Send artiklen Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

26 debatindlæg Hold mig opdateret

Med majs på tanken kan vi fortsætte med at køre i store biler og samtidig reducere udslippet af CO2. Men skal landbruget producere energi frem for mad, går fødevarepriserne op til skade for de fattigste, mener flere

Det er ikke lige sådan at redde jorden.

Tag for eksempel biobrændsel og biobrændstoffer, der er blevet én af de mest omtalte løsningsmuligheder i kampen mod klimaforandringerne. Ifølge Verdensbanken kræver det 240 liter majs at fylde tanken på en firehjulstrækker med biobrændstof. Den majs kunne brødføde én af verdens 900 millioner sultende i et helt år.

Dilemmaet er langtfra det eneste i klimadebatten, men det er et af de klareste. Biobrændsel og biobrændstof er biologisk materiale såsom majs, raps, hvede og sukkerrør, der omdannes til energi - typisk i form af opvarmning, elektricitet eller erstatning for benzin og diesel. Fordelen er, at biobrændsel som udgangspunkt er CO2-neutralt, fordi den kuldioxid, der frigives ved afbrændingen, oprindeligt er trukket ud af atmosfæren gennem planternes fotosyntese. Derfor har landmænd især i USA fået massiv støtte de senere år til at lægge deres produktion om i bestræbelserne på at begrænse CO2-udledningen. Og derfor er det EU-Kommissionens erklærede mål, at biobrændsel i 2020 skal udgøre 10 procent af energiforbruget i hele EU?s transportsektor.

Annonce
Men der er en række problemer forbundet med den nye teknologi, mener nødhjælpsorganisationerne og også et flertal af bioforskerne. Særligt i Mellemamerika har den hastigt stigende brug af afgrøder til biobrændsel sendt fødevarepriserne på himmelflugt, og resten af verden mærkede i 2008 også markante stigninger. Hvor meget stigningerne hænger direkte sammen med udviklingen af biobrændsel, er der uenighed om, men ifølge Den Internationale Valutafond er det op til 60 procent. En analyse fra Verdensbankens førende landbrugsøkonom, Donald Mitchell, siger endda helt op til 75 procent.

Under alle omstændigheder var konsekvenserne af prisstigningerne voldsomme for de dengang 800 millioner mennesker, der levede i sult eller underernæring. På blot et år steg tallet til 900 millioner. Men problemet stopper ikke der, for det handler ikke kun om dyr mad, men også om markerne, maden dyrkes på. For ofte bliver produktionen af biobrændsel introduceret sådan, at de fattigste bønder med små jordlodder får frataget deres jord eller modtager dårligere jord som betaling for, at store industrilandbrug kan overtage kæmpe arealer, forklarer Mette Lund Sørensen, rådgiver om fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp.

For at imødekomme problemet er en såkaldt 2. generation biobrændstof under udvikling. Den produceres kun på affaldsprodukter, der ellers ville være gået tabt, men der er stadig så mange tab forbundet med produktionen, at brændstoffet hverken er CO2-venligt eller særlig effektivt i forhold til andre energikilder, mener professor Henrik Wenzel fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet. Når politikerne alligevel går videre med projektet og eksempelvis i november indviede et nyt bioanlæg i Kalundborg, så skyldes det ikke hensynet til klimaet, siger han:

- Der er mange interessenter i erhvervslivet involveret i det her. Olieindustrien er også meget magtfuld, og så har nogle få bioforskere en stor forkærlighed for emnet, som hindrer dem i at tænke rationelt. Disse interessenter lader politikerne sig desværre forblænde af, formentlig i håbet om en relativ nem måde at reducere CO2-forbruget på. Men det er altså helt grundlæggende en dårlig idé. Jeg er rundt i store dele af verden og holde foredrag om dette område, og alle forskere, jeg møder, siger også, at det er en dårlig idé.

På Center for Bioetik og Risikovurdering ved Københavns Universitet påpeger lektor og teolog Mickey Gjerris, at problemstillingen desværre er kendetegnende for menneskets måde at angribe klimaproblemerne på. Vi bliver ved med at søge efter en ny teknologi, der kan løse det hele, uden at det gør alt for ondt. Og så vælger politikerne nogle halve eller direkte dårlige løsninger, mens de venter på de rigtig gode. De almindelige borgere er ikke bedre. Inderst inde ved vi godt, at vi ikke for alvor kan imødegå klimatruslen, hvis ikke vi ændrer livsstil, men vi gør ikke noget, før vi pinedød er tvunget til det.

- Alle ved efterhånden, at produktionen af særligt oksekød er noget af det mest forurenende overhovedet. Og det er let at gøre noget ved: Lad være med at spise så mange bøffer. I stedet bliver vi stadig mere positive over for genmodificerede fødevarer, selvom vi har forsvoret dem tidligere. For de klarer sig godt på trods af klimaet, og så kan vi spise som hidtil, siger han.

Sådan er det, fordi vi i bund og grund er egoistiske, også på nationalt plan, når vi fremmer biobrændsel, selvom det ikke er en bæredygtig teknologi, og selvom det er til direkte skade for landbruget i u-landene.

- Det egentlige tema på topmødet i København er penge. Hvem skal betale hvor meget for hvad? Igen forsøger i-landene at slippe så billigt som muligt, selvom det er os, der er skyld i, at u-landene er så hårdt ramt. Det er global uretfærdighed og et af de største etiske dilemmaer overhovedet: Hvem sætter vi forrest, når det kommer til stykket? Os selv eller vores næste?

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

Agerly, publiceret d.11/12 21:16 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
Det er snart mere bekymrende at læse om hvordan industri og landbrug vil løse klimaproblemerne, end selve klimaproblemet.

Planter forbruger co2 i fotosyntesen og når man bruger det i argumentationen for at det er co2 neutralt glemmer man to vigtige ting.
Produktion og omdannelse af af grøderne kræver meget energi og når den energi primært frembringes af fossile brændstoffer trækker det jo noget ned i det neutrale og så er der endelig det meget alvorligere problem, at afgrøder til brændselsproduktion optager plads for både fødevarer og naturlige planter, herunder især træer, som jo ikke kan optage co2 når de fældes/høstes.

Et af de seneste vanvidsprojekter er "kom et træ i tanken". Ganske vist vil det være en god idé at anvende affaldsprodukter fra nødvendig produktion til omdannelse af brændsel, men profithungeren vil jo uvilkårligt bevirke, at man fælder træer for at brænde dem af og er de omdannet til ætanol er der jo igen brugt energi.

Jeg kan ikke tage politikerne alvorligt før de gendanner de braklagte marker, øger skovrejsningen og i det hele taget tænker frem i stedet for at gå i cirkler. Al snakken om el-biler mv. er jo rent teoretisk eftersom vi ikke kan producere tilstrækkeligt bæredygtigt elektricitet til at kunne både oplyse, varme, producere og transportere og så længe vi ikke kan det er el-biler kun en løsning i forhold til at nedbringe forureningen i storbyerne, hvilket i øvrigt også er det eneste de egner sig til.
Der er nu nok ingen tvivl om at en stor del af al denne klimasnak handler om, at finde nye metoder til at tjene penge i især industrilandbruget, som kommissær Marianne Fischer Boel jo har gode grunde til at støtte da hun jo lever af det når hun ikke lige lever af kommisærlønnen.

I det hele taget er der megen dobbeltmoral i alt dette klimahysteri hvor folk praler med at cykle eller tager tog på arbejde og når de har fri skal de på flyrejse flere gange om året og alt det pjat med at købe co2 kvoter for at have ren samvittighed er jo bare med til at forplumre realiteterne,som er at verdens befolkning søger velstand på bekostning af naturen der derved kommer i ubalance og det kan man ikke ændre ved at købe co2 kvoter uanset årsagen, det kan kun ændres ved at genrejse de tabte skove, dyrke jorden fornuftigt til fornuftige formål og ellers finde andre midler til at frembringe energi, som ikke forrykker balancen og det er bestemt ikke atomkraft som mange ganske hyklerisk synes at foretrække på trods af at atomkraft vil give enorme affalds problemer i den fremtid vi skal søge at sikre.
Del Link

Re: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

Nederby Jessen, publiceret d.11/12 21:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
JA til 2. generations biobrændsel, men nej til 1. generations biobrændsel.

Det vil være galimatias at producere afgrøder med det formål, at de senere skal omdannes til biobrændsel. Det giver jeg Agerly fuldstændig ret i. Landbrugsjord skal bruges til landsbrugsprodukter til menneskeføde.

Jeg kan også være enig i, at brakmarker enten skal bruges til landbrugsproduktion eller også tilplantes med skov.

Men 2. genrations biobrændsel er der fornuft i. Her bruger man planterester, slagteriaffald og selvdøde dyr. Det er der bestemt mening i, ligesom der er mening i at skabe varmeënergi ved affaldsforbrænding. Det har Kristendemokraterne en spændende plan om.


Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

Agerly, publiceret d.11/12 22:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
DET er bestemt en glimrende idé at anvende affaldsprodukter som jeg også skrev i mit indlæg, men man må ikke begynde at kalde f.eks. træer for affaldsprodukter for kun at bruge dem til brændstoffremstilling. Hvis et produkt fra "Moder Jord" ikke først er anvendt til en nødvendig produktion er vi jo lige vidt.
På samme måde har jeg på første parket været vidne til at man ville opføre et biogasanlæg som primært skulle betjene landbrug langt væk fra anlægget ( 15-40 km.) med deraf følgende landevejstransport, i døgndrift, af gylle.
Det er hverken fornuftigt i klimahenseende eller i forhold til miljøbelastningen for alle de der skal opleve den tunge trafik på små sogneveje og den slags projekter er jo hverken fremsynede eller rimelige.

Der skal tænkes nyt, men der skal også tænkes på at profitten ofte vejer tungere end fremtidens miljø og derfor skal man have livrem og seler på for at undgå misbrug.
Del Link

Re: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

Nederby Jessen, publiceret d.11/12 23:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
Jeg er meget enig med dig Agerly. Man skal ikke "komme et træ i tanken". Men man kan godt komme "en gris i tanken".

I det første tilfælde er der tale om 1. generations biogas. Det tager vi i Kristendemokraterne afstand fra. I det andet tilfælde tænker jeg på en selvdød gris og andre selvdøde dyr, samt slagteriaffald, som man bruger til at lave biogas af ved en fabrik i hedensted.

Det er forkasteligt at lave 1. generations biogas. Men fremsynet at lave 2. generations biogas, hvor man bruger planterester og eller dyreaffald.

I det hele taget er det værdifuldt at lave forbrændingsanlæg til fremstilling af varmeenergi af affaldsprodukter - og kun affald.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

DanielFraÅrhus, publiceret d.12/12 18:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
Hvis man kunne putte mennesker i tanken, så ville vi få en løsning både på brændselsproblemet og overbefolkningen.

Selvfølgeligt skulle her være tale om mennesker fra den 3.verden, som alligevel ikke kan bruges til andet end Årets Pressefoto og U-landskalenderen.

Spøg til side.

Nej, jeg er fuldstændigt enig med Agerly. Biobrændsel er i sig selv ikke en løsning på noget som helst. Man fjerner måske problemet med direkte partikelforurening fra benzin, men man skaber blot et endnu større problem.
For eksempel er størstedelen af Borneo's regnskov nu blevet fældet (der er ca 10% tilbage af den), til fordel for produktionen af palmeolie. Denne palmeolie bruges bla til biobrændsel. Dette samme er sket med den atlantiske regnskov og pågår i Amazonas på nuværende tidspunkt.

Det løser klart nok ingen problemer, men gør dem istedet langt værre.
Vi husker også hvordan fødevarpriserne pludseligt eksploderede, fordi der var kornmangel i verden. Ikke at der blev produceret mindre korn, men landmændende tjente langt mere pr. ton ved at sælge majs og afgrøder til biobrændsel.

Og så kunne kvinder i Marokko pludseligt ikke længere bage brød (som eksempel).

Verden er blevet globaliseret, og hvad en amerikansk landmand gør i Ohio, har direkte indflydelse på hvor meget mad en kvinde i Marokko har til sin familie.

Kan man istedet finde et alternativ til brændselsmotoren og den ressourcebaserede industri vi har idag (hvor man fjerner begrænsede materialer fra jorden og brænder, smelter og forbruger dem), så ville dette være et enormt skridt opad for hele menneskeheden.

Under alle omstændigheder må man fokusere på bæredygtighed. Og indtil videre er biomasse ikke bæredygtigt.
Del Link

Re: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

Nederby Jessen, publiceret d.12/12 21:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
DanielsfraÅrhus kan tilsyneladende ligesom Agerly ikke skelne mellem 1. generations biogas og 2. generations biogas.

I Kristendemokraterne siger vi klart NEJ til 1. generations biogas, fordi det er at tage maden fra verens fattige og at ødelægge regnskove.

Men vi siger et lige så klart JA til 2. generations biobrændsel, der produceres på planteaffald, selvdøde dyr og slagteriaffald.

Lad dog være med at blande begreberne sammen og dermed tage afstand fra biogas på et forkert grundlag.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

Agerly, publiceret d.12/12 21:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
Det er nu nok snarere Bjarne Nederby Jessen der ikke kan læse indenad, måske fordi han har travlt med at formidle sine politiske budskaber.

Disse debatfora er glimrende hvis politikere holdt sig væk!
Del Link

Re: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

Nederby Jessen, publiceret d.12/12 21:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
Undskyld Agerly, at jeg i det seneste indlæg slog dig i hartkorn med DanielfraÅrhus. Jeg ved jo godt, men glemte, at du har givet udtryk for, at det er helt fint at anvende affaldsprodukter til biogas. Beklager min korttidshukommelse her.

Men jeg studser, når folk holder biogas op mod sult for verdens fattige, når 2. generations biogas netop ikke rammer verdens fattige.

Jeg er ligesom du og også DanielfraÅrhus stærk modstander mod 1. genrations biogas.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

PS Og så er det vel iøvrigt legalt for politkere at gå ind i debatten? Det er vel også legalt at tage fejl? Til gengæld finder jeg det vigtigt, at man erkender fejlen, når man har erkendt den.
Del Link

Re: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

Agerly, publiceret d.12/12 22:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
..legalt, men enerverende!
Del Link

Re: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?

Jens Christian Wurms Andersen, publiceret d.13/12 12:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bør vi satse på biobrændsel, når verdens fattige sulter?
Selv med de bedste bestræbelser vil der jo nok være en periode, hvor der er brug for flydende brændstof til f. eks. skibe og fly. Her kan biobrændsel måske være en udmærket mulighed, i hvert fald hvis produktionen styres.

Man kunne f. eks. starte med at lægge afgift på kød. Hvis kødproduktionen blev halveret, ville der sandsynligvis blive frigjort så meget produktionsjord, at der kunne dyrkes biobrændsel samtidig med, at førevareproduktionen forøges betydeligt.

Den slags ting kan der regnes på, og så kan man lave fornuftig politik på baggrund af beregningerne Det vil være klogere end at basere afgørelserne på, hvad folk synes. Der er alt for mange "synes-afgørelser", og det er farligt, når der skal træffes afgørelser om Jordens fremtid.


Jeg kunne sagtens forestille mig ,at kødfrådseri, vindrikning og uhæmmet sukkerforbrug er langt større kilder til sult i de fattige lande, end en kvoteret produktion af biobrændsel ville være. Og så dyrkes der jo i øvrigt store mængder biobrændsel i vore skove!! Det er der formentlig ingen, der har noget imod.

Men altså: Der bør lægges seriøse beregninger og modeller til grund for den slags afgørelser. Når vi så ved mere præcist, hvad vi vælger imellem, kan vi træffe de etiske valg.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​