for medskabningerne. Når dette ikke længere kan lade sig gøre, kan jeg ikke se nogen mening i at vedligeholde et liv med brug af teknologien... for det er ikke noget liv.I min forståelse.
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

  2. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  3. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

  4. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  5. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  6. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​