Send artiklen Hvad sker der med kroppen? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad sker der med kroppen?


Fakta

Fakta: tre sikre dødstegn

Fakta: Tre sikre dødstegn

Der findes tre såkaldt sikre dødstegn: ligpletter,...

Læs mere

Fakta: hjertedød og hjernedød

Man kan blive erklæret død på to måder: hjerte- eller hjernedød. Hjertedødskriteriet er opfyldt,...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Hvad sker der egentlig med kroppen, når den begraves, brændes eller doneres til videnskaben? Og hvilke andre muligheder er der? Kristeligt Dagblad giver her et overblik over, hvad der helt konkret sker, når livet er slut

Begravet En bedemand gør den døde i stand og lægger personen i en kiste. Den døde bliver vasket, måske sminket eller barberet, og iklædt det tøj, de pårørende har bestemt. Hvis døden indtræffer på sygehuset eller et plejehjem, er det normalt plejepersonalet, der gør den døde i stand.

Hvis den døde skal begraves, køres kisten til et kapel eller til hjemmet og føres herfra til den kirke, hvor begravelsen skal finde sted. I graven fortsætter forrådnelsen, som foregår i et tempo, der blandt andet afhænger af fugtigheden i jorden. Det sker, fordi bakterierne i kroppen ikke længere sættes i skak af immunforsvaret. Bakterierne udskiller gasser, når de spiser, som kan få kropsdele til at vokse. Til sidst smuldrer liget og siver ned i jorden.

Annonce
Hvis omgivelserne er tørre, kan huden dog mumificeres og blive uspiselig for bakterier og små dyr. Hvis den døde ikke lægges i en kiste, eller der er godt med ilt i kisten, vil fluer og larver også spise af den døde. Det kan vare århundreder, før skelettet opløses – igen afhængigt af omgivelserne.
Brændt Skal den døde brændes, stilles kisten i et kølerum, indtil den kan køres i ovnen på et krematorium. Her brændes den døde ved en temperatur på mindst 850 grader celsius, og asken samles i en urne. Eventuelle proteser som kunstige hofte- og knæled, skruer, skinner, ståltråd og plader, sorteres fra. Nogle krematorier begraver disse dele i en anonym fællesgrav, andre sælger dem som skrot.

Asken fra den brændte skal bisættes på et sted, der er forhåndsgodkendt af Kirkeministeriet. Siden 1975 har kirkeministeren også kunnet tillade, at asken spredes over vandet, eller at der foretages en søbisættelse af asken. Siden 1997 har det også været muligt at blive bisat uden for indviet jord, da det første danske krematorium uden kapelsal blev opført i Kolding. Kremering har været tilladt siden 1892 og er i dag den mest almindelige praksis i Danmark.
Doneret til videnskaben En bedemand kører liget til Københavns eller Syddansk Universitet, hvor kroppen bliver brugt til mange formål. De fleste lig bruges til studenterundervisning. For at undgå infektioner sprøjter man konserveringsvæske ind via en pulsåre tæt på låret, så væsken hurtigt bliver fordelt i hele legemet. Derefter bliver afdøde ført ind i et slags brusebad med samme konserveringsvæske. Der ligger kroppen i et halvt år for at sikre, at den er helt steril.

Huden bliver meget fast i det ved denne metode, og derfor gør man noget andet, når kroppen skal bruges til efteruddannelse af professionelle kirurger eller patologiske institutter, der forsker i sygdomme. Da fryser universiteterne straks ved modtagelsen liget og tør det op til efteruddannelsesbrug, så færdiguddannede læger har et friskt lig at øve sig på, hvor konsistensen af vævet er naturligt. Lægerne bruger ikke kun ligene til øvelser, men også til at udvikle nye operationsmetoder og til bedre at forstå sygdomme i især knogler, led og muskler.

Der må højst gå fire dage fra døden indtræffer, til universiteterne modtager liget. Efter et til to døgn har fordøjelsessystemet taget skade, mens arme og ben først fordærver efter cirka fire døgn.

Efter i gennemsnit to år bisættes liget. Nogle dele kan dog bruges længere, og de dele, typisk arme og ben, begraves i en anonym fællesgrav. Hvis universitetet vælger at bevare den døde eller en kropsdel i længere tid, vil det være fordi den skal indgå i den permanente undervisningssamling. I så fald bevares den dødes kropsdel i formaldehyd i op til 100 år.
Udstillet Ikke kun på universiteterne finder man udstillede kroppe og kropsdele. Mumier fra det gamle Ægypten kan ses for eksempel på Ny Carlsberg Glyptoteket i København, og mange gamle skeletter er udstillet rundt omkring i landet. Nu om dage benyttes plastificering af lig, der skal udstilles. Den dødes krop balsameres og drænes for vand og fedt, som erstattes med en form for bevægelig plastik, der ikke går i forrådnelse. Det betyder, at kroppen foreviges. Metoden blev kendt herhjemme i forbindelse med den omdiskuterede udstilling "Boddies", som man kunne se i Tivoli for to år siden. Udstillingen bestod primært af døde kinesere.
Genbrugt Dele af kroppen kan genbruges efter døden, for eksempel hornhinderne. Danskere, der har skrevet under på organdonation, kan forlænge andre menneskers liv efter død eller hjernedød. Men der er også andre, både makabre og romantiske måder at genbruge kroppen. Ny teknologi har gjort det muligt at omdanne asken fra en brændt person til en lille diamant, som en efterladt kan bære på fingeren som minde. I Sverige er man så småt begyndt at frysetørre døde og genbruge det resterende organiske materiale som livsgivende gødning for træer, blomster eller planter. På den måde kan nyt liv så at sige opstå af den dødes krop. I den mere makabre ende er rester af døde blevet til brugsgenstande. Senest under Anden Verdenskrig, hvor nazister brugte hud fra mennesker, der var døde i koncentrationslejre, til at lave blandt andet lampeskærme og pengepunge.
Anderledes begravelser Forskellige kulturer har forskellige måder at behandle kroppen på efter døden. De ovenfor nævnte er kun de mest almindeligt kendte i Danmark. I det gamle Ægypten mimificerede man den afdøde ved at fjerne alle organer undtagen hjertet og efterfølgende udtørre den tømte krop, som blev viklet ind i et linned. Derefter bevarede kroppen for eftertiden i en sarkofag. I den gamle iranske religion zarathustrismen anbringes døde på særlige stilladser for at blive fortæret af gribbe. I jernalderens Europa blev nogle døde lagt i moser, og i vikingetiden placerede man dem, der var døde i kamp, i en båd, satte ild til den, og lod den drive ned af vandet mod Valhalla.

Nogle stammefolk spiser de døde, eksempelvis amahuchaerne i det vestlige Brasilien. Inden for hinduismen brændes døde på et bål. Det er heller ikke unormalt, at der bygges oven på begravelsespladser. Strøget i København er for eksempel placeret over en stor kirkegård. Og i moderne tid er nedfrysning blevet en mulighed. Her placeres kroppen i flydende nitrogen, som sikrer mod forfald. Håbet er, at man i fremtiden vil finde en måde at tø den døde op og vække personen til live igen.

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  3. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  4. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  6. Kirketjener - Hillerød kirke

    Hillerød Kirke

    Oprettet den: 02-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​