Send artiklen Bør alle danskere stå i et dna-register? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bør alle danskere stå i et dna-register?

Sagen om Maria Møller Christensen, der nytårsdag blev fundet kvalt, har skabt ny debat om behovet for et dna-register. En mand sad varetægtsfænglset fra den 2. januar til den 20. januar, hvor han blev renset på grund af dna-spor på liget. --

- Scanpix.

10 debatindlæg Hold mig opdateret

Mordsag fra Herning genopliver debat om et dna-register, der omfatter hele befolkningen

I den forgangne uge blev en mand dømt for seks bankrøverier i København og Nordsjælland. Den 26-årige bankrøver nægtede sig under hele sagen skyldig, men politiet fandt hans dna på gearstang og håndbremser i flere af de stjålne biler, som blev brugt ved røverierne, og et enigt nævningeting idømte ham seks års fængsel. Blot en af de mange sager, hvor genetiske fingeraftryk i form af hudceller, hår, spyt eller rester af blod og sæd har fået afgørende betydning for politiets arbejde. Politiinspektør Jørn Gravesen fra Rigspolitiets National Kriminalteknisk Enhed kalder da også dna-spor for et af de vigtigste værktøjer i efterforskningsarbejdet.

- I dag er det meget svært at bevæge sig på et gerningssted uden at sætte sig spor fra dna, og derfor er det helt afgørende, når vi skal opklare en forbrydelse. Alene ud fra gerningsmandens ånde på et telefonrør kan politiet trække en dna-profil, og på den måde kan vi lægge hans færden fast, siger Jørn Gravesen.

Det var også en dna-analyse, der for nylig frifandt den 48-årige mand, som var sigtet for mordet på den 20-årige Maria Møller Christensen i Herning. Drabsmanden fandtes ikke i politiets centrale dna-register over kriminelle, og først efter længere tids efterforskning og adskillige dna-test fandt man i denne uge én person med det rette match. Det har endnu engang rejst spørgsmålet om det hensigtsmæssige i at oprettet et dna-register, som omfatter hele befolkningen.

Annonce
- Det siger sig selv, at jo flere vi har at registrere dna-spor af, jo større er chancen for, at vi finder den rigtige. Hvis man i teorien forestiller sig, at hele den danske befolkning var registret, var mulighederne for opklaring overordentlig gode. Men i politiet bøjer vi os naturligvis for, at vi har en lovgivning, som dikterer, at vi ikke bare må registrere folk, og det er klart, at det ville være nødvendigt at debattere ulemperne ved en så omfattende registrering, siger Jørn Graversen.

En voksende del af befolkningen er ellers positivt stemt over for ideen om, at alle danskeres dna skal registreres. I 2007 viste en meningsmåling foretaget for Jyllands-Posten, at tre ud af fire danskere mente, at et centralt register var en god idé, mens kun halvt så mange gik ind for forslaget i 1998.

Men dna-materiale giver svar på mange andre spørgsmål end "skyldig" eller "ikke skyldig". Opfinderen af dna-beviset, englænderen Alec Jeffreys, pegede for flere år siden på risiciene for, at oplysningerne kan misbruges af eksempelvis forsikringsselskaber, arbejdsgivere og myndigheder. Han pointerede, at dna-materiale jo også kan vise, om man er disponeret for arvelige sygdomme, eller om man virkelig er den biologiske far til sine børn. Spørgsmålet er, om fordelene ved et sådan register opvejer ulemperne, og om det overhovedet er etisk acceptabelt at oprette et befolkningsdækkende dna-profil-register?

Det Etiske Råd diskuterede i 2006 muligheden for et dna-profil-register, som skulle omfatte alle borgere i Danmark. Dengang var rådet splittet. Fortalerne argumenterede med, at registret ville have oplagte fordele i forbindelse med kriminalitetsbekæmpelse, og de mente, at det ville være tryghedsskabende samt fremme retssikkerheden og retsbevidstheden i befolkningen. Desuden pointerede man, at det ikke ville kunne betegnes som integritetskrænkende, da den biologiske prøve blev indhentet på en skånsom måde. Daværende formand Ole Hartling var dog sammen med størstedelen af medlemmerne modstander af ideen, og rådets nuværende formand, Peder Agger, mener ligesom sin forgænger, at man skal være tilbageholdende med denne type tiltag.

– Jeg er ikke principielt imod, men uanset den konkrete sag synes jeg generelt, at der gennem de senere år er sket mange indgreb på vores demokratiske rettigheder under overskriften "terrorbekæmpelse", og mange bække små gør en stor å. Det ene lille indgreb i vores privatliv og personlige frihed efter det andet risikerer at gå ud over den enkeltes frihed og retssikkerhed.

Siden rådet sidst behandlede emnet, er der rejst en række nye etiske problematikker i forbindelse med at kunne identificere personer, påpeger Peder Agger.

– Der er en vældig teknologi under udvikling i forbindelse med at kunne identificere og gøre mennesket transparent, så man i dag eksempelvis kan anvende irismønstre i øjet, affotografere folks måder at gå på eller kigge igennem tøj i lufthavnskontroller for at afsløre, om personen har sprængstoffer gemt på kroppen. Hele den udvikling bør give anledning til nye etiske overvejelser i spørgsmålet om, hvorvidt sådanne tiltag står mål med risikoen for krænkelser af den enkeltes privatliv og integritet.

Spørger man lektor i strafferet Thomas Elholm fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet om fordele og ulemper ved et befolkningsdækkende register fremhæver han, at man på den måde ville undgå forskelsbehandling, da alle borgere ved metoden er registreret, men han er alligevel overvejende skeptisk over for ideen.

– Der er et enormt overvågningspotentiale i sådan et register. I og med man registrerer folks personlige data, opstår der muligheder for at overvåge mennesker i en helt ekstrem grad. Særligt hvis man forestiller sig, at computere kan samkøre disse oplysninger med de mange andre elektroniske spor, vi sætter rundt omkring. Jeg mener, man bør være på vagt over for sådanne tiltag af principielle og etiske årsager. Ellers ender vi i noget, der er langt værre end George Orwells "1984", siger Thomas Elholm og henviser til et arbejdsnotat i forbindelse med et nylig offentliggjort program for det politimæssige og strafferetlige samarbejde i EU, der beskriver den "digitale tsunami", man står over for i de kommende år.

Lektor i filosofi ved Københavns Universitet Klemens Kappel deler ikke skeptikernes frygt for, at et befolkningsdækkende dna-register ville skabe et overvågningssamfund.

– Blot fordi man har et register over befolkningens dna, sætter det jo ikke staten i stand til at overvåge folk. Det ville kræve, at man sendte folk ud for at indhente dna-spor, og hvilken interesse skulle staten have i den enkeltes færden? Hvis man gerne vil finde ud af, hvad jeg foretager mig, findes der en lang række andre måder at gøre det på, siger Klemens Kappel.

I hans øjne er mulighederne for misbrug ikke overvældende, og fordelene ved et sådant register kunne godt opveje risikoen for misbrug.

– I bund og grund handler det om, hvorvidt man stoler på myndighederne eller ej, og det virker usandsynligt, at staten skulle misbruge denne information.

Han afviser også argumentet om, at man mistænkeliggør lovlydige borgere ved at føre dem ind i et dna-register.

– Netop fordi det er et register for ikke-kriminelle, er der ingen stigmatisering forbundet ved at stå i det. Det er sammenligneligt med en fortegnelse over folks personnumre, og der findes allerede mange af den slags registre over en type information, som unikt kan identificere borgere.

Og debatten slutter næppe her. Ifølge Jørn Gravesen fra Rigspolitiet vil dna-spor i fremtiden få endnu større betydning i opklaringsarbejdet.

– Vi lever i et samfund, hvor folk ikke er begejstrede for at udtale sig, og i visse miljøer vil man helst ikke vidne, så det bliver i stigende grad en udfordring for os at skaffe vidneudsagn. Her er dna en fantastisk mulighed for at skaffe tekniske beviser.

terkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Bør alle danskere stå i et dna-register?

Agerly, publiceret d.29/01 14:02 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
Det drejer sig ikke om generel mistænkeliggørelse, men om at man giver politiet et redskab til at opklare forbrydelser, hvor de kan spare tid og gå direkte efter fundne DNA profiler.
Lyder jo meget fornuftigt og økonomisk, men jeg mener alligevel, at man skal gøre som med fingeraftryk, hvor uskyldiges fingeraftryk skal slettes igen, hvilket desværre ikke altid sker, fordi Politiet tydeligt har vist at de bruger de midler man giver dem på nemmeste og tilsyneladende mest effektive måde, hvilket ses på baggrund af terror og bandelovene der bruges i flæng selv om sagerne ingen relationhar til den slags, og sagen fra Herning fortæller jo også, at Politiet er parate til at få uskyldige varetægtsfængslet, hvis der er ting der kunne passe med at den pågældende er gerningsmand og det er sikkert ikke nogen rar oplevelse for en uskyldig, at opleve forhøring og påstande om skyld.
Det må være et rimeligt krav at Politiet kun kan få DNA fra personer, hvor man i forvejen har indikationer på, at den pågældende kan være gerningsmand idet DNA spor ikke altid påviser skyld, men kun påviser tilstedeværelse.
I visse sager vil DNA sporet være noget der kræver forklaring og nøjere efterforskning, men hvis man har DNA fra alle danskere vil det være alt for let at mistænkeliggøre alle der har været på stedet eller har haft kontakt med et offer og så springe anden efterforskning over indtil man har en at efterforske.
Politiet og især kriminalpolitiet har ofte vist at det drejer sig om at få resultater og så ser man stort på begreber som "uskyldig indtil det modsatte er bevist" og derhar faktisk været en del sager i de seneste år hvor lange varetægtsfængslinger har endt med frifindelser og det er noget der har utroligt store menneskelige konsekvenser og jeg kan kun forestille mig at det tal vil stige hvis man med DNA register over alle giver adgang til en bagvendt efterforskning.
I øvrigt er et DNA register over alle danskere slet ikke tilstrækkeligt i denne globaliserede verden, hvor en større og større del af den voldsomme kriminalitet begås af udenlandske statsborgere, der på grund af EU's tåbelige regler om grænsekontrol har nogenlunde fri adgang til at benytte Danmarks som deres personlige skattekiste.
Hvis man skulle oprette et nationalt DNA register bør der ikke gives adgang til efterforskning med mindre man har bestemte personer under mistanke og så skal adgangen kun kunne ske til de pågældencde og kun efter dommerkendelse.
Politiets chefer har stor karrieremæssig interesse i at opnå hurtige og mange resultater så man er nødt til at begrænse adgangen til at efterforske i flæng.
Del Link

Re: Bør alle danskere stå i et dna-register?

krullll, publiceret d.30/01 23:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
God ide for det er så sikkert, at kun de skyldige vil have noget at frygte.
Problemet er at det bliver frygteligt dyrt med den teknologi vi har i dag, så vi kan jo starte med at tage det på alle der er i berøring med domstolene i første omgang, og så udvide det når teknologien bliver billigere.

At smide tests ud fordi en mistænkt ikke bliver dømt er spild af penge og mulighed for at få forbrydere dømt.

Med et dækkende register vil der højst sandsynligt kun være et match i hele Danmark på en kriminalsag og det vil være en genvej der vil gavne alle. ikke mindst de uskyldige mennesker som kan blive tilbageholdt. man kan koncentrere sig om den person det 99,99% sikkert er den skyldige. fx vil DNA fra sæd næppe kunne tolkes som andet end en voldtægtsforbryder.
Del Link

Re: Bør alle danskere stå i et dna-register?

Agerly, publiceret d.30/01 23:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
Man overser, at mange uskyldige vil komme unødigt i søgelyset hvis Politiet får mulighed for, at springe almindelig efterforskning over og så bare gå efter DNA spor og så ellers forsøge, at få det hele til at passe med den man betragter som hovedmistænkt.
Prøv at tænke over hvad der kunne være sket i den nylige drabssag fra Herning, hvis man ikke havde fundet en DNA profil der kunne frikende.
I disse tider hvor politicheferne belønnes for antallet af resultater og forfremmelser gives på samme måde vil mange dårlige efterforskere gå efter resultater i stedet for at sikre at det nu også er den rigtige man har fåaet fat i.
Nu har jeg en superren straffeattest som pensioneret statstjenestemand og har haft rig lejlighed til at se hvordan visse dårlige kriminalbetjente er parate til at bruge enhver mulighed for at fremme karrieren, og jeg er alvorligt bange for at der med den nye politireform vil blive brugt alle midler for at fange kriminelle og at det med et nationalt DNA register vil komme til at ramme mange derbare har været på stedet. Det er jo ikke altid at DNA findes fra sæd eller blod fra en gerningsmand.
Og det er jo rørend ebilligt at hænge en uskyldig ud som skyldig og har men set hvilke forhold, også uskyldige, varetægtsfængsles under så forstår man godt at de har det dårligt efter sådan en oplevelse.

Selv pæne, velhavende og uskyldige borgere kan blive uretmæssigt mistænkt og fængslet, selv om det fortrinsvis er almindelige mennesker det oftest rammer fordi de ikke har adgang til de bedste advokater. Det er fakta!
Del Link

Re: Bør alle danskere stå i et dna-register?

krullll, publiceret d.31/01 09:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
Pointen er jo at det netop er FÆRRE personer som bliver mistænkt og efterforsket fordi DNA profiler er så præcise.



Et præcist værktøj peger på én mistænkt og ikke fx. en hel opgang med nøgler til en stor kælder.

Jeg forstår ikke hvordan du kan få gjort det til det modsatte.

Vi beskytter flere uskyldig og fokuserer kræfterne på de som med stor sandsynlighed er skyldige.
Del Link

Re: Bør alle danskere stå i et dna-register?

Astor, publiceret d.31/01 11:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
"Pointen er jo at det netop er FÆRRE personer som bliver mistænkt og efterforsket fordi DNA profiler er så præcise."

Problemet - som jeg ser det - er:
nu bliver DNA brugt til at bekræfte - eller afkræfte - at den mistænkte er skyldig eller ej. Man anholder en der er mistænkt - af andre årsager end DNA (fordi han var på stedet, fingeraftryk osv). DNA støtter - eller afviser - denne mistanke.

Men hvis vi alle står i et DNA-register, kan vi blive mistænkt alene på DNA. Lad os sige at dit DNA dukker op på et gerningsted i Århus. Du bor ikke i Århus. Alligevel bliver du mistænkt - fordi dit DNA er der! I så tilfælde, skal du have bevis for at du IKKE var i Århus.

DNA bliver således IKKE brugt til at levere det endelig bevis, men som et indicie. Og da jeg mener at have læst, at - statistisk set - kan 5 danskere have samme DNA-profil, synes jeg det er problematisk.
Del Link

Re: Bør alle danskere stå i et dna-register?

Agerly, publiceret d.31/01 12:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
Det må være manglende fantasi og viden,der får folk til at tro, at DNA er et superværktøj til efterforskning.
DNA findes på gerningssteder i spyt, slim, sved, hår, blod, hudceller og sæd og er der tale om blod og sæd er fundet selvfølgelig interessant, men er fundet fra et host, nys eller hud og hår så kan man jo nemt få spor af folk der bare har været på stedet.

Hvorfor mon man har valgt at ville slette fingeraftryk fra uskyldige af retssikkerhedsmæssige årsager????

Her i Danmark har Politiet videre efterforskningsmæssige beføjelser end i mange andre lande og har i kraft af en grundig personregistrering gode muligheder for at efterforske og det de ikke har tager de selv ved for eksempel at ransage uden dommerkendelse på tvivlsomt grundlag i henhold til reglem om ikk eat forspilde øjemedet, hvis man da ikke lige frem skaffer sig tilladelse ved at presse den mistænkte med, at så skal man jo have naboen til at være vidne.

Tendensen med at anvende bande og terrorlove til at efterforske og undersøge i almindelige sager giiver mig ringe tillid til at Politiet kan forvalte større muligheder og på baggrund af den måde man forvalter "knivloven", hvor ganske almindelige mennesker kriminaliseres uden grund bare fordi de ikke kunne forestille sig at der ville være noget galt i at have en fiskekniv eller hobbykniv i bilen.
Jeg har ofte værktøj med når jeg besøger familie fordi jeg kanhjælpe med mange små praktiske ting, men jeg har været nødt til at fjerne min dejlige Stanleykniv med skydeklinge og magasin for ikke at riskere at blive kriminel ved at parkere et sted der er mere offentligt end parkeringspaldserne ved familien.

Desværre er det ikke længere kun de kriminelle der bør frygte Politiet i en tid hvor man præstationslønner politicheferne.
Del Link

Re: Bør alle danskere stå i et dna-register?

Per Erik Rønne, publiceret d.01/02 11:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
For mig er det eneste argument mod et DNA-register der omfatter alle danske borgere, og alle udlændinge med fast bopæl her i landet, at det ville blive for dyrt.

Hvordan det skulle indføres? Ved fødslen tages en prøve af navlestrengen, og resultatet registreres sammen med CPR-nummeret, når det foreligger. For dem af os der allerede er født må det ske i forbindelse med almindelige lægeundersøgelser af børn, ved session for drengenes vedkommende, når man skal have fornyet pas eller kørekort, eller have det for første gang. På den måde vil man kunne fordele det over 10 år.

Men som nævnt må det afhænge af hvad det koster. Under alle omstændigheder kan jeg ikke se andet end at staten, os alle sammen, må have en legitim interesse i at kunne identificere dens borgere.
Del Link

Re: Bør alle danskere stå i et dna-register?

Agerly, publiceret d.01/02 11:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
Problemet er meget mere kompliceret end bare prisen eller at fange kriminelle.

Det drejer sig først og fremmest om at beskytte den almindelige lovlydige borger imod unødvendige retsindgreb, der med et DNA register over alle kan blive en billig og nem måde at springe normal efterforskning over ved at starte med at efterforske alle der har efterladt DNA.

DNA er ikke så sikker et bevis som et fuldt fingeraftryk og vil kunne kaste mistanke på personer med en sammenlignelig DNA profil.

Vi skal under ingen omstændigheder spænde ben for Politiet, men det er ikk enogen god idé at give dem redskaber der uden tvivl vil resultere i at der kastes mistanke på og foretages anholdelser mv. af uskyldige lovlydeige borgere.

Den første mistænkte i Herning blev frikendt af DNA, og det er helt andeledes forsvarligt at frikende ved hjælp af DNA end det er at finde en skyldig hvis man ikke har andre relevante spor, hvilket vil resultere i at Politiet vil begynde at efterforske på alle der har en DNA profil der passer eller næsten passe rhvis der er tale om en ufuldstændig profil og det vil betyde krænkelser og ydmygelser, men sidder man i sit "lille elfenbenstårn" så er det sikkert en vældig idé, hvis ens samfundsmæssige status vil udelukke en som f.eks. røver.
Del Link

Det

Slettet bruger, publiceret d.05/11 01:21 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
ville aldrig ske. En persons dna som dukker op i Århus kan kun stamme fra en person som har været i Århus. Hvad er du bange for??
Del Link

Dna

Slettet bruger, publiceret d.05/11 01:33 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør alle danskere stå i et dna-register?
Dna Er mindst ligeså brugbart til at frikende som det er til at fælde. Tænk alle de efterforskningskroner man kunne spare hvis man kunne udelukke en potentielt mistænkt med det samme. Jeg er fuldt for et centralt dna register for alle danskere, og gerne også alle udlændinge som arbejder eller studerer i Danmark. Vi er allerede registreret på kryds og tværs så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og sikre større sikkerhed. Jeg har intet at skjule og vil gladeligt aflevere mit dna i enhver situation som kan spare politi og myndigheder for at bruge energi og ikke mindst skatterkoner på at efterforske noget som ender i en blindgyde. Der er så stor sikkerhed når det kommer til dna at der ikke kan være nogle argumenter imod. Det koster penge ja, men vi betaler vist også rigeligt i skat så der er masser af dækning, og de positive sider opvejer langt de ganske få negative, hvis der overhovedet er nogle. Jeg er sikker på at Barfoed ville se ganske anderledes på sagen hvis et af hens eget familiemedlemmer var blevet voldtaget og stukket ihjel af en voldsperson som have efterladt dna i personen
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock