Robotter, der kan hjælpe de ældre - godt, men måske også skidt? Og hvad med at gøre alle til supermennesker ved hjælp af ny teknologi? Godt for handicappede - men hvad med den almindelige dansker?

De to områder er blevet gransket i Det Etiske Råd. I går fremlagde rådet to udtalelser om emnerne. Bolden bliver nu spillet over til politikerne.

- Diskussionen af disse ting er endnu i sin vorden. Derfor vil det være forkert af os at komme med meget håndfaste anbefalinger, siger Klavs Birkholm, formand for en arbejdsgruppe under Det Etiske Råd.

De vise folk i Det Etiske Råd har tilsyneladende haft det lettest med de såkaldte sociale robotter, der flytter ind og bliver en del af den enkeltes dagligdag. Et eksempel er robotsælen Paro, der bruges til at aktivere og berolige demente ældre.

Spørgsmålet er, om sælen og andre robotfæller vil erstatte menneskelig kontakt i plejen. Det Etiske Råd støtter sælen. Men man vil ikke se robotterne indført som erstatning for den menneskelige kontakt. Frygten er, at dette vil ske i tider med stram økonomi.

Det Etiske Råd vil have regler om ansvar for robotfejl og frygter, at de kunstige dyr kan virke afstumpende på mennesker, der bliver følelsesmæssigt knyttet til robotten. Man forudser, at det kan blive nødvendigt at regulere i forhold til børn og unge.

Hvor rådet er ret enig om robotsælen, så er det delt, når det gælder muligheden for at skabe supermennesker. Ved at afkode signaler fra hjernen kan man skabe systemer, hvor mennesker med hjernen kan styre for eksempel kunstige lemmer. Genialt for handicappede, der så kan styre en kunstig hånd og selv spise igen.