" kristne dogmer om ligets ukrænkelighed."

Kan nogen fortælle mig hvad for nogle kristne dogmer det kan være?

Og et andet spørgsmål. Er det kultur eller kristne dogmer der har gjort at det er normalt at blive begravet og ikke brændt?

Hej Krullll. Jeg har ikke noget egentligt kvalificeret svar på dine spørgsmål, så svaret bygger på fornemmelser og egen holdning.

Jeg har meget svært ved at, at der skulle være nogle kristne dogmer, der er til hinder for ligbrænding eller for donering af legemt til videnskaben.

Indtil 1892 var ligbrænding forbudt i Danmark, så det er en forholdsvis ny foreteelse, men den er vundet stærkt frem og er i dag den mest almindelige begravelsesform. Jeg har læst mig frem til, at 75% af alle begravelser sker efter ligbrænding.

Jeg har også læst mig til, at modviljen mod ligbrænding holdt sig op igennem årene. For eksempel blev det i lovgivningen om ligbrænding i 1950 formuleret, at hvor ligbrænding finder sted, kan det ikke pålægges folkekirkens præster at forrette jordpåkastelse eller foretage anden kirkelig handling.

Først i 1975 blev ligbrænding ligestillet med kistebegravelse, og siden har udviklingen overflødiggjort, at der skal kæmpes for retten til ligbrænding.

Modviljen mod ligbrænding kan skyldes den bibelske forkyndelse om legemets genopstandelse og nogle mener, så at man ikke kan opstå, hvis man er blevet brændt. Selv er jeg af den opfattelse, at vi opstår med nye legemer, uanset om vi er blevet begravet eller brændt. Trods det har min kone og jeg besluttet os for begravelse, når den tid kommer.

Og så til dit andet spørgsmål, så tror jeg, at det er en blanding af kultur og en forståelse omkring legemets opstandelse, der er årsag til begravelser, men trenden er altså vendt til 25% begravelser og 75% ligbrændinger.

Personligt kan jeg heller ikke finde noget problem i, at man donerer kroppen til videnskab eller er organdonorer. Såvel min kone som jeg har sagt ja til at være organdonorer.

Det kan godt være, at du får et andet svar, hvis du spørger en præst i folkekirken og spørger du flere, vil du sikkert få forskellige svar.


Bjarne Nederby Jessen.

Tak for et godt, oplysende og grundigt svar.

"Modviljen mod ligbrænding kan skyldes den bibelske forkyndelse om legemets genopstandelse og nogle mener, så at man ikke kan opstå, hvis man er blevet brændt."

Ja men hertil kan man jo indvende at uanset om man brænder eller indgår i det biologiske kredsløb med orme som mellemvært som bliver resultatet en sprednings af vores atomer.

Selv har jeg en "følelse" af at begravelse er det mest rigtige, men i lyset af det du skriver, så er den nok kulturel betinget. Det skal måske bemærkes at vi har samme holdning om legemes opstandelse.

Tak for dit retursvar krullll. Jeg kan kun være enig med dig i, at der i relation til opstandelsen ikke kan være den store forskel på om et legeme begraves eller brændes, i begge tilfælde forsvinder legemet.

Du skriver, at du selv har en "følelse" af, at en begravelse er det mest rigtige. Jeg har det på samme måde, men kan ikke givet en fornuftig begrundelse.

Min kone og jeg har for nogle år siden bestemt os for gravplads og planlagt vores begravelse, så vore efterladte ikke skal stå med det. Vi valgte begravelse, men efterfølgende er min kone begyndt at vakle og tænke i brænding. Under alle omstændigheder finder vi det rigtigt at planlægge det selv.

Bjarne Nederby Jessen