Tidens fylde

Læs også

flexblock

Tema

Klummen: Etisk set

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Anne Mette Berg | 11. januar 2010

Etisk set

"DET ER UTROLIGT, at der er gået 10 år, siden vi fejrede årtusindskiftet i nytåret 2000". Sådan har mange nok tænkt og sagt her ved årsskiftet til 2010. For tiden går, tiden iler og tider skal henrulle, som der står i salmen "Dejlig er jorden".

På den måde er tid noget mærkelig noget, der opleves forskelligt, alt efter hvor man er i sit liv, og hvad man foretager sig. Forskere kan forklare det med stofskiftet i hjernen, der ændrer sig med alderen. Men hvordan forklarer man, at tiden falder én lang, når man keder sig, og at den modsat går hurtigt, når man er i gang med noget, der optager én. Sådan har tiden det med at gå i sit eget uberegnelige tempo.

Samtidig er tiden jo egentlig en konstruktion, som vi har tillempet efter solsystemets overordnede rytme i dag, nat og måneskifter.

Vi går med armbåndsure og bruger vækkeure for at holde styr på tiden og os selv. Vi deler tiden op og vurderer den, taler om dårlige og gode tider eller "fede tider". Men helt styre tiden kan vi heldigvis ikke, for så kunne tiden for alvor blive en spændetrøje.

Annonce

Årstid, højtid, arbejdstid, flekstid, fritid, sengetid, ja, kært barn har mange navne, og hver af os har oven i købet en speciel tid, vi kalder for vores livstid, som vi ønsker os meget af og helst vil bruge i frihed og efter eget valg.

Alligevel bliver vi alle efterhånden mærkede af tidens tand, noget bider i os og bider sig fast, så vi får rynker og bidemærker på forskellig vis, ja selv vores smukke klode synes at være mærket af tidens tand.

Og sådan kunne tiden til sidst slutte for os og vi blive væk for den og den for os, for det er sådan, livet ser ud, set fra tidens synsvinkel.

Alligevel er det her, det svimler for mange af os, for eksempel når vi som børn opdager, at livet i tiden har en ende. Så hjælper det ikke meget, når ens far eller mor fortæller en, at der er mange år, til man dør, og at man mindst vil blive 80 eller 90 år gammel. For til den tid er far og mor jo også døde, og så er man ladt helt alene tilbage i verden!

Men som tiden går, retter man ind og lærer, at afsked er uundgåelig og er en del af vores fælles liv i tiden. Det nytter ikke at protestere, og dog – der er en enkelt modsigelse eller tilføjelse!

For det modsatte af tiden er evigheden, og i "tidens fylde" sker det, at der løftes en flig, så vi får lov at få et glimt af det, der ligger uden for tiden. Det er det, julens budskab er fortællingen om, at der, uden for tiden og uberørt af tiden, er et liv, som kom ind i tiden.

Og ligesom et bæger fyldes, så det til sidst flyder over og bliver et billede på, at det gamle ikke kan rumme mere, men må flyde over i noget andet og nyt, så har vi fået et løfte om, at vi, der ikke altid har levet i tiden, og som heller ikke kan vedblive at eksistere i tiden, vi har et andet liv uden for tiden i vente.

Så måske er tiden i virkeligheden bare Guds tankestreg i evigheden!

Til slut denne nytårshilsen af ukendt oprindelse:

"Everything will be okay
in the end.
If it's not okay,
it's not the end."

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sygehuspræst Anne Mette Berg, sognepræst Marianne Christiansen og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock