Hvorfor kommer kritikken fra Mogens Blicher Bjerregård først nu? Han burde have været ude med det samme og undsige BT og Ekstra Bladet! Journalistforbundet burde desuden ekskludere de ansvarlige journalister.

Hvorfor har man den danske tradition med at domstole og politi plaprer ud med identiteten på mistænkte? Det er fuldstændigt forrykt, at Stein Bagger behandles med yderste varsomhed og lemfældighed, hvorimod denne person kun havde indicier imod sig mht. at besidde en nøgle til ejendommens kælder, samt at være kommet hjem beruset den nytårsaften.

Formodentlig fodrer man systematisk pressen med sådan noget, fordi det gør tiltalte mere medgørlig, og måske så har lettere ved at tilstå. Hvis folk uden for fængslet ligefrem vil slå ham ihjel, så må han jo hellere søge at samarbejde med politiet.

Faktisk var den tiltalte i færd med selv at tro på muligheden af sin skyld. Så det virkede, det trick med at udlevere ham til offentlig sladder, med offentliggjorte beskrivelser af de grusomme handlinger, han havde begået.

Jeg gad nok vide, hvordan dette scenarie kan forenes med vores forfatning, der forestiller sig voksne og modne mennesker i befolkningen, hvorimod domstole og politi klart ønsker sig underdanighed og en barnlig underkastelse.

Men nåja, det er vel en sejr for sekulariseringen, det niveau? Intet er privat, intet personligt helligt eller beskyttelsesværdigt.

"Men nåja, det er vel en sejr for sekulariseringen, det niveau? Intet er privat, intet personligt helligt eller beskyttelsesværdigt. "

Jeg har lidt svært ved at se hvordan og hvorfor en dømmesyg presse kan skyldes sekulariseringen...?

Jeg er meget enig med Nikolaj, der spørger: "Hvorfor kommer kritikken fra Mogens Blicher Bjerregård først nu? Han burde have været ude med det samme og undsige BT og Ekstra Bladet!"


Vi har i mange år haft en sensationspresse. Den del af pressen har været med til at bringe vigtige emner frem i dagens lys - og tak for det. Men den har også været med til at smadre mennesker i forlængelse af deres sensationslyst.

I forbindelse med rettsager skal pressen være meget forsigtig med at dømme før domstolene. Det gjorde man i dette tilfælde. Men en sigtet er i princippet uskyldig indtil andet er bevist - og det bør pressen leve op til.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby

citat:
"Men nåja, det er vel en sejr for sekulariseringen, det niveau? Intet er privat, intet personligt helligt eller beskyttelsesværdigt. "

Jeg har lidt svært ved at se hvordan og hvorfor en dømmesyg presse kan skyldes sekulariseringen...?



Tja, begivenhederne kan ses på flere måder. Som den er anskuet fra forfatningsprincipper med respekt for den enkelte, samt en nøgterne og retfærdig rettergang, gemmer der sig nogle idealistiske principper. Men sådanne højere hensyn tenderer for mig at se KLART at forsvinde sammen med en fremadskridende og dominerende sekularisering. Som om denne var specelt moralsk og idealistisk på en eller anden måde? At opfatte en person som en ting, eller først og fremmest bare et pattedyr? Læserne som rene driftdrevne naturskabninger?

Jeg ved godt, at dette ikke er hvad man selv siger som sekularist, men realiteterne er en stadigt mere fremtrædende machaiavelliansk opfattelse - og i modsætning til denne tænker fra middelalderen, ikke bare undtagelser, men dagligdag! Normalitet! Som man formodes at strukturere sin tilværelse efter!

"Som om denne var specelt moralsk og idealistisk på en eller anden måde? At opfatte en person som en ting, eller først og fremmest bare et pattedyr? Læserne som rene driftdrevne naturskabninger? "

Det er da en helt vild overfortolkning.. og en fuldstændig mageløs social-darwinsitisk påstand.....!

Det svarer til at jeg påstår at den dømmesyge medieverden skyldes det kristne menneskesyn, som siger vi alle er syndere. En synd fra eller til? Mord, incest, tyveri? Hvorfor ikke vise det frem i medierne- det kommer jo alligevel frem for gud, og syndere er vi jo alle alligevel?

Nej, det er ikke mageløs overfortolkning efter min egen opfattelse, men tværtimod et forsøg på at se og forstå, hvad der sker på længere sigt. Startende med oplysningstiden, begravet igen i romantikken, men nu tilbage på banen igen. Imidlertid hvis man udelukkende ser på en nutidsopfattelse i sin egen belysning, så ligner det måske humanismen. Men i modsætning til den tidsalder, helt uden Gud som overordnet legitimerende medspiller. En tilværelse helt uden dybde. Eller befriet for overtroens lænker, som man naturligvis også kan beskrive det.

For at illustrere denne nye menneskeopfattelse, kommer her et citat fra Javier Marías trilogi "Dit ansigt imorgen". Ikke uden humor, men også illustrerende en mere kynisk verdensopfattelse, som jeg altså opfatter også som moderne og sekulær. (bind 3, side 40 ff i den engelske udgave)

"Det som imidlertid har gjort mig mest vred har været den følelse, at jeg på en anden måde stod i gæld til hende (absurd nutildags og i denne tidsalder) for at lade mig sove med hende. Det er formodentlig tømmermænd fra den tid, hvor jeg blev født, da det stadig var forventningen, at hele interessen og initiativet kom fra manden og at kvinden bare gav efter, eller ydermere indvilligede eller tillod, og at hun var den, der gav en værdifuld gave, eller skænkede en stor gunst. Ikke hver gang, men alt for hyppigt har jeg bedømt mig selv som den, der var iscenesætteren eller den person ultimativt ansvarlig for hvad der skete mellem os, selv om jeg ikke havde søgt eller forventet det – selv om jeg har set det komme for det meste, anet det – og formodet, de ville fortryde det så snart det var overstået og jeg havde trukket mig tilbage eller flyttet mig, eller mens de tog tøj på, eller glattede og ordnede deres tøj (der var endog engang en gift kvinde, som bad mig låne hende sit strygejern: hendes stramme skørt lignede da en harmonika, og hun skulle straks til et middagsselskab med nogle meget stilige gifte par og havde ikke tid til at komme hjem først; jeg lånte hende mit strygejern, og hun tog afsted og så meget selvtilfreds ud, med sit skørt tavst og uden tegn på nylige op og nedture), eller måske senere, når de var alene og i en eftertænksom eller reflekterende sindsstemning, kiggede op på den samme måne – som jeg ville overse – gennem vinduer, som for dem pludselig havde fået en ægteskabelig betydning, mens de døsede i de tidlige timer.

Og ligeledes har jeg ofte følt en impuls til at betale dem tilbage straks, ved at være følsom, tålmodig eller villig til at høre det hele; ved at være blidt opmærksom på deres bekymringer eller deltage i deres sladder; ved at overvåge deres fremmedartede søvn eller tildele dem upassende kærtegn som bestemt ikke kom fra hjertet, men som jeg fik fremtvunget; ved at udtænke indviklede undskyldninger så jeg kunne forlade deres hjem før daggry, som en vampyr, eller forlade mit eget hjem i de tidlige timer, dermed lade dem indse at de ikke kunne blive natten over og at de måtte tage tøj på og gå nedenunder med mig, og tage deres bil eller tage en taxi (med mig som forlods betalende) i stedet for at indrømme for dem at jeg ikke længere kunne holde ud at se dem, lytte til dem, eller endog ligge og ånde tungt ved siden af dem."